S_FørOgNu_Supplement2

Møde, men skulde den forelægges Konseillet eller Kongen, afgav Kollegiets Medlemmer deres Vota. D erefter blev Sagen af Chefen for Justitskon to ret foredraget for henholdsvis Konseillet eller Kongen. P aa ethvert Trin af Sagens Behandling blev Resultatet af den foretagne Behandling indført i en Protokol, og naar Sagen endelig var afgjort, indleveredes den med sine Bilag til Gratial- kontoret, hvor den indførtes i Kancelliprotokollen. Tilbage stod selve Ekspeditionen, som gik for sig i de to Kancelliforvalteres Kontorer. Endelig havde K ancelliet naturligvis et Arkiv. I de andre Kollegier var Forretningsgangen mere eller mindre forskellig herfra, men netop denne Forskellighed var Struensee en Modstander af, og vi har nævnt, a t han fik udvirket et Konge-

Broder C. A. S tr u e n s e e , der var vel kendt med prøjsiske Forhold. D ette Finanskollegium, hvis endelige Organisation fandt Sted i Maj og Juni 1771, blev den vigtigste og mest om fattende In stitu ­ tion indenfor Administrationen, idet det ikke blot fik alle Sager, som hidtil havde ligget under Rentekammeret, G eneraltoldkam ­ mer og Kommercekollegium, men ogsaa fik under sig saa godt som alle Sager vedrørende Landets Erhvervsliv. Men man blev ikke staaende herved. Maalet var, at alle Sager, der havde Berø­ ring med det økonomiske Liv, skulde behandles af det økono­ miske Kollegium. Som første Forudsætning for at skaffe Orden i Statens Finanser maa nævnes dette, at samle alle Statens Ind­ tæ gter i en fælles Kasse og sam tidig faa Rede paa, hvilke Indtæg-

Det W iirtem bergske Palæ (Lerches Oaard): L oftroset i K rigsm inisteriets Sal i anden Etage. Se Teksten Side 455.

ter der skulde gaa i denne Finanshovedkasse, og hvilke, der skulde gaa i Kongens private Kasse. Paa disse Punkter naaedes ogsaa en Ordning. Af særlig Betydning var det, at Struensee i 1771 fik gennemført, at Partikulærkassens samlede Indtægter — derunder navnlig Provenuet af Øresundstolden — skulde indgaa i Statskassen. — Men den overordentlige Ophobning af Sager i Finanskollegiet m aatte naturligvis gaa ud over de andre Kollegier, som m aatte afgive en Mængde af deres andre Sager. Særlig gik det ud over danske Kancelli. I det hele blev Struensees Magt­ periode skæbnesvanger for danske Kancellis Foregangsstilling indenfor Kollegierne. Ikke med U rette følte han, at danske Kan­ celli mere end noget andet Kollegium var Bæreren af den P rak­ sis, han vilde til Livs. Det var derfor med Glæde, af han svæk­ kede Kancelliets Betydning ved at lade en Mængde af dets Sager overgaa til Finanskollegiet. E fter dette indtog det sidstnævnte Kollegium absolut Førstepladsen, og danske Kancelli traadte til­ bage i anden Række. I en ganske særlig Grad var Struensee og hans Kreds interes­ serede i at forbedre Bøndernes Kaar og fæstne deres Retsstilling. Denne Interesse havde ogsaa været fremme hos adskillige af den

bud om, at alle Kollegier skulde antage G eneralitetets Forret­ ningsgang. Men desuden skete der store Forandringer med Hen­ syn til Adm inistrationens ydre Rammer. Det første, der skete, var, at Udenrigsstyrelsen udskiltes fra tyske Kancelli og blev gjort til et sæ rligt Departement under Le­ delse af en Udenrigsminister. Til dette Embede udnævntes A. S. v. d. O ste n . Selve Delingen gik meget let for sig, idet Kancelliet i Forvejen var delt i to Afdelinger, af hvilke den ene havde den udenrigske Korrespondance under sig — dog med ganske enkelte U ndtagelser — og denne Afdeling blev altsaa udskilt. En anden Nydannelse indenfor Adm inistrationen var den saa- kaldte O v e r b y g n in g s d ir e k t io n . En praktisk Foranstaltning, id et der nu kom Enhed og Orden i Byggesagernes Behandling. D irektionen skulde ikke blot have Tilsyn med de offentlige Byg­ ninger, men ogsaa med private Ejendomme i København. En tred je betydningsfuld Nydannelse var F in a n s k o l l e g i e t . For- maalet var at skaffe Enhed i hele den økonomiske Forvaltning. E t Forbillede havde man i Prøjsen, hvor der var gennemført En­ hed i Finansstyrelsen, og dette fik saa meget større B etjdning, som Struönsees vigtigste Raadgiver paa dette Punkt blev hans

475