S_FørOgNu_Supplement2

den, kunde han kun i ringe Grad ændre noget i selve Grund­ principperne for Adm inistrationen. Der blev vel gjort et Par Forsøg paa en Decentralisation, særlig indenfor Finansstyrelsen, men det førte ikke til noget, og C entralisationen opretholdtes i sit fulde Omfang. Hvad der skete under Struensee, var da ogsaa langt mere en Omordning, end at noget nyt blev skabt. Først og fremmest ønskede han Forandringer med Hensyn til Kollegiernes Arbejdsmetode, som forekom ham altfor indviklet og langsom. Gang paa Gang paalægges det Kollegierne a t gøre Ekspeditionerne hurtigere færdige. Endvidere krævedes det, a t Indstillingerne

legium dannede en Undtagelse, nemlig G eneralitetet. Her var Forholdet det, a t efter at Sagerne var refereret for Kongen, blev Sagerne liggende hos Kongen, som saa næste Mødedag med­ delte sine Resolutioner. Kongen fik derved Mulighed for a t sæ tte sig ind i Sagerne, før han tra f sin Bestemmelse. D ette forekom ham tilfredsstillende, og han besluttede derfor at indføre den samme Forretningsgang for de andre Kollegier. En Ordre blev udstedt til sam tlige Kollegier om a t indsende til Kongen en Redegørelse for deres Referatform . Kongen vilde da sammenligne dem og vælge den bedste, som saa skulde være fælles for alle.

I en ny K abinetsordre meddeltes det saa Kol­ legierne, a t da Gene- ralite te ts Fremgangs- maade svarede til Kon­ gens Ønsker, skulde den alene frem tidig anvendes. Dermed var Kollegiernes Indfly­ delse væsentlig for­ ringet. Thi selv om det mundtlige R eferat opretholdtes, fik Kon­ gen Tid til — n a tu r­ ligvis under Struen- sees Paavirkning — a t danne sig en Op­ fattelse for næste Referatsdag. Dermed var K abinettet blevet Styrelsens Midtpunkt, og K abinettet d. v. s. Struensee. Kongens T ilstand var netop paa den Tid blevet stæ rkt forværret, saa der ikke var Tale om nogen egentlig Del­ tagelse i Styrelsen fra hans Side. Men selv om det mundtlige Re­ ferat havde m istet meget af sin Betyd­ ning, saa gav det dog Mulighed for en per­ sonlig Paavirkning af Kongen og m aatte fore­ komme truende for Strueense, og efter- haanden fik han da det mundtlige R eferat helt afskaffet. Helt mente Struensee dog ikke at kunne und­ være Chefsstillingerne i Kollegierne. Saaledes blev v. d. Osten Uden­

skulde være korte og klare og uden alle Omsvøb. Endelig ind­ skærpedes Lydigheds­ pligten overfor Kon­ gen, saaledes a t Kol­ legierne endog mistede deres Ret til at gøre Forestillinger, naar en kongelig Ordre stred mod Lovene eller tid ­ ligere kongelige Or­ drer. Dette blev dog hindret, og Kollegi­ erne beholdt altsaa denne Ret. Men for a t opnaa denne K larhed og H ur­ tighed i Behandlingen af Sagerne, var det en Nødvendighed, at denne Behandling foregik efter faste og klare Linier, og at de store Adm inistrations­ organer ikke d ruk ­ nede i Bagateller. En Mængde Sager, som paa Forhaand var af­ gjort ved gældende Love og Anordninger, burde afgøres af de lokale Embedsmænd for paa den Maade at aflaste Adm inistra­ tionen. Og indenfor selve denne burde Sagerne fordeles efter klare og saglige Grun­ de, saa a t alle Sager af samme N atur og­ saa behandledes af samme Myndighed.

Og inden for de en ­ kelte Adm inistrations­ grene skulde der gen­ nemføres en en sartet og overskuelig Organisation, og ikke m indst skulde Grænselinierne for de forskellige Adm inistrationsgrene træ kkes skarpt op. Saglige Synspunkter har saaledes gjort sig gældende for S tru­ ensee og hans H jælpere i deres Bestræbelser efter at omordne den danske C entraladm inistration, men lige saa sikkert er det, at ogsaa personlige Motiver har spillet deres store Rolle. Lad os engang se, hvorledes Forretningsgangen var f. Eks. i danske Kancelli. Alle de Skrivelser, der indkom, blev aabnet af Oversekretæren, som derefter sorterede dem i to Grupper. Alle Sager, som angik K irker, Skoler, Hospitaler, Retsvæsen o. s. v., blev afleveret til Justitskontoret, hvor de blev indført i „Supplik­ protokollen“. Ansøgninger 0111 Embeder, T itler o. lign. blev derimod overgivet Chefen for G ratialkontoret, og en kort Forestilling blev opsat, hvorefter den paagældende Sag blev leveret tilbage til Oversekretæren, som saa uden yderligere Drøftelse forelagde den for Kongen. Sagerne fra Justitskontoret blev derimod behandlet i Kollegieforsamlingen. Hørte Sagen til dem, som Kollegiet m aatte afgøre paa egen Haand, faldt Afgørelsen straks i samme 474

Det W iirtem bergske Palæ (L erches Gaard): T refags Sal i anden E tage. K rigsm inisteriet. Se Teksten Side 455.

rigsm inister og Schimmelmann beholdt sine Embeder, fordi Struensee ansaa ham for uundværlig, Men de andre Kollegier fik formelt ingen Chefer. D ette medførte, at den daglige Ledelse gik over til Mænd, som hidtil havde staaet i anden Række. Ogsaa dette svækkede Kollegiernes Stilling — ikke mindst udadtil, hvor den som oftest højfornemme Chef virkede um iddelbart æ refrygt­ indgydende. Til dette kom, at Offentligheden efterhaanden m aatte faa det Indtryk, a t det var i K abinettet og ikke i Kollegierne, a t Afgørelserne faldt, hvilket naturligvis ogsaa m aatte svække Kollegiernes Stilling udadtil. Indadtil svækkedes deres M agtstil­ ling ved, at Struensee ivrigt stræ bte at bryde Forbindelsen mellem Kollegierne indbyrdes. Enhver officiel Meddelelse skulde gaa gennem K abinettet — m aatte altsaa ikke meddeles fra et Kolle­ gium til et andet. Endelig var det en Svækkelse for Kollegierne, at Struensee indskrænkede A ntallet af de Sager, i hvilke Kol­ legiet selv kunde træffe Beslutning. Da Enevælden jo forudsæ tter en gennem ført Centralisation, og da Struensees Teorier var baseret paa Opretholdelsen af Enevæl­