S_FørOgNu_Supplement2

sekretæ ren i tyske Kancelli, men da disse 2000 svarede til hans faste Løn, beholdt han dog altsaa en Aarsindtægt paa 17,000 Rdl. Omregnet til Nutidsmønt, og Pengenes større Værdi dengang, bli­ ver hans Aarsindtægt c. 250.000 Kr. De lavere Embedsmænd havde naturligvis langt ringere Indtægter, men Embedsmænd i Stillin­ ger, der svarer til D epartem entchefer i vore Dage, havde dog en Gage, der nu vilde beløbe sig fra 25—35,000 Kr. Derimod var Gagerne meget smaa for det helt underordnede Personale. Kan­

Virksomhed har ingenlunde været uden positiv Betydning for Udvik­ lingen af vigtige Omraader inden for vort Lands samlede Udvikling. De Mænd, der havde fæ ldet Struensee, og som nu selv tog Mag­ ten, havde med Hensyn til Administrationens Organisation kun det rent reaktionæ re Program at føre Tingenes Tilstand tilbage til den Form, de havde før Struensees Tid. Og paa mange Om­ raader skete det ogsaa. I det hele gjaldt det for de nye Magt­ havere saa tydeligt som muligt at manifestere Forskellen fra den

cellister, U nderkan­ cellister og Kopister havde henholdsvis 420, 180 og 150 Rdl. om Aaret. I dette Løn­ ningssystem skete der en radikal Ændring, idet Embedsmændenes Andel i Sportlerne helt bortfaldt, saaledes at hele Embedsindtægten bestod i fast Gage. Gagerne blev ganske vist som Regel noget højere, end de tid li­ gere havde været, men de laa betydeligt la ­ vere end fast Gage -j- Sportler. Egentlig smaa blev Gagerne ikke — fra 3000 Rdl. og nedefter — men som Helhed betød det nye System en Forrin­ gelse af Embedsstan­ dens økonomiske Kaar. P aa lignende Maade virkede Pensionsre­ guleringen. Tidligere havde man savnet en fast Praksis for Pen­ sionering af Embeds­ mænd. Ofte m aatte den nye Embedsmand afgive en Del af sine Indtægter til Pensio­ nering af Forgænge­ ren eller dennes Enke. Dette blev nu afskaf­ fet inden for Admini­ strationen. Samtidig med de nye Gagereg­ lem enter blev det med­ delt, at Staten overtog den Del af Pensio­ neringen, som hidtil havde paahvilet Ern- bedsmændene, men sam tidig skete der en k raftig Nedsættelse af alle Pensioner paa over 200 Rdl. End­

tidligere Tilstand, der paastodes at have hvi­ let paa et ikke lovligt Grundlag, til den Lov­ lighedens og R etfæ r­ dighedens Epoke, der nu skulde oprinde, og navnlig skulde der ydes Sikkerhed for, at ingen Enkeltmand mere skulde blive i Stand til at tilrive sig Enemagten. Det vil i V irkeligheden sige, at man vilde skabe Ga­ rantier for, at Kongen ikke overdrog sin Magt til andre. Sær­ lig overfor en Konge som Christian VII, kunde der jo ogsaa være god Grund der­ til. Da det nu var saadan, a t Konseillet før 1770 for den a l­ mindelige Bevidsthed havde staaet som et Værn mod Enevolds­ magtens Misbrug, laa det nær at oprette en lignende Institution. Dette gjorde man og­ saa allerede 13. Fe­ bruar 1772 ved Op­ rettelsen af det saa- kaldte Gehejrneetats- raad. Dettes Forret- ningsomraade blev større end Konseillets, som kun havde be­ skæ ftiget sig med Sa­ ger fra Kancellierne, samt med Udenrigs- styrelsen, medens Ge- hejm eetatsraadet der­ imod skulde behandle alle Statens samtlige Anliggender, idet Kon­ gen altidskulde træffe Resolution i Statsraa- det. Endnu større Be- t ydning fik Statsr aadet

.¿-IS», l l i i i - m

D et W iirtem bergske Palæ (Lerches Gaard): D ørparti 1 tofa gs Gemak i anden E tage. K ontorchefsvæ relse 1 K rigsm inisteriet. Se Teksten Side 455.

ved, at det blev en fast Regel, at Sagerne underkastedes en fore­ løbig Behandling i et Statsraadsmøde, hvor Kongen ikke var til Stede, og hvor man blev enige om Indstillingerne. Først da blev de forelagt Kongen til Resolution i et nyt Statsraad. G eheimeetatsraadet bestod saa længe som Enevælden, men til Tider var dets Indflydelse meget ringe. Det blev Tilfældet alle­ rede i de sidste Aar af Guldbergperioden, men efter Omvæltnin­ gen i 1784, da Kronprinsen tog Magten, blev S tatsraadet igen Styrelsens Centralpunkt. Der kom vel igen en Periode i Begyn­ delsen af det 19. Aarhundrede, hvor Statsraadet skønt formelt eksisterende dog faktisk var sat ud af Funktion, men efter de store U lykker i Krigsaarene 1807—14 og efter den bitre Fred i 1814, vendte man igen tilbage til de gamle Tilstande. Medens Statsraadets Stilling overfor Kongen i mange Henseen­ der minder om Konseillets, var dets Stilling overfor Kollegierne

videre blev det bestemt, at ingen Pensionist m aatte have lønnet Arbejde, og a t Pension kun kunde nydes indenfor Landets Grænser. Der kunde saaledes nok være skellig Grund til, atEmbedsmæn- dene ikke betragtede Struensee som deres Ven. Alligevel blev Budskabet om hans Fald 17. Jan. 1772 næppe modtaget med udelt Glæde. Adskillige kunde vente at blive draget med i hans Fald, og der var vel ogsaa de, der saa det meget gode, han havde skabt, men der var sikkert endnu flere, der glædede sig ved Tanken om at de gode gamle Dage nu vilde vende tilbage. Alle kender den tragiske A fslutning paa Struensees Tilværelse. Et andet tragisk Moment i Struensees Skæbne er, at hans V irk­ somhed som praktisk Statsmand ikke fik Lov at staa sin Prøve. Men det bør siges, a t der til Grund for Struensees Organisation af den danske C entraladm inistration laa Idéer, som det først var forbeholdt en senere Tid a t tilegne sig og gennemføre. Struensees

477