S_FørOgNu_Supplement2

gamle Tids Mænd og navnlig hos Christian VII selv, og til Be­ handling af Landbospørgsmaalene var o p rettet et sæ rligt Kolle­ gium, Generallandvæsenskollegiet, men efter Struensees Opfattelse var dette ikke tilfredsstillende, hverken i sin Sammensætning eller Arbejdsmetode, og det blev d erefter ophævet 19. Novbr. 1770, og i Stedet oprettedes en Generallandvæsenskommision, sammen­ sat af udprægede Reform tilhængere og kun en meget sparsom R epræsentation for Godsejerne. I øvrigt fik den samme Opgaver og samme Kompetence som sin Forgænger. Men for Løsningen af Landbospørgsmaalene fik Kongen ingen Betydning, da dens selv­ stændige Tilværelse snart ophørte, idet Hovedmassen af dens Forretninger overgik til Finanskollegiet. Vi h ar om talt de store Forandringer med Hensyn til Admini­ strationens ydre Rammer —• O prettelsen af nye Kollegier og Om­ lægninger i Kollegiernes Ressorts, men hertil kom til at svare en lige saa afgørende Æ ndring i deres indre O rganisation. Skønt Struensee her mødte stæ rk Modstand indenfor Kollegierne, ly k ­ kedes det ham meget h u rtig t a t gennemføre de Æ ndringer, han m ente nødvendige. Særlig stæ rk var Modstanden inden for danske Kancelli. Hovedmændene for Modstanden var K ancelliets to øverste Embedsmænd, B o lle L u x d o r p h og H e n r ik H ie lm ­ s t i e r n e . Da disse to Mænd i V irkeligheden paa Forhaand a f­ viste enhver Tanke om Forandringer i Kancelliets Forretnings­ gang, m aatte Struensee hurtig opgive H aabet om at komme til Forstaaelse med de to Mænd om en Nyordning. H elt kunde han dog ikke undvære sagkyndig Hjælp, og han fandt denne hos en underordnet Embedsmand Georg Zoega. D erefter gik A rbejdet rask fra Haanden, og snart var det nye Reglement fæ rdigt, Før det blev indført, foretoges en Række Afskedigelser og d eraf føl­ gende Nyudnævnelser. B landt de afskedigede var Hielmstierne. D erefter sendte Struensee K ancelliet det nye Reglement, som K ancelliet fik Befaling til at re tte sig efter. E fter dette blev Kancelliet d elt i fire Departem enter, og angaaende D epartem en­ ternes Forretningsom raade blev dette som hidtil bestem t efter geografiske Delingslinier. 1. Departem ent fik Sjælland, Møen, Fyen og Bornholm, 2. Departem ent fik Jylland, Lolland-Falster og Langeland, 3. Departem ent fik de norske Sager, og 4. D epartem ent fik Island, Grønland og Kolonierne og endvidere sam tlige Lenssager. H vert af Departem enterne lededes af en Deputeret. Af saa- danne var der altsaa fire, og disse udgjorde Kancelliets Kollegie- forsamling, hvis Møder endvidere skulde overværes af General- prokurøren, der skulde vaage over, at in te t fandt Sted, som var i Strid med de gældende Love. Foruden Chefen var i hvert De­ partem ent ansat en Kancellist, en Underkancellist og en Kopist. Selve Sagernes Behandling foregik efter følgende R egler: Allo indkomne Sager blev aabnede i Kollegiemøderne og derefter af de Deputerede overgivne til deres Departem enter, hvor Sagen blev journaliseret og forsynet med Oplysninger eller lign. ; derefter blev Sagen refereret i Kollegierne af den Deputerede, under hvis D epartem ent Sagen hørte. Kollegierne tra f derefter Beslutning, og denne paaførtes Sagen af den Deputerede, som derefter lod Sagen gaa tilbage til Kontoret til Ekspedition. En ganske tilsvarende Omordning fandt Sted indenfor tyske Kancelli — forøvrigt under mindre Modstand end i danske Kan­ celli. Forklaringen ligger for en Del deri, at der ikke i tyske Kancelli fandtes saa k raftige og udprægede Personligheder som H ielmstierne og Luxdorph. Derimod mødte Struensee stæ rk Modstand, da han ønskede at omordne Marinens øverste Ledelse efter det sædvanlige Forbillede, G eneralitetet. Chefen for Marineledelsen, v. Rømeling, delte ellers paa mange Omraader Synspunkter med Struensee, men her kunde han ikke følge ham. Og da Kongen udtalte Ønsket om at give Adm iralitetskollegiet samme Form som G eneralitetet, svarede Rømeling, at Kollegiet og dets Kontorer var paa en saa god Fod, at Kollegierne fandt det farligt og betæ nkeligt at proponere noget til Forandring. Overfor denne samlede Modstand kom Struensee i Vanskelighed for a t finde Mænd, der med tilstræ kk e­ lig A utoritet kunde gennemføre hans Planer. I denne V anskelig­ hed fik han Hjælp hos Gähler, som mente at have to Mænd, der kunde løse Opgaven; disse to Mænd var E tatsraad W illebrand og Grev Haxthausen. De fik nu overdraget a t udarbejde et For­ slag til Marinebestyrelsens O rganisation. E fter godt en Maaneds Arbejde var Forslaget fæ rdigt. A rbejdet havde heller ikke væ ret

særlig vanskeligt, th i den nye P lan var i nøjeste Overensstem­ melse med G eneralitetets O rganisation, altsaa en departem ental Ordning med Deputerede som Chefer for de enkelte Departem en­ ter. P lanen blev godkendt af Kongen d. 28. Marts 1771. Den vanskeligste og tillige betydningsfuldeste Opgave, som Struensee kom til a t staa overfor, var dog O rganisationen af Finansforvaltningens Centralorgan, Finanskollegiet. De overordent­ lig mangfoldige og forskelligartede Sager, som laa under dette Kollegium, gjorde O rganisationen langt vanskeligere end Omord­ ningen af Kancelliet. Som hans betydeligste M edarbejdere paa d ette Omraade kan nævnes Gähler, H. A. Holstein, Botanikeren Vedel og navnlig Struensees Broder C. A. Struensee. Den Orga­ nisation, der omsider udformedes, var meget indviklet. Kollegiet kom efter denne til a t bestaa af tre A fdelinger eller „Lag“, Øverst stod 3 Deputerede, som i Forening udgjorde Finanskollegiet og som til deres Raadiglied havde forskellige Kontorer. Andet „Lag“ bestod af 3 af hverandre uafhængige Rentekam re, et dansk, et norsk og et tysk. Hver af disse Kamre var organiseret som et Kollegium. Endelig bestod tred je Lag af de egentlige Rentekam - merkontorer, hvor Bogholderi, Revision, B randforsikringssager o. lign. fandt deres Behandling. Denne Lagdeling var en Følge af Struensees Frygt for, a t de øverste Embedsmænd skulde drukne i D etailler, idet det nemlig var bestem t, at Finanskollegiet kun skulde beskæ ftige sig med de betydeligere Sager, mens de mindre betydelige straks skulde gaa til Rentekam rene og finde deres Afgørelse der. Vanskeligheden laa im idlertid i paa Forhaand at drage en Grænse mellem de be­ tydelige og m indre betydelige Sager. C. A. Struensee ønskede derfor Delingslinien draget paa et andet Grundlag, idet han øn­ skede fastslaaet som en Hovedregel, a t R entekam rene skulde fore­ tage alt vedrørende Oppebørselen af Statens Indtægter, medens Pengenes Anvendelse skulde være forbeholdt Finanskollegiet. Denne P lan blev dog ikke fulgt. En anden Vanskelighed laa deri, a t medens Sagernes Fordeling i Finanskollegiets D epartem enter skete e fter saglige D elingslinier —> saaledes havde f. Eks. 3. D eparte­ ment alle Sager vedrørende Landvæsenet — fordeltes Sagerne i Rentekam rene efter geografiske Delingslinier. Disse Vanskelighe­ der kom til at præge Institutionens Arbejder, og h ertil kom Riv­ ninger mellem Kollegiets højeste Embedsmænd. Tanken om en C entralstyrelse af Rigets Finansvæsen var udmæ rket, men dens Gennemførelse var ikke heldig og bragte derfor ikke de Fordele, man havde ventet. Det fik jo heller ikke Lejlighed til at gøre mange E rfaringer. Indenfor Kollegiernes Embedspersonale var Struensees Magt­ periode en bevæget Tid, og han ta lte sikkert faa Venner b lan d t dem — som han i det hele ikke vandt Venner. Og dog var de fleste af Struensees alm indelige Bestemmelser med Hensyn til Embedsstanden ypperlige og betegnede et virkeligt Frem skridt. Naar han saaledes bestem te, a t kun Dygtighed skulde være af* gørende ved Avancement helt op til de øverste Stillinger, aabne- des der derved Muligheder for mange, for hvem saadanne Mulig­ heder ikke tidligere havde eksisteret. Det lykkedes ham ogsaa at skaffe en Række dygtige Mænd ind i Adm inistrationen. A t han ogsaa benyttede Mænd, der stod hans Modstandere nær, vid­ ner om, at det var Alvor med hans Ønske om a t skaffe Admini­ strationen dygtige Embedsmænd. Men der var paa den anden Side andre Forhold, som gør det forstaaeligt, a t Embedsstanden som Helhed b etrag tet ikke nærede de venligste Følelser overfor Struensee. Det er allerede om talt, at selve Omordningen inden for Kollegierne mødte stæ rk Modstand inden for Embedsstanden. Dertil kom navnlig to andre Ting: Usikkerheden og den Forringelse- af Embedsmændenes økonomiske Kaar, som Struensee gennemførte. U sikkerheden havde sin reelle Aarsag i de mange — og ofte vil* kaarlige — Afskedigelser, som fandt Sted. Og det var kun en ringe Trøst for en veltjent Embedsmand a t faa 1U eller Vs af Gagen i Pension, idet netop den faste Gage paa alle T rin var forholdsvis ringe. Forholdet var nemlig det, a t navnlig for de højere Embedsmænd bestod langt den største Del af Embedsind­ tægten i Sportler. Gagen for Oversekretæ rerne i danske og tyske- Kancelli var saaledes 2000 Rdl. foruden forskellige personlige Tillæg, som f. Eks. for Bernstorffs Vedkommende beløb sig til •1000 Rdl. Men hertil kom Sportlerne, som for danske Kancelli i de 15 Aar fra 1756—70 gennemsnitlig udgjorde 30,000 Rdl. om Aaret. Af dem udgjorde Oversekretærens Andel godt 17,000 om Aaret. Af disse skulde han ganske vist afgive 2000 Rdl, til Over­ 476