S_FørOgNu_Supplement2

tio n ; men opnaaede altsaa efter denne Tid at blive genindsat i sin Stilling som M idtpunkt i den øverste Statsstyrelse. De nye Magthavere var hverken Venner af Struensees adm ini­ strativ e Nyordning, eller af de Mænd, der havde hjulpet ham dermed. De to mest frem trædende, General Gähler og C. A. S tru­ ensee, blev endog en kort Tid fængslede, og en stor Del af de af Struensee indsatte Embedsmænd i Kollegierne blev afskedi­ gede eller m aatte ombytte deres Embede indenfor Centraladm i­ nistrationen med Embeder i Provinsen. Men ogsaa selve den nye Ordning ønskede man a t komme til Livs, og en Kommission blev nedsat, som skulde undersøge, om der m aatte være Omraader indenfor Adm inistrationen, hvor en anden Ordning var tilraadelig. Kommissionen udbad sig derfor

meget forskellig derfra. Konseillet havde væsentlig bestaaet af Kollegiechefer. Om S tatsraadet blev det bestemt, a t i d ette m aatte ingen Kollegiechef have Sæde. Bestemmelsen var sikkert d ik teret af Ønsket om at bryde Sammenholdet indenfor B u reaukratiet og derved svække dettes Magt. Bestemmelsen kunde dog ikke op­ retholdes. Man m aatte straks gøre en Undtagelse med Udenrigs­ m inisteren, som naturligvis m aatte være Medlem af S tatsraadet, og i Løbet af kortere Tid blev flere af de Førstedeputerede S tats­ m inistre, og efter 1784 blev det endnu alm indeligere, og saaledes var da igen den gamle Forbindelse med B ureaukratiet o p rettet og dettes Magt derved styrket. Baade B ureaukratiets og Stats- raadets M agtstilling var dog stadig tru e t af K abinettet. Thi skønt Struensees Fald netop skulde betegne B ruddet med hans S tyrel­

Den store nye M inisterialbygning i K ristiansgade, opført 1923—24.

sesprincip, varede det dog ikke længe, før Kongens K abinet — under Ledelse af G u l d b e r g og Arveprins Frederik — igen blev Styrelsens M idtpunkt. Ganske vist fik K abinettet aldrig den Be­ tydning, det havde h aft i Struensees Tid, men det skyldtes væ­ sentlig, a t Guldberg var en Mand med mindre Initiativ. Men naar der i Periodens sidste Del udstedtes Kabinetsordrer, som ikke var underskrevet af Kongen, men kun af Arveprinsen, saa var man jo inde paa det samme, som Struensee blev fæ ldet paa. Som før nævnt betød Regeringsskiftet 1784 en Sejr for S tats­ raadet over K abinettet. Den ledende Mand inden for S tatsraadet var A. P. B e r n s to r ff, og Perioden fra 1784 til Bernstorffs Død 1797 bliver den Tid, hvori S tatsraadet og derigennem B ureaukra­ tiets Magt naar sit Højdepunkt. Men efter 1797 og navnlig i T i­ den efter 1801, mindskedes Statsraadets Indflydelse, og Magtens Centrum blev a tte r Regentens — d. v. s. Kronprinsens Kabinet. Endnu mere udpræget blev K abinetsstyrelsen, efter a t K ronprin­ sen — i 1808 — blev Konge. A llerede i Marts 1808 reskriberede Kongen, a t alle Kollegierne skriftlig skulde sende ham deres Forestillinger, som kun efter speciel Befaling m aatte refereres i Statsraadet. En saadan Befaling udgik først i 1813. I de mellem­ liggende fem Aar var S tatsraadet altsaa faktisk helt ude af Funk-

fra de forskellige Kollegier Oplysning om deres Ordning og en B etænkning over, paa hvilke Punkter, man ønskede Forandring. Mæ rkeligt nok frem satte Embedsmændene i danske Kancelli et særlig k ra ftig t Forsvar for den nye Ordning, som de indstændigt anmodede om a t faa opretholdt. Ogsaa i andre Kollegier øn­ skede man Nyordningen opretholdt — særlig i A dm iralitetet. Men afgørende blev naturligvis Regeringens bestem te Ønske om at udslette Sporene af Struensees Regimente, og re t hu rtig t blev gennem en Række Bestemmelser Adm inistrationens y d re Ram­ mer ført tilbage til Tilstanden fra før 1770. Først og fremmest gjaldt d ette om Finanskollegiet, der blev opløst i ikke mindre end 5 Kollegier: et Rentekammer, som i det væsentlige fik samme Forretninger som før 1770, et vestindisk-guinesisk Rente- sam t Generaltoldkammerkollegium , der fik Told, Konsumtion og Licens­ væsen sam t Bestyrelsen af de oversøiske Kolonier, og et Øko­ nomi- og Kommercekollegium, der fik Erhvervslivet sam t Brand- assurancevæsenet under sig. Foruden disse tre gamle Kollegier oprettedes to n y e: et Finanskollegium , som havde under sig alle Sager vedrørende Penge-, Bank-, Mønt- og Kurssager, og endelig et B jergværksdirektorium , der fik alle Bjergværkssager under sig. Ved at Finanskollegiet saaledes var slaaet i Stykker, genvandt

478