S_FørOgNu_Supplement2

K ancellierne autom atisk deres centrale Stilling indenfor Admini­ strationen. Danske Kancelli styrkedes yderligere ved, at det h u r­ tig genvandt alle de Sager, det i sin Tid havde m aattet afgive til Finanskollegiet. Af Struensees Værk opretholdt man egentlig kun Udenrigsstyrelsen, der vedblev at være et selvstændigt Kol­ legium. Med Hensyn til den i n d r e O rganisation af Kollegierne viste det sig umuligt helt a t gennemføre de gamle Tilstande. Indenfor tyske K ancelli bevaredes vistnok Struensees Nyordning fuldstændig. Og i alt væsentlig var det ogsaa T ilfæ ldet indenfor Adm iralitetet. Derimod vendte man indenfor Rentekamm eret og danske Kancelli næsten h elt tilbage til Ordningen, som den var før 1770. Dog op­ retho ld t man indenfor danske Kancelli Struensees Lønningssystem.

stitutioner. Dermed var man unægtelig kommet saa langt bort som vel muligt fra Struensees Ideal om Enhed og Klarhed i Fi- nansstyrelsen. Men R esultatet var da ogsaa, at ethvert Forsøg paa at skaffe sig et k lart Overblik over Statens finansielle S til­ ling paa Forhaand var haabløst. E fter 1784 blev der gjort et al­ vorligt Forsøg paa at bringe Landets Pengevæsen paa Fode og sam tidig a t simplificere Finansstyrelsen. Finanskollegiet fik et vist Overopsyn med hele Finansstyrelsen, medens en Finanskasse- direktion overtog Forvaltningen af Mønt- og Pengesager — for saa vidt disse var afgjorde ved tidligere Forordninger. Endvidere en Skatkammerdirektion, som fik alle Sager vedrørende Pensio­ ner og Yartpenge, og en Bankdirektion, der førte Tilsyn med Banken og dens Virksomhed. Denne Ordning blev i det store og

Fot. „Før og Nu" ved E lfelt. 1927.

Den ny M inisterialbygning, set fra det

W iirtem bergske Palæ (Lerches Oaard).

hele staaende til 1816. Allerede ved Norges Afstaaelse i .1814 blev dog alle Kontorer for norske Sager opha;vede, og i 1816 op­ hævedes dertil hele 13 forskellige Institutioner, deriblandt selve Finanskollegiet, der blev afløst af Finansdeputationen, der skulde lede Finansstyrelsen, opsætte de aarlige Reglementer, være med­ bestemmende ved Beslutninger om enhver ekstraordinær Udgift, fremsæ tte Forslag om Skatter, føre Tilsyn med Møntvæsenet og forestaa Statens samlede Bogholderi og Assignationsvæsen. End­ videre oprettedes en D irektion for Statsgælden og den synkende Fond, som skulde sørge for Statsgældens Afvikling og adm ini­ strere Statens Aktiver og Passiver, og endelig en Pensionskasse­ direktion, som overtog hele Pensionsvæsenet. Som en yderligere Simplificering forenedes Generaltoldkammeret og Kommercekol- legiet til eet Departement. Derimod gik det kun smaat med en Omordning af de andre Kollegiers indre Forretningsgang — og da navnlig det danske Kancelli, skønt selv de mest reaktionæ re m aatte indrømme, at her trængtes til Reformer. Da Kronprins Frederik i 1784 overtog Styrelsen, var det da ogsaa hans Tanke a t gennemføre en dybt- gribende Reform indenfor Kancelliet. Af væsentlig personlige Grunde blev det dog foreløbig stillet i Bero, men da der i 1799

Tiden efter 1784 har i H istorien faaet Navnet den store Re­ formtid. Og alle ved jo, at de store Reformer grundede en Ud­ vikling, der fuldstændig omformede Danmarks sociale og økono­ miske Forhold sam tidig med, a t de Baand løstes, som hæmmede Aandslivets frie Udvikling. Men indenfor Centraladm inistrationen blev man staaende ved det gamle. Den forblev uberørt af hele denne Reformbevægelse. Dog suppleredes Centraladm inistrationen ved N edsæ ttelse af store Kommissioner, saaledes navnlig den store Landbokommission fra 1786—1804, der afgav Indstilling om de saa betydningsfulde Landbolove. Endelig oprettedes der ogsaa forskellige D irektioner, af hvilke kan nævnes D irektionen for U niversitetet og de lærde Skoler. Den oprettedes 1805 og bestod til 1848. Det svage Punkt inden­ for C entraladm inistrationen var stadig Finansstyrelsen. Yi har ta lt om de fem Kollegier, der fandtes indenfor Finansstyrelsen, men foruden dem var der endnu et Skatkammer, hvis Opgave var a t samle et Fond til uforudsete Udgifter, og en Overskatte­ direktion, der passede Statsgældens Forrentning og Amortisation. D ertil kom endelig Kongens Partikulæ rkasse, der jo heller ikke var uden Forbindelse med Statens Finanser. Det vil altsaa sige, a t Rigets Finansstyrelse var sp littet mellem otte forskellige In-