S_GennemToAarhundreder_1706-1906
1 9 0 6.
G I E N N E M T O A A R H U N D R E D E R —
det eller uden Riget, med Caret eller Chai- ser og Forspand, sig hos ham paa det saa kaldede Adresse-Contoir angiver, og uden Tvang, efter eget Behag, for noget billigt lader tegne, da de, som noget deraf kunde have fornøden, saadant hos samme
form, men udsendtes som en fire- sidet Avis unde r Titlen ”Adres- og Notifications-Relation“ . I 1726 ud- videdes det betydeligt og henflytte des til Hof-Apotekets Gaard paa Købmagergade. Det holdtes aaben 1 fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften om Sommeren og fra 8 Morgen til 6 Aften om Vinteren, og hver Man dag udsendtes der regelmæssigt et Nummer. Til Oplysning om Virksomhedens Karakter gengiver vi Slutningen af en Konfirmation paa Privilegiet, som Christian' den Sjette udstedte i 1710. Den lyder saaledes: Og saasom cn dygtig Skriver eller Bogholder giiøres fornøden, til at have Inspection over de Personer, som Chaiser- ne drage, saa haver Vi ydermere A llernaa digst bevilget, at den Person, som afgang- ne Geheime-Raad von der Ostens Sønner dertil sætte, maae have det Privilegium , at enhver, som ingen Hosbond eller Tiene- ste haver, eller og de som andet Herskab og Employ ville søge. det være sig Kam mertiener, Haandskriver, Præceptor, La- quay, Kudsk, Rideknegt, eller hvad andet
/ / f o S f ^ a a n o i. FrtüC n i n n £ 3 n u s
/ A N D
Gadeparti med Adressekontorets Skilt, den store Stjerne.
^ V O L b t -
V 34 Ji/iicot-V « t a g e r H£LL/C-44NûS 1(1Rit e
- ! N & t f f 6 F
(0 UOLKf/Vi tXtrtKS 7 f F o r r E T 8 A \( r vf LOT TE T
Bogholder kan opspørge og faae det at vide, paa hvad Sted deslige er at bekom me, hvorfore bemeldte Bogholder paa en beleilig Plads udi Kiøbenhavn skal logere, og sig af et Skridt eller Tegn betiene, som sig fra alle andre distingverer, paa det han ved Nat og Dag desto snarere og let tere kan være at opspørge og finde, og tillade Vi Allernaadigst, at Vort Chiffre derover, ligesom paa alle Gade-Løgterne. maa sæ ltes, og at samme Tegn skal være en stor huul Glas-Stierne, som hver Nat skal illum ineres, og ellers det Navn af den Store Stierne føre. I det øvrige m aa ovenbemeldte afgangne Geheime-Raad von der Ostens Sønner derom Placater lade trykke og paa behørige Steder til enhvers Efteretning a n sla a e; Forbydendes alle og enhver herimod efter som foreskrevet staaer at hindre, eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Friderichsberg den 5te Februarii Anno 1740. Under Vor Kongelig Haand og Signete.
's s t / / '
na
S 13t ' R N t
i
f l f f l d rm e - f l o i j c n s fiistorie.
midler, til en offentlig Gadetrafik, og h e rpa a blev d e r ogsaa først og fremmest taget Sigte i Privilegiet. Dette blev ud stedt af Kong Frede rik den Fjerde til K amme rjunk e r og Iiøgemester, senere Geheime- Gonferensraad Jacob Frant z von der Osten , og berettigede ”ham og hans Arvinger med Consorter eller deres Befuldmægtigede til aleene i Kiøbenhavn at indføre, anrette og holde Portechaiser, unde r 100 Rdl. Straf for hver, der gjorde ham el ler dem Indg reb d e r u d i . . . saa have vi og Allernaadigst bevilget, at den Person, som vor Kamm e rjunk e r dertil sætter, ma a have det P rivi legium, hos sig at holde et saa kal det Adresse-ContoirC Desuden maatte der trykkes og opslaas P la kater. Privilegiet paa at holde Po rte chaiser bevarede kun sin Værdi en lille Menneskealder. Da Lænkerne om Slottet, der hidtil havde tv u n get Stands- og Rang sp e rson e r til at lade sig bære, blev borttagne, blev det sn a rt almindeligt at køre med Hest og Vogn. Heller ikke Avisprivilegiet var til en Begyndelse meget værd, thi en hver Nedgang i Byens Velstand maatte virke skæbnesvangert paa det ung e Foretagende. Contoret aabnedes første Gang kort efter Privilegiets Udstedelse (antagelig midt i April Maaned 1706) med den senere Land sting shø rer i R ingsted Hans Knud Sy ll ing , som Redaktør eller Fuldmægtig, men allerede 1711 maatte det lukkes paa Grund af Pest og Krig. Fo ruden de Pla kater med Avertissementer, som opsloges paa Gadehjørnerne, om deltes der 73 Eksemp larer til Abon nenter. En halv Snes Aar efter var Con toret atter i Virksomhed unde r M. T idemands Ledelse. Dets Meddelel ser havde nu ikke niere P lakat
Adresse-Gontorets Historie falder i mangt og meget sammen med Kø benhavns Historie. Det lyder stort, men det er dog sandt, n a a r man siger, at vor By først blev en Stor stad, da Adresse-Contoret oprette des, og at dette i en meget lang Aarrække var om tren t den eneste Paktor, som samlede og udviklede det borgerlige Element, der hidtil havde levet fuldstændigt i Skyggen af Hoffet og Universitetet. Det, der p ræger en moderne Storby, er de upersonlige In stitu tioner og den offentlige Sam fæ rd sel, den trafikmæssige saavel som den aandelige, I den lille Residens-, Garnisons- og Universitetsby kny t tedes Borgerne ikke til hinanden af stort liere Baand end de ren t p e r sonlige. Skulde Byen blive til n o get mere, skulde den have et eget kommunalt Liv og træde i Fo rb in delse med Omverdenen som et selvstændigt, borgerligt Virksom- bedscentrum, maatte der skabes en Ilække fælles Institutioner, som kunde muliggøre Samliv og Sam virken mellem alle Borgerne uden personlig Forbindelse. Alt dette Fælles , de første Spirer til Storstadslivet i København, var bil en Begyndelse samlet i Adresse- Contoret. Ordlyden af det Privile gium, som den 6. Marts 1706 ud stedtes for Gontoret, viser klart nok, at der ved dets Grundlæggelse var tænkt paa noget vidt omfat tende. Bladvirksomheden nævnes kun i anden Række, og andet kunde heller ikke godt være Til fældet. Dels var Aviser, der tog Sigte paa det daglige Livs Handel og Vandel, noget hidtil ukendt her i Landet, og dels var København endnu ikke stor nok til, at denne Gren af Virksomheden straks kunde blive en indbringende Fo r retning. Større øjeblikkelig T rang 'var der til korporlige Samfærdsels
En Portechaise.
Navn det maatte have, deslligeste, naar no gen have Heste eller noget rart at sæ lge, eller og, om nogen vilde giøre Compagnie, og reyse et Stykke Vey enten her i Lau-
Christian R .“
rj^l
enijafcnS
• A d r e f f e - Ç o n t o i r s ( £ f Î C r t C f î l i t t Ô G . ^reDagen Den
i. S lttíttíH g af «¿aus ^
ogioj forbuabrn fil, naar man engang er blest* oser» besrijl bm 3niotulat!oiniti SRytte, at betragte famme forø en SJelgiermng, pnfe @nb far faramt, ira brtt-- ge ben «ben Xillib til Ram, og nben rt siflig pengi» ocnÿe&i Ran« alk Xmgs Otcgienng-, eg falgelig egfaa Rarri ørfrørdfe i Renferme til et faffeligit eUerittHeligf ulçfftligt UbfalD p»o Der forføiwntr biffe ©fRithg« Rebcr, Ran (gober : men iWe veb Onorotatronens B ru g , men allette øtb bc pligter* ®ftertobelft, R»if< ft Ran Rer ligt fa« uel focn o eb anbre goretagenber fFulbc iagttage. @ub Rar befalet oé/iffe at tfprfe tovt eller anbre tReancftert ?iu i nogen mobtBillig øg ti5 Sart. © w 2øs, iffe at jlaae iRiel, Wiser ørt be funfuge ftopperø Sfc&beldft faa libet fornærmet, at man racgcf mere fnnb («tragte famme'forø et 5Rtb-- Rd til benne £oo» ÔpfRlbelfe 1 tRi biffc Sopper ere if« Te tncrebrtfbcri&e, enb anbn isgeborai ® ibier eller 93r«ier»ati»tr , R»t« ®rtrg er i be (lefle Xilfælbe øg Ored«nbig6fber gasnligt, men unbertibtn Debdigt, ofte ogfaa farbonbrf meb øøenfan-'ig omnrb|iient iffe dbek« ufeplbot g«re, øg bøg afligml tt tillabt. © g g SSao
Forside af Bladet fra 1759.
- 3 -
Made with FlippingBook