S_FørOgNu_Supplement2

ber sin Tro paa Sjælenes Udødelighed. Gennem disse Ting op­ fattede de Gamle Livets og Frugtbarhedens Mysterier. Saaledes kom dette smukke Vidnesbyrd om romersk Kultur og Mysterietro til Glyptoteket og blev opstillet mellem de faa andre Antiker, der allerede fandtes. Sarkofagen syntes imidlertid ikke straks at ville vise den Spirekraft, dens Billeder skal give Haab om. I de næste Aar trak den i hvert Fald ikke særlig mange Antiker efter sig, den maatte længe staa ret alene. Carl Ja­ cobsen fik saa mange andre Ting at tænke paa — det gjaldt de Nybygninger, som der fortaltes om i det sidste Hefte — og Anti-

En saadan Mand fandt Carl Jacobsen i Professor Wolfgang Helbig (Afb. 18). Han boede i Rom, var kendt som en dygtig Videnskabs­ mand, og han forstod at bedømme Situationen rigtigt. Det viser tydeligt hans Breve, som for Størstedelen bevares i Glyptoteket, og de afgiver et interessant og vigtigt Vidnesbyrd om Antiksam­ lingens Tilblivelse. Allerede i 1887 kunde denne Mand fra Rom skrive til Carl Jacobsen: „Det kan anses for givet, at de anden Rangs Adelsfamilier her vil gaa fallit i de næste tyve Aar og sælge de Antiker, de ejer“. I disse tørre Ord er det næsten, som oprulles der et Stykke Historie: De romerske Antiksamlingers Opløsning. I denne historiske Det er i dette Arbejde, Helbig blev hans romerske Medhjælper. Han, en født Dresdner, var den­ gang, i Firserne, en kendt Per­ sonlighed i det romerske Selskabs­ liv. Han boede i Villa Lånte, Giulio Romanos dejlige Bygning paa Janiculum, mere som en Fyr­ ste end en Videnskabsmand; han holdt store Modtagelser og straa- lende Fester. Han var Fætter til Grever og Baroner, regnedes til Kongefamiliens Venner. Man kan sige, at i Italien, dette saa svært tilgængelige Land, stod alle Døre ham aabne. For alt dette havde han først og fremmest sin Hustru at takke; hun var en født Prin­ sesse Nadejda Schakowsky. I sin Tid havde det vakt stor Forun­ dring, at denne Dame skulde gif­ tes med den endnu unge, temme­ lig ukendte Assistent ved det tyske arkæologiske Institut i Rom. Men den romerske Verden, som for Resten ikke var saa helt ukendt med den kloge, rigtbegavede Prin­ sesses Luner og Kapricer, affandt sig snart dermed; og Helbig ud­ nyttede sine nyvundne Forbindel­ ser i sit videnskabelige Arbejde. Han interesserede sig især for det italiske Lands Historie i Tiden, før Romerne begyndte at beherske det; og Carl Jacobsen forstod at fange hans Interesse for det nye Glyptotek, han havde i Sinde at indrette, ved at planlægge en hel italisk Afdeling i sit Museum, en Afdeling, der bl. a. skulde inde­ holde Kopier af de vigtigste etrus­ kiske Gravmalerier. Det er denne Afdeling, som nu bærer Hel- bigs Navn. Carl Jacobsen kaldte den Helbig-Museet. Kort førJacobsen kom iForbindelse med ham, var Helbig gaaet i Gang med at indrette en Antiksamling til sin Ven, Baron Giovanni Barracco. Denne Samling var allerede kendt baade i Italien og i Udlandet, saa Helbig havde Ry for at være ikke alene en dygtig Videnskabsmand, men ogsaa en erfaren Køber af antike Kunstværker. Han var den centrale Skikkelse i romersk Kunsthandel, og han var næsten den eneste, der var i Stand til at forhandle baade med det højeste Aristokrati og Kunsthand­ lerne, og som i givet Tilfælde ogsaa forstod at mægle imellem dem. Carl Jacobsen kom i Forbindelse med Helbig, da denne engang vilde sælge en etruskisk Sarkofag til det kongelige Antikkabinet. Da man dér ikke havde Penge, blev Sarkofagen tilbudt Glypto­ teket og købt. Fra den Tid var det tydeligt, at Antiksamlingen vilde blive til Virkelighed. Allerede i Begyndelsen af den ny Æra gjordes et glimrende Køb: det var Grev Tyskiewicz Samling af romerske Ramme, som i Forvejen er fyldt med interessante Personligheder og mærkelige Begivenheder, ind- gaar nu C. Jacobsens Bestræbelse efter at danne sit Glyptotek.

kerne var heller ikke lette at faa fat i. Disse første Stykker var nok en god Begyndelse, men hvor­ dan drive det videre? Der skulde endnu meget til for at bringe den lille Samling op til det Maal, dens Navn syntes at forpligte til: at være et repræsentativt Museum for antik Skulptur, et Museum, som kunde give et fyldestgørende Ind­ tryk af den gamle Kunsts Rigdom. Hvis en Mand nu til Dags vilde sætte sig for at skabe noget sligt, vilde det være meget tvivlsomt, om det overhovedet kunde lykkes. Antiker er en sjælden Vare, deres Mængde er ringe, og den forøges meget lidt. Det er jo kun Ud­ gravninger, som kan bringe nye „Varer“ paa Markedet. Og saa findes denne Vare kun fjernt fra Danmark, hvis der ikke er Tale om et saa sjældent Fund som de vidunderlige Sølvbægre fra Hoby, der nu er i Nationalmuseet. I Reglen findes Antiker alene i Lan­ dene omkring Middelhavet. Der­ til kommer, at i alle disse Lande er det forbudt at bringe værdi­ fulde Oldsager over Grænserne, hvis man ikke opnaar særlig Til­ ladelse til det. Og saa skal der gode Forbindelser til, mange Penge for at holde de andre Museers og Kunsthandlernes Konkurrence Stangen, og sidst, men ikke mindst: Kundskaber. Det er jo en lokkende Udsigt at komme til mange Penge gennem Salg af en kostbar Antik, og kan man ikke faa fat i en saadan, saa kan den eftergøres. Ogsaa dengang var Forfalskerne flittige og tit ret flinke. Saa man kan danne sig et Begreb om, hvor vanskeligt det var at samle paa gode Antiker. Hvis Jacobsen vilde samle paa

Afb. 4. Den palm yrenske Mumle.

disse Ting, saa var han nødt til at se sig om i Udlandet, særlig i Italien. Og han maatte da snart opdage, at Forholdene efter Omstændighederne var ham gunstige. Ca. en halv Snes Aar før han begyndte at samle i stor Stil, var Italien bleven et Kongerige. Men denne nye Tingenes Tilstand kunde ikke hurtigt udslette Følgerne af de gamle forvirrede For­ hold og de Vanskeligheder, som disse affødte. Til Dels blev netop Nyordningen Aarsag til nye Vanskeligheder. Det var mest Lan­ dets gamle Familier, det gik ud over. Det gik tilbage med deres Indflydelse paa Regeringen, deres Finanser var i Uorden. Og det var netop dem, der sad inde med store Samlinger af Antiker, som de og deres Forfædre havde fundet ved Bygnings- og Jord­ arbejder paa deres Godser rundt omkring i Landet, og som de havde bevaret som kostbare Besiddelser. Nu var altsaa det gamle Rom, Zolas Rom, i Opløsning. Det gjaldt at finde sig til Rette i denne ikke saa lidt eventyrlige Atmosfære, at finde en Person, som baade havde Forstand paa Kunstværkerne og Indflydelse hos deres Ejere.

311