S_FørOgNu_Supplement2
294599630
2 9 4 5 9 9 6 3 0
1D1 Københavns Kommune
KØBENHAVNS RÅDhUSBIBL iOTEK
%
& ' 3
HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.
E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN
SU P P L EMENT N r . 2
INDHOLD: BILLEDER:
»Bom bebøssen« ........................................................................... Side 261—272 Brødrene Petersens Jom fruk lo s te r......................................... - 274—279 »Blasen«, Hj. af GI. Torv og N ø r r e g a d e ......................... - 280—281 Amaliegade Nr. 15 og 17 ........................................................ - 282—284 Ny Carlsberg G lyp to tek ............................................................ - 285—336 T ø jh u s k om p le k s e t ..................................................................... - 337—412 Det kgl. Bibliotek og R ig sa rk iv e t......................................... - 413—436 C en tra ladm in is tra tion en ............................................................ - 437—527
v
J
KOMMUN EB IB LIO TEK ER •HOVCDDIDLIOTEKET— KØBENHAVNS
KØMVN.-NIELSENALYDICHE (AXEl SIMMELKIÆR»
Sømandsstiftelsen Bombebøssen*). A f Komm andør T. A . T o p s ø e - J e n s e n .
Vaterscoutens Kontor for at forhøre om Muligheden af at faa Hyre. Som Vaterscout i Kjøbenhavn blev paa den Tid ansat en god og varmhjærtet Dannemand, Kommandør P e t e r N o r d e n Søl- lin g . Han var født i Christianssand i Norge den 13de September 1758. Faderen var Søofficer, og derfor gik Sønnen, som Skik og
Det var strenge Tider for den danske Sømand under og efter den lange sørgelige Krig 1807—14. Det gik endda an for Sø manden saa længe Krigen varede, naar han var saa heldig at
slippe for at komme i en gelsk Fangen skab, hvor saa mange danske Sømænd i man ge Aar led Savn. Men for de andre var der dog Virk somhed, dels paa Briggerne og Kanonbaa- dene, dels paa Kaperne og Providerings- skibene. Og mangen en spændende og haard Tørn har danske og nor ske Sømænd taget i de Aar i de lange, mør ke og kolde Vinternætter. Men saa kom endelig Freden efter næsten 7 Aars Krig, og sørgeligt saa det ud i Lan det. Danmark var forarmet og adskilt fra Norge, med hvilket Land det havde hørt sammen i over 400 Aar. Vor prægtige Or- logsfiaade hav de Englænder ne bortført. Handelsflaa- den, der ved Krigens Be gyndelse be stod af over 3000 Skibe, var svundet ind til mindre end Halvdelen, idet Englæn derne i Løbet af Krigen op bragte 1440 og
Brug var den gang, samme Vej og blev Søkadet i 1771, kun 13 Aar gammel. Som Kadet kom han nu ud at sejle med et af Asi atisk Kompag nis store Skibe somLærlingog var i Fart paa Østen i c. 2 Aar, hvorefter han i 1776 blev udnævnt til Se kondløjtnant. Ostindiefarten med al dens Æventyr har aabenbart dra get ham, for allerede 2 Aar efter tager han igen Hyre i Asiatisk Kom pagni , denne Gangsom Styr mand, ogsaa denne Gang i 2 Aar. 1 1784— 85 og 1787—88 er han Over styrmand i samme Kom pagni, og ved sin Hjemkomst blev han for fremmet til Kaptajnløjt nant. For fem te Gang dra ges han mod denne Fart, idet han i Tids rummet 1790— 94 er Skibsfø rer i Kompag niet for store Kinafarere, først paa K a s t e l l e t D a n s b o r g og derefter paa A r v e p r i n d s F r i d e r i c h .
P . ST .
© I L l L I S r c i .
ø -fn /m .a 'n d e ts /r ' o
fo At iC h ri stian sau ri cl A 15 S ep tb r:iyk£f
iVnbsmanb1 Sbwmnb,
Mobs
Sbm fm -tøfxg tftlbmiBMcjc fr o a b e ! (S « £>en S ø l t m a fiiu b in sfiffrciSA a b « X-ufvnb I'lV ty ©øbiS !
Bombebøssens Stifter og Formand for Direktionen 1819—1827.
Hjemkommen herfra indtog han atter sin Plads i Marinen og gav sig nu i Lag med at studere Baadebyggeri først hjemme og senere i Udlandet. Samtidig deltog han i forskellige Togter, var imidlertid forfremmet til Kaptajn og derefter Kommandør kaptajn, da han i 1806 blev ansat som Overlods og Indrullerings chef i Frederikshalds Distrikt. Under denne Virksomhed fik han Glæde af sine Kundskaber som Konstruktør af Baade, idet han i Norge fik indført en af ham konstrueret og meget sø dygtig Lodsbaad til Afløsning af de gamle, aabne og mindre sødygtige Baade. Under Krigen førte han Kommandoen over Kystforsvaret paa en Del af Kysten ved Christianiafjord med Station i Arendal, og her viste han sig ogsaa som en myndig
Svenskerne 160 danske Handelsskibe og mange af Providerings- skibene vare strandede, særlig paa Jyllands Vestkyst, eller knuste mod Norges Klipper under Forsøg paa at bringe Korn til Broderfolket. Som Følge heraf var næsten al Handel og Næringsliv standset. Det var derfor vanskeligt, ja næsten umu ligt for Sømanden at finde Beskæftigelse. Og særlig vanskeligt var det naturligvis for de mange Sømænd, der kom hjem fra Prisonskibene i England, forsultne og forraaede af det lange Fangeliv. Nu drev de rundt i Kjøbenhavn, opholdt Livet paa den kummerligste Maade og søgte naturligvis jævnlig op paa *) Udarbejdet efter Bombebøssens A rk iv og efter Redaktør Boesgaards M inde skrift i A nledning af Stiftelsens 100 Aars Jubilæum .
. (■ ; 261-7 C f 4 o O d ø U o l
Supplem ent til ,,Før og N u“. 1925.
S i l k j ø b t n b a ø n « © o f f a r b i e ^ o l f !
et bøi Xib, af bet tccnfcé paa at biefpe 3cr fif $mrtige 03 (Sarme naar 3 cte fortegne for £pre eller cte bierne gamle eg ub(libte »eb ©ae«; itu at gaae paa ©abevne cm Sfcctterne, «((et at ligge paa ©anbfifterne, elfet at føgc 9taaiftue>&r«tteer, bet et alt fot tungt et 2ir fot kape ©oemccub, og, W$ (Sarierne fan man ingen (Sarmbiertigbeb pente ellet forlange uben mcb $aleren i (Karen. Sit aft)je(pe benne (plage, et min £enftgt, og berfor (faf jeg gjøre mig Umage, tnen felP maae 3 efter €rne biefpe til. gjleningen et berfor meb benne ISembe, fotn 3 f«e ftaae paa SSetalingébotbet i)oi mig paa £augø()ufet, at ben©øefarenbe fra kjøbenbaw engang om i, % s, 4, s, 6 Slaté Stib, ligefout bet fommet ©apeti bomben til, (fat fare famlet til en (Solig, brettfl 3 faa bøiligen trange, paa bet at naat 3 fomrne fra cn Sieife og et fttar funbe faae £pte, efter ete forlifte, 3 ba funne føge »rarteer bet, inbtil 3 atter funne fomrne tilførs, brcrreb 3 faa funbe fpate (Katte gparteer, og £rer faae fut SU pfabé og (Sanne, famt parmt (Sanb til Sbee elfet ©affe,'brillet pet aitenc for 8te (Dage bos? (Setterne funbe fpare 3« cn Ubgtot af i IXigébanfbalerøpenge. ©t 9Jat bunbrebe forlegne ©ømccnb, faafom ©tprmccnb, (Saabømcenb, sfcatrofer, Sømmermanb og 3ungmcenb, Daa6etjeg paa benne SKaabe (fulfe bfiøe hjulpne; og en so til so gamle ubflabebr foage ©øefolf for beftanbig. 3 funbe ba bet, i et faabant «Rattetitm« fom ©øemecnb (epe fammen og bielpe binanben inbbprbeé mcb Otaab og Saab, faapel til at faae ©tou fom £pre og baoe et faft Dpbolbéfteb, boot 3 paa føcmanbSriuS funbe fotbrioe Sibett meb at (fibmaitbe og am bet npttigt Strbcibe peb en gob fa r in g om 3etei fotbumi ©øc Sourer, og faafebeø npbe ©obt af be ©apet, fom 3 felP og anbre gobbabtge SKenne(fer bare inbffubt i (Sombebøifen. gjaabet at (Somben ei(fatbliveopfplbt mebkobberpenge, faa øn(febeø, at bpab 3 gipe: gip bet t © ø I p , £ibt elfcrSKeget. 3 tjeffiggorrating (fal bet blipe, cg Sngen (fal (ettetig lebe af mel) SStfflett. £iuguft i8i 9 1 t . „ ty. 9?. ©øllttig, ^ommaniieuc i øøe« (Staten 09^ongel. 6ejlai?i SCGatetfcfcotf*
sættes i Virksomhed, i Stedet for den paa hans Contoir værende Fattigbøsse, der var mærket Til Bedste for fattige skibbrudne Ma troser, for os allerunderdanigst har andraget paa, at der maatte udvælges Mænd som i Forening med ham kunne drage Omsorg for Anvendelsen a f de hidtil indkomne og fremdeles forventende Bidrag samt til at bestyre den Stiftelse som ved disse agtes indrettet, saa er efter hans derom allerunderdanigst giorte Forslag herved Vor allernaadigste Villie og Befaling at I rette Eders Leilighed efter, i Forening med fornævnte Commandeur Sølling at overtage forbemeldte Forretninger. Hvorefter I Eder allerunderdanigst have at rette. Befalende Eder Gud. Givet i Vor Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn den 21de April 1820. Under Vor Kongelige Haand og Segl. FREDERIK R. Kaas. Cold. Monrad. Ørsted. Berner. Lassen. Til Hr. Etatsraad Frederik Christian Smith, Ridder a f Dannebroge. Hr. Commandeur Carl Wilhelm Jessen, Ridder a f Dannebroge. Hr. Over Auditeur, Søe Krigs Procureur og Højeste Rets Advocat Gregorius Schack. Hr. Skibbygmester Lars Larsen, Ridder a f Danne broge og Dannebrogsmand. Hr. Grosserer og Nederlandsk Vice Consid F. Duntzfeldt. Hr. Skibs Capitain H. Duntzfeldt. H r. Skibs Capitain C. Ilden. Hr. Skibs Capitain A. A. Rauberg. Hr. Skibs Capitain F. Arboe. Angaaende atdrage Omsorg forAnvendelsen a f hvad der ind kommer i den a fCommandeur Sølling indrettede Bøsse m. m. Den nydannede Kommission holdt sit første Møde paa Vater- scoutens Kontor den 3die Maj 1820. Nøglen til Bøssen, som hid til havde været opbevaret i det D a n s k e C a n c e l l i , blev af hentet og Bøssen aabnet. Den indeholdt: Udi klingende M ynt Rb. Sølv 723 Rdl. 58 Sk. Udi Papirer og Kaaber 279 Rdl. 30 Sk.
og beslutsom Mand. Kort efter at han havde modtaget denne Kommando, indsendte han til Regeringen et Forslag om at ud vide og forbedre Batteriet paa Sandvigen ved Arendal og an lægge og armere et nyt Batteri til Forsvar af Havnen. Da han ikke modtog noget Svar paa sit Forslag, lod han paa eget An svar Arbejderne udføre og sendte Regningerne til Regeringen. 1 1812 blev han forfremmet til Kommandør og ved Rigernes Ad skillelse tog han tilbage til Danmark, hvor handen 80te Juli 18.17 blev ansat- som Vaterscout. Han kendtefra sinVirksomhed
i Orlogsmarinen og i Koffardirnarinen, hvor han havde gennemgaaet alle Grader, Sømandens Lod som faa. Derfor smertede det ham dybt at se, hvor sørgeligt det saa ud, særlig for de gamle og ensomme Sømænd, og han har sikkert speku leret paa, hvorledes han bedst kunde hjælpe. Og hos ham var der ikke langt fra Tanke til Hand ling. Allerede i 1819 havde han sin Plan lagt og d e n 2 d e n N o v e m b e r 1819 kan regnes for B o m b e b ø s s e n s Fødselsdag, idet det denne Dag ved allerhøjeste Resolution af Kong F r e d e r i k d e n S j e t t e blev tilladt Kommandør af Sø-Etaten samt Vaterscout i Kjøbenhavn P e t e r N o r d e n S ø l l i n g paa hans derom gjorte Andragende at indrette en Bøsse, hvis Bestemmelse skulle være at samle Bidrag for i Tiden at anskaffe et Hus, hvor værdige gamle Søfolk, eller de, som Om
stændighederne standse i Farten, kunne finde et Tilflugtsted, ind til de atter kunne komme til Søs eller paa anden Maade sættes i Virksomhed. Kommandør Sølling tog nu med Iver fat paa Virkeliggørelsen af Planen. Han opstillede en som Sparebøsse indrettet 200 H ’s Bombe paa Skippernes Laugshus i Kjøbenhavn. Denne Bombe bøsse gav Stiftelsen sit Navn. Den staar nu paa Mønstrings bestyrerens Kontor. Paa den ene Side af Bomben var malet et Hus med Indskrift: F r i B o lig f o r M a t r o s e r og over Huset stod skrevet:
Med Bomber Skib og Gods og Huus kapseises, A f denne derimod skal Jer en Gaard opreises.
En lignende Bøsse blev opstillet paa Indrulle ringschefens Kontor i Flensborg og senere en mindre paa St. Thomas og Christiansø. Samtidig henvendte han sig til Offentligheden om Hjælp til at realisere sin smukke Tanke og særlig til Orlogs- og Koffardi- marinen. Hans Henvendelse til den sidste er særlig k a rakteristisk for ham og ses gengivet ovenfor. Han henvendte sig nu atter til Kongen for at faa en Kommission nedsat til at arbejde med Sagen. Resultatet af denne Hen vendelse er det herefter følgende Kommissorium af
samt et Par Ærme Knap per, som efter Giverens Ønske skulde forblive i Bøssen og forblev der. Det var jo et smukt Svar paa Kommandør Søl- lings Henvendelse til Of fentligheden, der ogsaa paa andre Steder var ble ven vel modtaget. Hans Majestæt Kongen sendte et personligt Bi drag, en stor Del af Sø officererne tegnede sig for Vs Procent aarlig af deres Gage, c. 400 Rdl. rede Sølv om Aaret. Fra mange Si der strømmede Bidragene trods den pengeknappe
Bombebøssens 1. Bolig 1825—1844, Hjørnet af Skvaldergade og Dybensgade.
Tid ind. Kommandør Sølling havde mange Venner og Beundrere blandt Kunstnere og Skuespillere, og de hjalp ogsaa til ved Aftenunderholdninger, Koncerter og Declamationer til Gavn for Stiftelsen, og de kvartalvis aflagde Regnskaber vise derfor en jævn Stigning. Stiftelsen blev ogsaa betænkt i Testamenter eller med Gaver. Bøssen blev aabnet hvert Kvartal, og af og til havde Giverne haft Lyst til at ledsage Gaven med et Par Ord, der antyder Anledningen til Gaven. Saaledes finder man den 17de Oktober 1821 en Seddel uden Underskrift, hvori var indpakket 8 Rdl. Seddelen havde følgende Paaskrift: „Af Glæde over det gamle Grækenlands Igenfødelse, skænker en Jyde hermed 8 Rdl. rede Sølv til Bombebøssen.“ Da Kommissionen havde besluttet saa snart som muligt at be gynde Virksomheden ved foreløbigt i lejet Lokale at give Husly,
21de April 1820, af hvilket vi tillige erfarer Navnene paa de Mænd, som Kommandør Sølling ha.vde foreslaaet til den første Bestyrelse. FREDERIK DEN SJETTE, a f G u d s N a a d e K o n g e t i l D a n m a r k , de V e n d e r s og G o t h e r s , H e r t u g t i l S le s v ig , H o l s te n , S t o r m a r n , D i t m a r s k e n , L a u e n b o r g og O ld e n b o r g . Vor Gunst! Eftersom Os Elskelig Peter Norden Sølling, Bidder a f Dannebroge, Vor Commandeur og Vaterscout i Vor Kongelige Residents Stad Kjøbenhavn, hvem Vi allernaadigst havde tilladt, at en a f ham indrettet Bøsse , hvis Bestemmelse skulle være at samle Bidrag for i Tiden at anskaffe et Hus, hvori værdige gamle Søe- Folk eller de som Omstændighederne standsede i Farten, kunne finde et Tilflugtsted indtil de atter komme til Søes eller paa anden Maade
263
T o lv Gubber kun ifjor I saa Af dette Rok-Æg kommen, Iaar alt a t t e n for Jer staa, Som nære sig af Blommen. Og ser I Huset malet der? Veed I hvad det vil sige? Det tyder at den Tid er nær I Danerkongens Rige, Da gamle Sømænd faaer en Vraa I egne varme Stue, Hvor ingen Bølger ind kan slaa Og slukke Arnens Lue.
Seng, Lys og Varme til nogle ulykkelige Søfarende, liavde Kom mandør Sølling gjort sig Umage for at finde et passende Sted. I Kommissionens Møde den 21de Januar 1822 kunde han med dele, at han havde været saa heldig at faa tvende Værelser med Kakkelovn samt Køkken tilleje hos Ankersmedemester L u n d paa Wilders Plads for en maanedlig Leje af 8 Kdl. Her blev ind rettet Plads for indtil 12 trængende og værdige Søfolk. Møbler, Sengetøj og Inventar fik man foreløbig til Laans fra Søkvæst- huset og efter Forhandling med Direktionen paa Frederiks Hospi tal blev der stillet to Senge til Bombebøssens Raadighed i Til fælde af Sygdom hos de af Bombebøssen understøttede Sømænd. En af Kommissionens Medlemmer, Kaptajn Ihlen, blev ansat som Stiftelsens første Inspektør eller Opsynsmand, som det den gang kaldtes, og udtraadte i den Anledning af Kommissionen. Da denne midlertidige Oprettelse af Fribolig ikke var i fuld Overensstemmelse med Kommissoriet, indsendte Bestyrelsen et Andragende til Kongen om Tilladelse til foreløbig indtil Bygning kunde erhverves aarlig at anvende indtil Halvdelen af Renterne af B om b e b ø s s e n s Kapital for det før nævnte Formaal. Den 17de Marts 1822 afholdt Selskabet til Musikens Udbre delse en Koncert i Hofteatret til Fordel for B o m b e b ø s s e n . Efter at alle Omkostninger var betalt blev der et Overskud, der tilfaldt Bombebøssen, paa 756 Rdl. 42 p Sedler, 44 Rdl. rede Sølv og 4 Stk. hollandske Ducater. Den 15de Januar 1823 meddelte Justitsraad L a n g b e r g , der i 1821 var indtraadt i Direktionen, at der, i Anledning af at det O e k o n o m i s k e V e l f æ r d s S e ls k a b , hvis Direktør han ogsaa var, var geraadet i Standsning, havde været Samling af Selskabets tilbageværende Medlemmer, hvoraf Pluraliteten havde vedtaget, at Selskabets Kapital, der bestod af 6225 Rdl. i Kongelige Obli gationer, skulde tilfalde B o m b e b ø s s e n . Direktionen for Sel skabet havde derpaa skrevet til det Kgl. G e n e r a l T o l d k a m m e r og C o m m e r c e C o ll e g iu m , under hvis Bestyrelse Selska bet sorterede, og herfra modtaget Svar, at man ikke havde noget imod, at Selskabets Ejendom tilfaldt B o m b e b ø s s e n . I E fteraaret 1823 udvidedes Antallet af Beboere i Friboligen til 18 Sømænd, i hvilken Anledning der yderligere blev lejet 2 Værelser i Ankersmed Lunds Ejendom paa Wilders Plads. Den 13de Oktober s. A., da Virksomheden begynder at tage Form, fastsætter Direktionen, som den nu er begyndt at kalde sig, Reglement for Direktionen og for Bestyrelsen for Friboligen samt en Forretningsorden. Der kom yderligere F art i Indsamlingen, foruden Bøssepengene, Søofficerernes Bidrag og Renterne kom der stadig store og smaa Gaver fra forskellige. Rørende er det at se, at Matros P e d e r P e d e r s e n i Oktober 1823 indsender 10 S o v e r e i g n s i Guld, Studenter indsamlede Penge, fra forskellige Skibe, hvor Filial bøsser var opstillede, kom Bidrag. Den 7de Marts 1824 afholdtes igen en stor Koncert til Fordel for B om b e b ø s s e n . Overskudet af Koncerten var 625 Rdl. Til denne havde O e h l e n s c h l a g e r skrevet en Sang „Som Sømands Tak" til Selskabet, hvoraf skal gengives nogle enkelte Vers:
I Foraaret 1824 kunde Bombebøssen tilbagelevere alt det fra Søkvæsthuset laante Gods, da der for B o m b e b ø s s e n s Regning blev anskaffet det fornødne Inventar. I E fteraaret 1824 var Stiftelsens Formue trods Virksomheden paa Wilders Plads steget til 25 000 Rdl. og det blev nu vedtaget, at man skulde søge et passende Hus. I November s. A. var Kommandør Sølling saa heldig at finde en Ejendom, der var tilkøbs og var velegnet til Formaalet, nemlig Gaarden Nr. 167 i Øster Kvarter paa Hjørnet af Skvaldergade (den nuværende Nikolajgade) og Dybensgade. Gaarden var opført i 1798 efter den store Ildebrand 5.—7. Juni 1795 („Før og Nu“, Supplement, Pag. 23). Bygningen*) var en 4 Etages grundmuret Bygning med 11 Fag til Skvaldergaden, 1 Hjørnefag og 3 Fag til Dybensgade samt et Sidehus. Den blev købt af Kopist F r e d e r i c h B o r t h i g for 12000 Rdl. rede Sølv og overtaget fra Nytaar 1825. Huset blev istandsat og indrettet til Formaalet. Over den smukke Port med Søjler og Gesims af Bornholmsk Sten anbragtes en Bombe; paa Gesimsen stod: B. B. F. B. (Bombebøssens Fribolig). Efter Istandsættelsen blev den takseret til 19 600 Rdl. I Stueetagen boede Inspektøren og der fandtes et Direktions værelse. I N y e s t e S k i l d e r i a f K j ø b e n h a v n for 25de Januar 1825 offentliggøres B o m b e b ø s s e n s Regnskab for 21de Kvartal og Status den 22de Jan. 1825. Af denne sidste fremgaar, at Bombe bøssen ejede ialt 1400 Rdl. rede Sølv og 23 518 Rbd., heraf er Ejendommen ansat til en Værdi af 13 000 Rbd. Derefter følger et Billede af Huset med følgende Overskrift: „Maalet er naaet — den gamle trængende Sømand har nu siden 17de Novbr. f. A. faaet sin egen faste Bolig. Paa Hjørnet af Sqvalder- og Dybensgade Nr. 167 der staar den — og saaledes ser den ud.“ (Se Billedet Side 263). „Denne Bombebøssens Fribolig indeholder 32 smaa Værelser, hvori ere 22 Kakkelovne og 8 Kjøkkener; desuden har den 2 be boelige Kjeldere. Directeurerne ere alle enige i, at dette Hus er særdeles tjenligt til sin Bestemmelse, formedelst dets Indret ninger, og Beliggenheden midt i Staden, hvor man selv kan oftere see ind til Mændene, lige langt fra disses Sjouerpladser: Nyholms og Christiansliavns Værfter, og i det Quarteer af Sta den, som fordum kaldtes Skipperboderne, hvor i vore Dage Sø folkene meest vanke og boe, hvor Bygningen altsaa oftere falder dem i Øje og kan glæde deres Sind, og indgyde den unge Sømand en trøstende Udsigt for hans tilkommende Alderdom. Bygningen staar os i Et og Alt i 13 000 Rbdlr. r. S., som strax ere udbetalte. For det Første lejes Halvdelen af Bygningen bort, indtil man tør udvide sig mere.“ Han fortsætter: „At den røde Bog, der udgjør 300 Sider, nu er fuldskreven med smaa Gaver, som Sømænd frivilligen have givet, saavel i dette Quartal, som i de foregaaende 5 Aar, — det vidner om, at de i disse slappe Tider for Søfarten have gjort, hvad de for- maaede. Den sorte Bog over de Vrangvillige, har i samme Tids rum kun faaet l 1/» Side fuldskrevne. Hvad de Gamles Underholdning angaaer, saa faar de den ved at arbejde. Søetaten giver, foruden sit anseelige aarlige Penge bidrag, 12 å 16 af dem Arbejde inde paa Holmene. Ingen er ledig. I Frimaaneden kniber det; denne Gang især, da indtil sidste Stund intet var indløbet af Penge eller Fødevarer, naar undtages, at Hr. Aultersmed L u n d Juleaften tracterede dem hæ derlig; men uventet modtog jeg Juleaften fra Capit. K r i s t e n s e n , *) H uset eksisterer endnu og ser ret uforandret ud. Det er ganske vist, efter at B. B. har forladt det, brændt i 1855, men opført i sin gam le Skikkelse. I den sm ukke Indgangsport er nu in d rettet C igarbutik.
En Bombe er en hæslig Fugl, Den kan i Luft sig svinge Som Ørnen fra sit Klippeskjul. Skønt den har ingen Vinge. Og naar den stiger med sin Glød, Og naar mod Jord den suser, Den bringer Saar og Skræk og Død, Og Heltens Arne knuser. Men denne her er mere mild, Den hjælper dem, som trænge, Den er ej fyldt med Krudt og Ild, Men kun med Sølv og Penge. Og naar den brister uden Knald, Ei græde Børn og Mødre;
Den dræber ingen i sit Fald, Men kvæger gamle Brødre.
Den som et Æg af Fuglen Rok, Vel Unger ej udklækker; Men derimod en Oldingflok Staar frem af Skallens Sprækker.
264
© iin ffide grtjb er nu af tænfe paa D e farer jeg fjar 4 min Sflanbom bøiet, D e ©læber jeg foarm jbt, og (j»ab jeg faae/ Og $ a »ef, fem jegfjæfog troe (jar ploief © a a npmmer jeg en gammel ©øemanbøfang, Og tænfer paa »or © øding, fom (¡ar. gi»ef D e t gamle © fro g et f?æ nrob © org og tra n a ©aaban (jenrinber ffide for mig £i»ef. Og fjører (Tunbom jeg om en 93ebrift, i»»or»eb en banff EOiatroø (jar »unbet ixeber, D en i mit Jpjertc fiaaer meb e»ig © frift, D en er ben (jerligfie blanbt mine ©læber, D a bluffer EDiobct i mingamle 93arm, Og “iaarenruder neb af mine .Kinber, 3eg føler © tijrfe i min matte 2lrm — D a »aagne ade mine fjære QJiinber! ©ub figne (j»crf et © fib fom 33ølgen ffjær, Og paa (jøiø lo p bet banffe Q3anner »aiet, ©ub figne grebrif fom er golfet fjær, Og ført tø»er en banff 5J?afroe fil ©eiet. i)an figne golfet, fom oplob fin i)aanb Og fTjænfte gamle ©øcmanb frpgge SBolig, ftan fiijrfe miib i Døbenø © tunb min 2tanb, Qit jeg mit ©te luffer glab og rolig.
'^5or»t .Knøø jeg unber Dattm arfø fiolte giag *3>aa 23ølgen foec tif Sfjmaø fjerne ©tranbe, 3eg (jolbf uf ”£øfe, tøg et bijgtig Xag O g »ar ei bange for en braaben ^anbe-, #Jlen ærligt »ar mit unge ©øelnanbøbrijfl, O g naar bef gjalbf om D anm arfø gamle ^Csrc, $eg fløi meb ©læbe til en blobfg D ijfi O g »ilbe altib førfi paa ©fanbfen »ære1 3cg t>ar nafjtrlfgeifø i ©triben meb, fya Øtelfon »ilbe Datjnebrogcn fue O g tø»i fom Jpwitfelbts raffe Drenge flreb 3nbrtl »or gamle SJlofflib fipb i £ue. 3cg uf tu engelff .Kugle ftf en 'Som O g gjemmer Qiref fom et (jedigt iSimbe p m ben © fjem erøbag, ba fom ianberø Q3øm 9$i unber .Kampenø 35rag »ort 33lob lob rinbe 2feg gif til jfap ø, bet oar et ipfiigt £i», © i mangen
9lu er jeg gammel, fbag og (jugget op, 3eg fan ei meer be falte Q3ølger pløie, (Ei gaae i ¿Dlcrfet eder (jeten to p , io e ©ncfe ’Sar mfn gamle CHaffe bøie; SDien D anm arfø g o lf, fom enb fjar ©øen ijær £ a r (¡ort ben gamle ©ødingø »arme 33ønner Og ’Sombebøffcnø D ørre aabnet er gor £a»ctø bra»e, alberffegne © ønner! Jper ftbber jeg nu ganffe luunf i (? 265 lige at se dette Maal naaet. Aaret efter blev han syg og den 27de Februar 1827 døde han efter et virksomt Liv. Han har i B o m b e b ø s s e n sat sig et uforglemmeligt Mindesmærke. Paa hans Gravsten paa Holmens Ivirkegaard gives ham følgende Eftermæle: som 2 Gange forhen, ved nogle af sine Yenners Understøttelse, har hjulpet paa de Gamle ved Nytaarstid, følgende Skrivelse, med de deri nævnte Levnetsmidler, fra samme Velyndere, som ved pas sende Sparsommelighed have været tilstrækkelige i næsten 3 Uger: „„Jeg har i Aar, ligesom i forrige ved nogle gode Yenners Hjelp, sørget for, at de gamle Sømænd i B o m b e b ø s s e n s F r i b o l i g kunde faa en liden Forfriskning i Helligdagene, da de i disse ikke kunne erholde nogen Fortjeneste. Jeg beder derfor Hr. Commandeuren at lade afhente hos mig: 3 Lispd. grønsaltet Flesk, 1 Lispd. Klipfisk, 1 Skeppe Ærter, 1 Skp. Gryn, 1 Sæk Kaal og Urter, 1 Rbdl. til Peber, Salt etc.““ . .. Desuden har Hr. Lieut. og Bager Müller givet 10 Rugbrød, Bager Jansen endeel Surbrød, I Ord og Daad en Hædersmand En ægte Gran fra Norges Fjælde Hans Snille og en lys Forstand Hjalp Helten Livets Sorger fælde Hans Lodsbaad reddet Liv og Gods Hans B o m b e b ø s s e stolt sig hæver Han gik fra den og Norges Lods Hans Støv har Ro, hans Minde lever. Bombebøssens 2. Bolig, 1844—1861, Brogade Nr. 8. Hørkræmmer Larsen 1 Lispd. Klipfisk og noget Salt, Brødrene S. circa 10 Pd. Skraatobak, Hr. Brøndum 4 Potter Brændevin. Vore to Gange ti Gamle ere, ved a t være bievne befriede for Kummer, og ved den gode Pleje, de have, uagtet deres høie Alder, alle sunde og raske. Fama fortæller, at der fra Minervas Sønner igjen er en Gave, i Farvandet, som kommer fra en theologisk Orlogsfærd.“ Yaterscout Kontoret ved Holmens Canal Nr. 256, den 24. Januarii 1825. P. N. Sølling. Konferentsraad C o n s t a n t i n B ru n , Kommandør Søllings og Bombebøssens trofaste Ven, der alt tidligere havde skænket en betydelig kontant Sum til Stiftelsen, gav nu Udstyr til 3 Værel ser, endel Køkkenudstyr og 120 Par Lagener. Det Maal, Kommandør S ø l l i n g havde sat sig, var nu naaet og netop paa de 5 Aar, som han havde ventet. Ingen anden kunde have udført dette Arbejde paa saa kort Tid. Han forstod paa en sjælden frisk og energisk Maade at skaffe Bidrag. Hans Venner, og han havde mange, fik ogsaa Interesse for B om b e b ø ss e n , først og fremmest som Følge af deres Hengivenhed og Beundring for Søllings originale, naive og vindende Personlighed. Han oplevede Kaptajn i Søetaten (senere kar. Kontreadmiral) M a g n u s Liit- lcen, der havde været Medlem af Direktionen fra 1823, blev nu Formand for Direktionen. Ovenpaa de urolige Aar med B o m b e b ø s s e n s Start fulgte nu en rolig Tid for Stiftelsen, i hvilke den fik Lejlighed til at konsolidere sig. Indtægterne, der bestod af Gaver og Renter af den disponible Kapital samt Leje af en Del af Bygningen, fik en god aarlig Forøgelse ved at det Danske Kancelli paa Direktionens derom indgivne Andragende bestemte, at de ved Forordningen af 19de Juni 1807 befalede Kontrabøger for Sømænd maatte udstedes og sælges af Bombebøssen. Dette Privilegium gav i adskillige Aar Stiftelsen en betydelig Indtægt. Antallet af Beboere i Stiftelsens Fribolig forøgedes jævnt fra 25 ved Nytaar 1828 til lidt over 50 i 1844. Det havde altid staaet for Kommandør S ø l l i n g som et Maal, der burde arbejdes hen imod, at skaffe Bespisning til Beboerne. Dette tillod Midlerne dog foreløbig ikke. Efter Indflytningen blev der hvert Kvartal, naar Bøssen tømtes, frataget 5 (senere 6, 7 og til sidst 8) Rdl. til et Maaltid, desuden fik Beboerne 1 Jule- maaltid, der indtil 1834 var en Gave fra den foran nævnte Major K r i s t e n s e n i Kjøbenhavn. Senere indførtes et aarligt Fest- maaltid paa Indstifterens Fødselsdag. 266 I Stiftelsens Kælder var indrettet Arbejdsrum for Beboerne. Her arbejdede de gamle Sømænd, som ikke havde lidt Virksom hed andetsteds, rned forskellig Slags Tovværksarbejde, Fendere, Maatter og lignende, og de erhvervede sig derved en velkommen Fortjeneste til Hjælp til Bespisning, Beklædning, Tobak m. m. Da Kommandør L ü t k e n i 1837 tog Bopæl paa Bellehøj i Brønshøj, mente han ikke paa fyldestgørende Maade at kunne varetage Forretningerne som Formand, hvorfor han anmodede om at blive fritaget for dette Hverv, som han i 10 Aar havde udført paa en meget nidkær Maade. Han afløstes derefter af Kaptajn i Søetaten (senere Kommandør) C h r i s t i a n C a r l P a l u d a n , der havde været Medlem af Direktionen siden 1833. Samtidig ind- Rdl. inkl. Bankhæftelsen. Derefter blev den gamle Ejendom solgt til Skomagermester L. P. L u n d for 12 035 Rdl. Den nyerhvervede Ejendom blev nu indrettet til sit nye For- maal. Ejendommen bestod af en 35 x/2 Alen lang, grundmuret 4 Etages Bygning, der strakte sig imellem Brogade og Lille Torvegade rned Hovedfacade mod Gaarden. Til begge de 2 Gader havdes en Facade paa 127a Alen med 3 Fag Vinduer. Ud mod Torvegade fandtes hidtil en lille Bindingsværksbygning. Denne blev nu nedrevet og erstattet med en høj Mur mod Torvegade med Port. En lignende Mur, ogsaa med Port, hvorover Bomben fra den forrige Bygnings Port blev indmuret, fandtes alt mod Brogade. Mellem disse 2 Mure blev der en lys og rummelig Bombebøssens 2. Bolig, Brogade Nr. 8, set fra Gaarden. traadte Stifterens Søn, Fuldmægtig i Statsgældskontoret (senere Justitsraad) E r i k N o r d e n S ø l l i n g paa en ledig Plads i Direk tionen. I 1842 ses for første Gang en Bøde ikendt af Kaptajnen paa et Koffardiskib af Generaltoldkammeret at være indsendt til Bombebøssen. Dette gentager sig oftere og efter at Loven af 1866 om Disciplin i Handelsskibe var traadt i Kraft, blev der udtrykkelig givet Bombebøssen Delagtighed i disse, idet Bøder i Skibe hjemmehørende i Kjøbenhavns Distrikt af Indenrigsmini steriet tillagdes Bombebøssen. Bygningen i Skvaldergaden tilfredsstillede ikke længere. Kvar teret var begyndt at komme lidt i Vanry og Bygningen trængte til Hovedeftersyn. Men den værste Anke mod den var den ind skrænkede Gaardsplads. For de Gamle, der ikke kunde komme ud og dog gærne skulde have lidt Bevægelse i frisk Luft og Sol, var det en stor Mangel. I Direktionen enedes man om, at se sig om efter en bedre Bolig. I 1844 i Januar Maaned traadte et indenfor Direktionen valgt Udvalg i Forhandling rned Handels huset C h r i s t e n s e n s S ø n n e r og H a r b o e om Køb af en dette tilhørende Ejendom, Brogade Nr. 17 (senere Nr. 8) paa Christians havn. I Februar s. A. afsluttedes Handelen for en Sum af 18 000 Gaardsplads. Efter at Forandringerne var fuldførte blev Ejen dommen takseret til 21700 Rdl. Vurderingssummen blev i 1857 forhøjet til 23 900 og i 1866 til 24100 Rdl. Bygningen indeholdt Plads til c. 50 Beboere foruden Direktions værelse, Inspektørbolig og Arbejdsrum i Gaarden. Ved Indret ningen blev der lagt Vægt paa, at der ikke kom til at ligge saa mange Beboere sammen paa Sovestue som i den gamle Bygning. Den 17de Juli flyttede Beboerne ind i den smukke Gaard med den dejlige Gaardsplads. Beliggenheden paa Christianshavn tæ t ved alle Skibsværfterne og Havnen var for Beboerne meget til talende og lettede Afsætningen af det af dem forfærdigede Skibs mandsarbejde betydeligt. I de næsten 25 Aar, i hvilke B o m b e b ø s s e n havde bestaaet, havde Forskrifterne angaaende dens Ledelse og Øjemed, foruden i det Kgl. Reskript af 2den November 1819 og det Kgl. Kommis sorium af 21de April 1820 med senere Tilføjelse af I l te Marts 1823, været at søge i de under 13de Oktober 1823 af den davæ rende Bestyrelse fastsatte Reglement for Direktionen m. m. Denne var dog nu i adskillige Punkter befundet utilstrækkelig og mindre fuldstændig, dels paa Grund af den Udvidelse i Hjælpen, hvortil velgørende Medborgere efterhaanden havde sat Direktionen 267 rektionen, at Stiftelsen i Følge Forordning af 12te September 1792 §2 herefter som hidtil vil nyde Fritagelse for 4 °/o Afgiften af de den tilfaldende Arvekapitaler, men ikke V 2 %> Afgiften efter Forordningen af 8de Februar 1810, ligesom der ogsaa i de samme i Stand og dels fordi en vedvarende Norm for en saadan Stiftel ses Administration formentlig maatte bringes i Overensstemmelse med andre milde Stifteisers legale Organisation. Et Udkast til Fundats blev derfor udarbejdet af et af Direktionens Medlemmer, Fot. „F ør og N u“ ved E lfelt. Bombebøssens nuværende Bolig, Overgade oven Vandet Nr. 48 c. Hr. Etatsraad, Højesteretsadvokat S a l i c a t h og vedtaget af Di rektionen, der derefter den 22de Maj 1844 indgik til K o n g C h r i s t i a n d e n V I I I med Ansøgning 0111 Fundatsens allerhøjeste Kon firmation. Samtidig ansøgtes om, at almindelig Fritagelse for Arveafgift og Stempelpapir maatte finde Plads i denne allernaa- digste Konfirmation. Den Kgl. Konfirmation blev derefter givet den 20de September s. A., og det blev samtidig tilkendegivet Di- Tilfælde, i hvilke de i Henhold til Forordning af 3die December 1829 § 42 er tilstaaet offentlige Stiftelser Fritagelse for Brugen af stemplet Papir, vil tilkomme B o m b e b ø s s e n lige Fritagelse. Stiftelsen havde nu faaet sin Grundlov, der var skrevet med en saadan Klarhed og i Besiddelse af en saa,dan Elasticitet, at den endnu efter mere end 80 Aars Forløb uforandret har Gyl dighed. 268 I den kgl. Fundats gives ferst en kort Oversigt over Stiftelsens Tilblivelse og dens Øjemed. Dernæst bestemmer den, at Direk tionen altid skal bestaa af 9 Medlemmer, der beordres til dette ulønnede og hæderlige Hverv af H a n s M a j e s t æ t K o n g e n . hele Bespisningen. Da han blev svag, maatte han ophøre hermed. I en Aarrække hentedes Maden fra Københavns Dampkøkken. Desuden leveredes Brød til Beboerne. For disse var der tillige sørget for god Arbejdsplads paa Loft Formanden skal være et Medlem af Søfaget, der vælges for en Periode af 3 Aar og kan genvæl ges. I Direktionen sidder i Al mindelighed, foruden 1 Medlem af Stifterens Slægt, 2 Officerer af Sø- officerskorpset, 2 Skibskaptajner, hvoraf den ene er Formanden for Kjøbenhavns Skipperlaug (Skipper foreningen), Repræsentanter for Handels- og Skibsrederstanden, 1 Jurist og Vaterscouten (Mønstrings bestyreren) i Kjøbenhavn. Dernæst gives nærmere Regler for Forret ningsorden, Regler for Regnskabs aflæggelse og Revision, Ordensbe stemmelser for Stiftelsens Beboere, for Lægetilsyn med disse, samt endelig Bestemmelser om Inspek tørens Stilling og Virksomhed. Omtrent samtidig med Fundat sens Givelse kunde Stiftelsen fejre 25 Aars Jubilæum. Dagen, der egentlig først var 2den November, fejredes dog for at hædre Stifte ren paa dennes Fødselsdag den 13de September 1844, ved at samt lige Beboere, i alt 50 gamle Sø- mænd, samledes „festligen klædte“ i B o m b e b ø s s e n s største Sal. Hofprædikanten, Dr. theol. Pastor M u n t e r , 1ste residerende Kapel lan ved Holmens Kirke, holdt en til Dagens Anledning passende Tale, og derefter blev de Gamle ved et og i Kælder, hvor de ældre lave de Skibsmandsarbejde, medens de yngre eller raskere af Beboerne havde lidt Arbejde paa de nær liggende Skibsværfter. I 1847 fik Stiftelsen, efter derom indgivet Andragende, af Københavns Ma gistrat Tilladelse til at oprette et Udsalg af de i Stiftelsen forarbej dede Sager, uden at svare Næ ringskat. Da der i 1846 til nogle ledige Pladser ingen Ansøgere meldte sig, enedes Direktionen om, for søgsvis at indrette 2 Lejligheder for gifte gamle Sømænd med deres Hustruer. Aaret efter indrettedes en 3die Lejlighed for et gammelt Ægtepar og i 1851 var man naaet til 7 gamle Sømænd med Hustruer. Stiftelsen nød stadig megen Vel vilje i alle Kredse og fik jævnlig og paa forskellig Maade Beviser herpaa. Saaledes modtog Bombe bøssen i 1850 Meddelelse fra D e t d a n s k e K a n c e l l i om, at det under 15de April havde behaget H a n s M a j e s t æ t K o n g F r e d e r i k d e n S y v e n d e at tilkende give sin allerhøjeste Tilfredshed med Stiftelsens Virksomhed. Stille og jævnt var Livet hidtil gledet for de gamle paa Bombe bøssen, da mørke Skyer begyndte at true i Koleraaaret i 1853. Bombebøssen set fra Grønnegaarden. Christianshavn var et af de Kvarterer, hvor Sygdommen tog haardest fat, det skyldtes vel det mindre gode Drikkevand fra Brønde, gravet gennem opfyldt Terrain. Bombebøssen blev ogsaa haardtramt, 2 0% af Beboerne afgik ved Døden (7 ug iIte og 2 gifte Mænd og 1gift Kone).Sygdommen gjorde dog den Gavn, festligt dækket Bord trakterede. — I Anledning af Jubilæet blev det vedtaget, at paa 1ste Sals Afsats paa Hovedtrappen i Stif telsen skulde ophænges en Tavle, hvorpaa Stiftelsens Velgøreres Navne optegnedes. Denne Tavle hænger nu i B o m b e b ø s s e n s Port og er forlængst fyldt af gode Navne, saaledes at en ny Tavle er taget i Brug og ophængt ved Siden af den første. I de forløbne 25 Aai havde Bombebøssen voxet sig stærk. Den havde faaet et godt og fritliggende Hus, den afgav nu Fribolig til 50 gamle Sømænd, der til lige fik Lys og Varme, Lægehjælp og Medicin og om fornødent Hospitals ophold og pæn Jordefærd, naar de døde. Endelig fik de nu delvis Bespisning, bestaaende af Middagsmad paa 220 af Aarets Dage, herunder alle Søndage, Festdage og særlige Høj tidsdage, deriblandt Stif terens Fødselsdag og de 4 Dage om Aaret, naar Bøs sen tømtes. At man med de forholdsvis smaa Mid ler, der stod til Raadig- at den aabnede Øjnene for Nødvendigheden af for bedret Bolighygiejne og godt Vand. 18de Marts 1859 døde Kommandør P a l ud an ef ter at have været Formand for Direktionen i 22 Aar. Han havde været Bombe bøssen en god, myndig og pligtopfyldende Chef, der i sine sidste Aar udeluk kende offrede sig for at bringe Lindring til fattige eller trængende Medbor gere. Han afløstes som Formand af Kaptain (se nere Orlogskaptajn og Ma rineminister) O tto H a n s L iitk e n , en Søn af Bom bebøssens 2den Formand. Virksomheden fortsattes i det engang fastlagte Spor. Tilskudet til Bespisningen, der stadig leveredes fra Byen, ses i 1866 at være forøget til 14 p og i 1873 til 16 p pr. Portion. Den 21de Oktober 1867 havde Bombebøssen den Ære og Glæde gennem Civillisten at modtage en Gave fra Hs. Maj e s t æ t K o n g C h r i s t i a n d e n IX i Anledning af Hs. Maj. K o n g G e o r g a f G r æ k e n l a n d s Formæling den 27de s. M. 1869 fejredes 50 Aars Dagen for B o m b e b ø s s e n s Indstiftelse. Bombebøssens Spise- og Forsamlingssal. hed, kunde naa saa langt, skyldtes forudenden gennemførte Spar sommelighed og Økonomi, der altid harhersket paaB o m b e b ø s s e n , den Tids billige Priser paa Livsfornødenheder. Til Middags- maaltidet betalte Stiftelsen paa Hverdage 8 p pr. Portion, paa Søn- og Helligdage noget mere. I 1853 forhøjes Betalingen til 12 p pr. Portion. Maden blev i Begyndelsen tilberedt paa Stif telsen, 1 Aarene 1855—57 overtog Inspektøren, Kaptajn K i e r r u l f , 269 Kontreadmiral Magnus Liitken, Form and for D irektionen 1827— 37. Kommandør C. C. Paludan, Kommandør O. H. Liitken, Form and for D irektionen 1837— 59. Form and for D irektionen 1859 — 82. Kommandør J. N. Søliing, Form and for D irektionen 1902— 24. Kommandør J. C. Kraft, Form and for D irektionen 1882— 94. Kommandør P. F. Gjødesen, Form and for D irektionen 1894 — 1902. hæderlige og behagelige Hverv, hvorfor og saa under 21de f. M. er mig meddelt aller- naadigst Entledigelse. I denne Anledning tillader jeg mig derfor herved at frembære for DHr. Kolleger min bedste hjerteligste Afskedshilsen med Tak for den Tid, jeg har haft den Ære at sam arbejde med Dem til fælles Gavn for B om b e b ø s s e n , og jeg kan ikke undlade at tilføje, at mit Hjærte fyldes med Glæde ved Tan ken 0111 at vide, at Stiftelsens Formue, som ved min Indtrædelse i Direktionen udgjorde c. 70,000 Kr. nu ved min Udtrædelse an drager over 300,000 Kr. Denne Forøgelse maa vel i Særdeleshed tilskrives ædle Medborgeres Godgørenhed, men paa den anden Side bør det ikke lades ude af Betragtning, at det Financielle er blevet ledet og administreret med en Ind- sigtsfuldhed, Nidkærhed og Sparsommelig hed, som fortjener Paaskønnelse. Gud give de kommende Tiders Bestyrelse for Stiftelsen maa træde i disse brave Dannis- Festen var ogsaa denne Gang henlagt til Stifterens Fødselsdag den 13de September. Stiftelsens Sjælesørger, Hr. Pastor S m i t h ved Holmens Kirke, holdt en Tale til de Gamle 0111 Formiddagen. Dagen fejredes der efter ved et festligt Middagsbord og Punch om Aftenen. Paa Forslag af Pastor Smith blev der til Brug ved Gudstjenesten i Stif telsen anskaffet Kalk og Disk. Paa Jubilæumsdagen indløb en Meddelelse om, at B rø d r. S m i t h i Svaneke havde ladet en af dem bygget Skonnert løbe i Vandet paa Festdagen, samt at de i Erkendelse a,f Kommandør S ø l l i n g s Fortjenester som B o m b e b ø s s e n s Stifter har tilladt sig at give Skonnerten Navnet S ø li in g . Den 5te April 1878 ansøger Justitsraad E r i k N o r d e n S ø l i i n g om, at han paa Grund af Alder maa blive fritaget for Hver vet som Direktør. I hans Sted indstilles hans Søn Premierløjtnant I v a r N o r d e n S ø l i i n g , der derefter modtager Kongelig Udnævnelse som Direktør den 10de Maj s. A. Fra Justitsraad S ø l i i n g indløb følgende Skrivelse til Direk tionen, dateret I l te Juni 1878: „Mine H e rre r! Efter at have været Medlem af Direktionen over 41 Aar har jeg besluttet, paa Grund af min høje Alder, at opgive dette Kommandør T. A. Topsøe-Jensen, Form and for D irektionen fra 1924. mænds Fodspor og arbejde i samme Aand, da ville — som nu — værdige, nødlidende, uheldigt stillede, gamle og svage Mænd af Sømandsstanden i deres Livsaften finde i B o m b e b ø s s e n et sik kert, godt og venligt Asyl, og velsigne Stifterens Minde herfor. E. N. S ø l i i n g “. 270 Af Skrivelsen faar man Bekræftelse paa, at Bombebøssen i det forløbne Tidsrum — over 50 Aar — paa en tiltalende og spar sommelig Maade havde arbejdet videre i Stifterens Aand, samtidig med at den ved Medborgeres Godgørenhed havde voxet sig stærk. Den 13de Marts 1882 fratraadte Kommandør O tto L i i t k e n Stillingen som Formand for Direktionen efter at have staaet for Ledelsen af Bombebøssen i 23 Aar. Han vedblev dog at have Sæde i Direktionen indtil sin Død, der indtraf 26de November 1883. Bombebøssen skylder ham Tak for hans forstandige og myndige Ledelse. I hans Sted valgtes Kommandør J o h a n C h r i s t i a n K r a f t , der havde været Medlem af Direktionen fra 1866, til Formand. Fra en Komité bestaaende af: J. D. H a n s e n , Skibstømrer, boende i Bombebøssen, H. A. C l a u s e n , Etatsraad, Grosserer, 437, der dog først skal kunne overtages efter Grosserer Olsens og Hustrus Død. Bygningen blev som sagt tegnet af Arkitekt Bindesbøll og op ført af Murermester Bruun. Den indeholdt paa 1ste og 2 den Sal 8 rummelige Værelser for de ugifte gamle og 10 Lejligheder for Ægtepar, bestaaende af Værelse og Køkken. Endvidere i hver Etage et fælles Thekøkken for de ugifte og et Toiletrum. I Stueetagen fandtes den 24 Alen lange Spisestue og Fællessal, af hvilken den østlige Ende kan skilles fra til Dagligstue, endvidere et stort Køkken samt Inspektørens Bolig. I Kjælderen Portner bolig, Arbejdsstuer, Vadskekjælder, Rullestue, Badeværelse m. m. Kommandør Søllings Monument indsattes i Facadens sydlige Ende mod Gaden og Bomben blev indmuret over Porten. Bygningen passer med sine rolige Linier og den smukke Farve særdeles vel til sin Bestemmelse og til det gammeldags karak teristiske Kvarter ved Christi anshavn Kanal. Indflytningen fandt Sted den 4de og 5te Juni 1891 og den 6 te Juni s. A. holdtes den egent lige Indvielsesfest. Beboerne samledes i Spisesalen med Di rektionen. V i c e a d m i r a l M el dal, D e p a r t e m e n t c h e f H ø r- r i n g , Formændene for S k i p p e r f o r e n i n g e n , D a n s k S k i b s f ør er f o r e n i n g og Sø- m a n d s f o r e n i n g e n , A r k i t e k t B i n d e s b ø l l m. fb var til stede. P a s t o r J u l i u s B o n d e fra Vor Frelsers Kirke holdt Talen, idet han til Udgangs punkt tog Ordet: Dersom Her ren ikke bygger bluset, arbejder Bygningsmændene forgæves. Derefter afholdtes Festmaal- tid for Stiftelsens Beboere og Aftenen afsluttedes med en Bolle Punch. Bekostningen ved Stiftelsens nye Hus blev følgende: G ru nd en................... 23,650 Kr. B y g ning en............... 59,815 „ Sagfører- og Arki tekthonorar samt Adkomst dokumenter ......... 2396 „ Montering og I n v e n ta r 8664 „ P. F. G j ø d e s e n , Kaptajn i Søetaten, Formand for Sømands foreningen, H. E. H a n s e n , Kaptajn, For mand for Skibsførerforeningen af 1874, J. J e s p e r s e n , Kaptajn i Sø etaten, Formand i Foreningen til Søfartens Fremme, F. W. L ii d e r s Havnekaptajn i København, modtog Bombebøssen en Skri velse, dateret 16de Januar 1882, hvori forespørges om Direktio nen vil tilstede, a t et Monu ment til Erindring om Kom mandør S ø l l i n g rejses ved Muren ud til Lille Torvegade. Tilladelsen blev givet, og Di rektionen bragte Komitéen en hjærtelig Tak fordi denne ved et Monument vilde hædre Born- bebøssens Stifter. Monumentet blev ved en større Festlighed afsløret paa Kommandør Søl- l i n g s Fødselsdag den 13de Sep tember 1888. Den 28de Juli 1888 meddelte Justitsministeriet, at det under 25de Juli s. A. havde behaget H a n s M a j e s t æ t K o n g e n p a a Direktionens derom indgivne allerunderdanigste Andragende allernaadigst at tillade, at S ø m a n d s s t i f t e l s e n B om b e b ø s s e n heri Staden maa hejse Dannebrogsflag med Split og Kommandør Peter Norden Søllir.gs Monument. M onumentet er anbragt paa Bombebøssens Facade og afsløredes den 13/ q lf I A lt.. 94,525 Kr. Den gamle Ejendom i Bro gade blev solgt til Nedbrydning og Grunden deltes i 2 Parceller. Ialt indkom ved Salget 52,050 Kr. exclusive Bankhæftelse. Livet gik nu atter sin stille Gang i den gamle Stiftelse i det ny og smukke og hyggelige Hus ved den gamle Kanal, hvor Stif telsen tillige ejede Bolværket udfor Bygningen. Her opstilledes et Par Bænke og her blev et yndet Opholdssted, naar Solen skin nede, for de gamle, der ikke vare raske nok til at gaa paa Ar bejde. Bespisningen ordnedes paa den Maade, at de gamle og træn- gende fik fuld Bespisning Aaret rundt, de lidt yngre og arbejds dygtige fik Middagsmad i 4 Vintermaaneder, fra Begyndelsen af 1907 i 5 Maaneder og fra 1919 i 6 V 2 Maaned. Middagsmaden leveredes 19 0 3 — 1913 af Fru Fæ n ø e , Enke efter Stiftelsens tidligere Inspektør, for en Pris af 38 — 45 Øre pr. Por tion. 1913— 18 af Kokkeskibet Constance for 45— 50 Øre og fra 1918 af Københavns Kommunes Folkelcøkken for 1 Kr.— 1 Kr. 10 Øre. ' Paa alle Festdage, derunder Stifterens Fødselsdag, afholdes samlet Festmaaltid for alle. En Gang om Aaret afholdes Skovtur, hvortil Midlerne er stillet til Raadighed ved et dertil oprettet Legat. Lignende mindre Le gater giver Midler til Beklædningsgenstande og Tobak til Julen. Bogstaverne BB i det øverste Hjørne af Flaget paa Stiftelsens Bygning. Flagstangen, der blev skænket af Direktør Popp, blev opstillet ved Muren ud til Torvegade, og Flaget blev første Gang hejst ved den førnævnte Fest i Anledning af Monumentafsløringen. I Aaret 1890 var Direktionen klar over, at Ejendommen i Bro gade var meget brandfarlig og samtidig i en saadan Forfatning, at den kun ved en gennemgribende og meget kostbar Reparation kunde sættes i god Stand. Da der nu samtidig ved velvillig Imødekommenhed af Hr. Cand. polyt., Oliemøller O lse n til bødes en passende Grund i Overgaden oven Vandet, og da man samtidig kunde sælge den gamle Ejendom i Brogade, saaledes at der for Salgssummen med et Tillæg af c. 4000 Kr. kunde rejses en tidssvarende Bygning, besluttede Direktionen at lade dette udføre. Der nedsattes et Udvalg, bestaaende af Direktørerne Grosserer P e t e r N. H e e r i n g , Kaptajnerne S c h m i e g e l o w , S ø l l i n g og J ø r g e n s e n til at forhandle med Arkitekt T h o r v a l d B i n d e s b ø l 1. I Maj s. A. afsluttedes Købekontrakten, i Følge hvilken D’Hrr. Alf., M. og W. O ls e n sælger til S ø m a n d s s t i f t e l s e n B o m b e b ø s s e n en Parcel af Matrikel Nr. 437, 179B og 180 i Christianshavn Kvarter for en Købesum af 23,700 Kr. og i Januar 1891 afsluttedes yderligere Købekontrakt om et lille Stykke 250 □ Alen af Grosserer A. O ls e n s Ejendom Matr. Nr. 271 80 Aars Fødselsdag til Bombebøssen sendt Gave samlet til et Mindelegat, der bærer hans Navn, og hvis Renter hvert Aar den 8de April uddeles til 2 af de ældste og værdigste Beboere. Som allerede nævnt er de Bøder, der indgaar i Henhold til Søloven, af stor Betydning for Bombebøssens Virksomhed, da det nu udover Renterne af Stiftelsens Kapital omtrent er Stiftelsens eneste Indtægt. Medens det i tidligere Aar nærmest har Karak teren af en Gave, der ved frivillig Overenskomst mellem Skibs føreren og den Sømand, der havde forset sig blev tilstillet Bombe bøssen, saa ordnes Forholdene ved Lov om Disciplinen i Handels skibe af 23de Februar .1866, § 10. Denne Lov afløses af Søloven af 1892 og Lov om Sønæring af 25de Marts s. A. I disse Love, henholdsvis § 102 og § 23, sammenholdt med Kgl. Resolution af Endelig er der oprettet forskellige Legater, hvis Renter tilfalder de ældre og uarbejdsdygtige Beboere. Kommandør K r a f t afgik ved Døden den 10de August 1894. Han vil mindes i Bombebøssens Historie som den milde, venlige Formand, i hvis Lod det faldt at staa for Styret, da den alvor lige Beslutning om selv at bygge skulle tages og sættes i Værk. Han afløstes som Formand af Kommandør P. F. G jø d e s e n . Af særlige Mærkedage i denne Periode skal nævnes K o n g C h r i s t i a n I X ’s 80 Aars Fødselsdag i 1898, der fejredes ved en stor Fest, der var ordnet og betalt af nogle højtstaaende Damer, der stod Kongen nær. Først afholdtes Festmiddag, derefter Aftenunderholdning med Oplæsning og Tryllekunster, Smørrebrød og 01 og tilsidst Punch. 3 af Bombebøssens Beboere nyder Tilværelsen i Grønnegaarden. Under Festen indløb et venligt Telegram fra den gamle Konge, der blev modtaget med Jubel og strax besvaret. Ganske uventet indtraf P r i n s V a l d e m a r og P r i n s e s s e M a r i e og tog Del i Aftenfesten. Den 19de November 1898 modtog 16 af de gamle Beboere Vete rangaven for Deltagelsen i Krigen 1848—50. Ved Nytaarstid 1902 nedlagde Kommandør Gj ø d e s e n sit Hverv som Formand, hvorefter Stifterens Sønnesøn, Kommandør P e t e r N o r d e n S ø l l i n g , der i næsten 25 Aar havde haft Sæde i Direk tionen, valgtes til Formand. Ved Bygningen foretoges nogle yderligere Forbedringer, i 1901 indrettedes W. C. i Stiftelsen, i 1905 elektrisk Lys og i 1906 Centralvarme. I 1908 fejredes K o n g C h r i s t i a n I X ’s 40 Aars Regerings jubilæum ved en Fest, der var ordnet og betalt af Hs. M a j e s t æ t K e j s e r i n d e D a gm a r. H a n s . M a j e s t æ t K o n g C h r i s t i a n IX havde stedse vist Bombebøssen og dens Beboere den største Interesse og Velvilje, og der var derfor virkelig Sorg hos alle de gamle, da han døde. I sit Testamente havde han ogsaa tænkt paa Bombebøssen. Den Sum han testamenterede blev sammen med en af ham paa hans 10de Decbr. 1892, gives Bestemmelser om Bøder, der tilfalder Bombebøssen. Disse Love er nu afløste af Sømandsloven af 1ste Maj 1923, der traadte i Kraft Iste Januar 1924, hvorved Bøderne, der kommer B o m b e b ø s s e n tilgode, er noget formindsket, sam menlignet med tidligere, idet nu alle Bøder, der ikendes ved Sø- og Handelsretten tilfalder Statskassen, medens som hidtil de af Skibsføreren arbitræ rt ikendte Bøder tilfalder Bombebøssen. Disse Bøder har saaledes faa,et en smuk Anvendelse, idet de tjener til at bidrage til at skaffe en behagelig og sorgfri Livsaften for de enlige gamle Søfolk. I Oliemøller Alf. Olsen og senere i hans efterlevende Enke havde B o m b e b ø s s e n en elskværdig Nabo, som Stiftelsen skylder megen Tak. Da Fru Olsen var død overtog Bombebøssen det lille Grundstykke paa 250 □ Alen, der var købt i Henhold til Kontrak ten af 29de Januar 1891. B o m b e b ø s s e n ’s Gaard fik herved en tiltrængt Udvidelse og Regulering. Gaarden blev beplantet, og man har her skabt en smuk, lun og hyggelig Grønnegaard med Bænke for de gamle Beboere. Den 2den November 1919 fejredes paa B o m b e b ø s s e n ved en stor Fest, 100 Aars Dagen for dens Indstiftelse. Om Formiddagen samledes Direktionen, alle Beboerne og enkelte Indbudne. Direk 272
Made with FlippingBook