S_FørOgNu_Supplement2

Portrætbuster, 18 i det hele, lutter fortrinlige Værker af romersk Billedhuggerkunst. Grev Tyskiewicz var en russisk Kunstsamler og hørte til Hel- bigs Venner. Han boede i Rom, Antikhandelens Midtpunkt, og Helbig havde været ham behjælpelig med at danne en fin Sam­

ligt karakteriseret i hver Linje indtil det korte, genstridige Haar, som Romerne fandt noget løveagtigt ved. Det er klart, at Por­ trættet maa være udført endnu i Pompejus’ Levetid; saa det danner nu et af de vigtigste Led i Glyptotekets store Portrætsamling. At Carl Jacobsen kunde købe de 18 Buster, skyldtes egentlig

ling af Portrætter. Iblandt dem var det mest bemærkelsesværdige et stort Fund af Buster, som alle hørte til i Liciniernes Grav. Denne berømte gammelromerske Slægts Gravsted laa uden for Porta Salaria, ved den af de ro­ merske Landeveje, som førte fra Havet til Byen, og ad hvilken det vigtige Salt førtes ind i Hovedstaden fra Salinerne ved Stranden; derfra dens Navn Via Salaria, Saltets Vej. Alt dette opdagedes, da den store Banca Nazionale skulde bygges i Be­ gyndelsen af Firserne. Det var Arbejderne ved Bygningen, der fandt det store Gravsted med dets tre Kamre fyldte med Bu­ ster og Sarkofager; og da de gerne vilde tjene noget paa deres værdifulde Fund, skaffede de om Natten i al Hemmelighed Bu­ sterne til Side og solgte dem. Derimod blev Sarkofagerne staa- ende, de var for tunge. At stille Portrætbuster af Fa­ milie og Slægtninge op i Husene er gammel-romersk Skik. Ro­ merne dyrkede deres Forfædre, ligesom nu til Dags Kineserne gør det. Busterne var oprindelig lavede af Voks, og mange af dem var vistnok Dødsmasker. Rum­ met, hvori de opbevaredes, hed

et Tilfælde. Tyskiewicz var nem­ lig ikke bare en fin Kender og en lidenskabelig Samler, men vistnok en meget lunefuld Mand. Netop nu, i 1887, vendte han hele sin Interesse mod græske Broncer, som han ønskede at købe en hel Samling af; saa faldt Portrætterne ham til Byrde, og Helbig kunde derved tilbyde Jacobsen hele Samlingen. Den blev købt for 78,000 fr. — en utrolig ringe Sum, hvad enhver, der kender Busternes Værdi og de fantastiske Priser, de vilde koste i Handelen nu, vil vide. Men Jacobsen selv sagde Dagen efter, at de var opstillede, til Bor­ gerrepræsentationens Formand, Justitiarius Koch: Det bliver nogle dyre Buster for Kommu­ nalbestyrelsen. Han mente, at de vilde danne Grundlaget for en stor Antiksamling; og nu kom der Fart i Indkøbene. At dette kunde ske, skyldtes nok den ganske anderledes sikre Stilling, Glyptoteket havde efter 1888, da Carl Jacobsen forærede hele Samlingen til Staten og Kom­ munen og til Gengæld fik Bygge­ grund til en udstrakt Museums­ bygning. Om disse Forhold hen­ viser vi her til den foregaaende Artikel om Bygningens Historie.

Afb. 5. Cn. Pom peius. (Nr. 597).

Tablinum; det første Kammer i Liciniergraven var en Efterligning af et saadant Tablinum, og Busterne stod rundt omkring i Nischer. De var allesammen af Marmor. Maaske den interessanteste af dem var det Portræt af Pompejus, som vi bringer et Billede af (Afb. 5). Skønt Pompejus kun hørte til Liciniernes fjernere Slægtninge, er Busten dog sikkert af ham, hvad der ses af de Mønter, som viser Mandens ejendommelige Træk. Det er Cæsars store Fjende, den bonde-snu, tapre Soldat; han er vidunder­

Men hertil kom, at Forholdene i Rom, som vi før har beskre­ vet, og som Carl Jacobsen altid var underrettet om gennem Hel­ big, i disse Aar blev modne til en rig Høst af Antilcer. Ganske vist var Jacobsen ikke den eneste, der vidste det; der kom mange Folk, som gerne vilde deltage, og allerede sporedes Amerikaner­ nes Købeevne, skønt endnu i ringe Grad. Men der skulde dog passes paa, og de følgende Aar bragte rigt Udbytte, men ogsaa rigt Arbejde. Den, der ikke selv erindrer denne Tid, kan læse

Afb. 6. Sarkofag C asali. (Nr. 778).