S_FørOgNu_Supplement2

Forbindelse mellem den enevældige Regeringsmagt og Kollegie­ styret, at de i den alm indelige Bevidsthed dannede en Enhed. Kollegierne stod som et Bolværk for Enevælden. En Opfattelse, der for saa vidt var rigtig, som den gryende politiske Opposition næppe havde mange Tilhængere indenfor C entraladm inistrationens Embedskorps. Og da Oppositionen i Frederik VI.’s sidste Rege- ringsaar begyndte at kræve Offentlighed i Statsstyrelsen, opfat­ tedes Kollegierne som den store H indring mod d ette Kravs Op­ fyldelse. Og en stæ rk B itterhed mod Kollegierne voksede frem

foregik e t Chefsskifte indenfor Kancelliet, blev der Mulighed for Gennemførelsen af Reformer. Af sæ rlig V igtighed var, at man frem tidig fordelte A rbejdet efter saglige og ikke efter geografiske Delingslinier. Saaledes udgjorde alle kirkelige Sager et Omraade, Justits- og Politivæ senet et andet og endelig Lensvæsen, Udskriv­ ning og de offentlige S tiftelser et tredje. Det var et Frem skridt, og tilsvarende Reformer gennemførtes ogsaa indenfor de andre K ollegier; men videre kom man heller ikke. Der er ingen Spor af, a t C en traladm in istration en s Mænd i de D røftelser, der gik

indenfor denne oppo­ sitionelle Kreds. D ette fik sin store Betydning, fordi denne Kreds efterhaanden voksede i Indflydelse og fik afgørende Betydning for den offentlige Me­ ning. Og dog var det Angreb, man her r e t­ tede mod Kollegierne for saa vidt u b eretti­ get, som Offentlighed i Statsstyrelsen ingen­ lunde er uforenelig med Kollegiestyre. Men det, der sker her, er dog altsaa det, a t man nu angriber Systemet. D ette var nu ikke saa mæ rke­ ligt, for ru n d t om­ kring i Europa var K ollegiestyret et til­ bagelagt Stadium. I Løbet af det 19. Aar- hundredes første Aar- tier gik — med Und­ tagelse af Østrig og England — alle de større S tater og Stør­ steparten af de mindre over til M inisterial- systemet. Det vilde dog i høj Grad være ubilligt, om man vilde bedømme Kollegiesty­ ret efter de Angreb, der i dets sidste Tid rettedes imod det. Der kom vel en Tid, da det — i hvert Fald i sin daværende Form ikke passede for T i­ den, fordi det ikke paa forsvarlig Maade var i Stand til at svare til Tidens Krav. Men saa- ledes havde det ingen­ lunde væ ret altid.

forud for Reformerne, har h aft nogen For- staaelse af, at C entral­ adm inistrationen rum ­ mede andre P roble­ mer end de, der hang sammen med F orret­ ningsgangen. In tet Glimt af Forstaaelse af, at selve Systemet, Kollegiesystemet, kunde tænkes a t glip­ pe overfor nyere T i­ ders h astig t voksende Arbejdsstof. Og sam­ tidig en skinsyg hol­ den fast indtil de mindste Enkeltheder paa, at alle Afgørelser skulde gaa gennem Kollegierne. Der raa- dede en Centralisation saa gennemført, at man næppe gør sig Forestilling derom. Og Kollegierne havde her F rederik VI.’s fulde Samstemning. A l t skulde gennem Kol- legiebehandlingen til kgl. Resolution. I Re­ geringsprotokollerne fra den Tid finder man, a t Kongen paa herom indgivet aller­ underdanigst Andra­ gende har resolveret, a t Byraadet i Skel­ skør for d e n n e Sinde selv maa udpege Byens Politibetjent. Man finder endvidere, a t Kongen har faaet forelagt til allern. Approbation Tegnin­ gen til en Uniform, som det var forundt Kæmneren ved Øre- sundtoldkammeret i Helsingør a t bære, og

Fot- ved E lfelt. Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.

ind k ørselsp ortalen til

det Schackske Palæ,

som er bevaret af det op rin d elige Over Porten ses Rigsfeltherre Hans Schacks

Palæ, — B ygningen er ellers ny. og Hustrus Vaaben. (Se Teksten Side 457j.

Hans M ajestæ t approberede Tegningen, dog saaledes, at Kæm­ neren skulde gaa med Bukserne in d e n i Støvlerne. Saa havde Kollegierne endda Ret til selv at afgøre mindre betydelige Sager. Men man forstaar, at n aar Sager af den Art, som her er nævnet, skulde h elt frem til kgl. Resolution efter en omhyggelig kollegial Behandling, m aatte ikke blot Kongen, men ogsaa de overordnede Embedsmænd drukne i Styrelsens Detailler. Men for disse alvorlige Brist var der ingen Forstaaelse. Selve Systemet m aatte der ikke røres ved. C entralisationen og Kollegiestyret var urørlige Helligdomme. Det var det givne, som man under alle Omstændigheder m aatte gaa ud fra. H elt uden fornuftig Be­ grundelse var dette S tandpunkt naturligvis ikke, og navnlig kunde der da peges paa, at Systemet nøje passede til Enevældens Væ­ sen, saaledes som dette havde udviklet sig her i Danmark. Ganske vist er Kollegiestyre ikke en Forudsætning for Enevældens Be- staaen, men der havde i Aarenes Løb udviklet sig en saa nøje

Men foruden at varetage Adm inistrationen havde Kollegierne haft en anden vigtig historisk Mission. De dannede Mellem leddet m el­ lem den enevældige Monark og Landets Befolkning, Undersaat- terne. Og var det saaledes nu, i Trediverne og Fyrrerne, at Kol­ legierne dannede Bolværk for Enevælden, saa havde det tidligere væ ret saadan, at de havde dannet Bolværk mod Enevælden. Naar det danske Enevoldsstyre er stæ rk t præget af Upartiskhed, mang­ lende Y ilkaarlighed, en næsten mekanisk Ligelighed, saa har Kollegierne deres store Andel af Æ ren derfor. Thi netop dette, a t alle Afgørelser blev truffet af flere i Forening, gav Afgørel­ serne et vist upersonligt, objektivt Præg. Men disse Fortrin laa ikke saa k la rt fremme i Dagen, a t der blev lag t meget Mærke dertil. Derimod kunde alle se Manglerne, navnlig det store K raft­ spild, der laa i, a t Sagerne — selv de ubetydeligste og de, der i Virkeligheden paa Forhaand var afgjorte — altid skulde drøftes af flere Embedsmænd — endda af dem i de mest overordnede^ 480