S_FørOgNu_Supplement2

dommeligt og betydningsfuldt er det, a t der kun peges paa sær­ lige Grupper af Sager, der i særlig Grad havde Kongens Interesse og derfor ordnedes gennem Kabinetsordrer, og at disse Sager var de samme, som ogsaa i Struensees Tid var Genstand for Regerin­ gens særlige Omsorg. Det gjaldt særlig Landbosagen, for hvilken Kongen virkelig synes at have h aft Interesse, bl. a. kan nævnes, at han ved en Kabinetsordre gav danske Kancelli Ordre til at af­ give en B etænkning om, i hvilket Omfang Stavnsbaandet maatte kunne ophæves. Men ogsaa Administrationens Ordning blev gen­

han alligevel at knytte Mennesker til sig — som Regel, fordi de mente at kunne benytte ham, men Forholdet blev næsten altid det omvendte, at han benyttede dem. Og han kunde gøre dette, uden a t det kom til Brud. Af særlig Betydning blev hans For­ bindelse med to Mænd, Generalerne P. E. G a h le r og Grev R a n tz a u A s c h e b e rg . Det var den sidste, der skaffede ham i Forbindelse med Kongen, og begge tilhørte de en Kreds af Mili­ tære, der befandt sig i Opposition til det herskende Styre med Konseillet som Midtpunkt. I denne Kreds knyttede Struensee ad­

tagne Gange forandret ved K abinetsordrer, og et enkelt n y t Kolle­ gium blev endog opret­ tet. Det var G eneral­ land væsenskollegiet, som i samme K abinets­ ordre fik sit Arbejds- omraade beskrevet. Men iøvrigt fandtes der indenfor Kollegi­ erne selv en Kreds, der indsaa Nødvendighe­ den af Reformer og adskillige blev ogsaa gennemført, saaledes at A rbejdet allerede var indledet, da I. F. S tr u e n s e e tr aad te til. I Hovedtrækkene er Struensees Historie kendt af alle. Hvor­ ledes han, den ukendte Provinslæge, gennem P rotektion opnaaede Stillingen som Kon­ gens Læge paa en stor Udenlandsrejse. Det lykkedes ham paa denne Rejse a t vinde stor personlig Indfly­ delse paa Kongen — vel ikke mindst fordi Struensee som Læge bedre end de fleste andre forstod Kongens Sjæ lstilstand. E fter H jemkomsten vedblev han at være Livlæge hos Kongen, og hans Indflydelse fæstnedes i Aarene 1769—-70. Som bekendt lykkedes det ham ogsaa i høj Grad at vinde den unge Dron­ ning, Caroline Mathil- des, Hengivenhed, hvil ket betød en Styrkelse af hans Stilling. —

skillige Forbindelser, uden at det dog paa nogen Maade kan si­ ges, at han kom til Magten som Fører for et Parti. Hans Magt­ stilling kom udeluk­ kende til at bero paa hans stedse stigende Indflydelse hos Kon­ gen og Dronningen. — Af de to Mænd fik Gahler langt den stør­ ste Betydning. Maaske Rantzau Ascheberg har ydet sit Bidrag til Udformningen af Stru­ ensees politiske An­ skuelser, men indenfor den praktiske Reform­ politik kom han ikke til at spille nogen Rolle. Han egnede sig heller ikke dertil. Anderledes med Gah­ ler. Skønt udpræget M ilitær forstod han, at Hæren m aatte lade sig anvende efter politi­ ske Synspunkter, og han var derfor stæ rkt interesseret baade i alm indelig Politik og civil Administration. Han sad derfor paa mange Punkter inde med en E rfaring og Kundskaber, der i høj Grad kunde blive nyttige for Struensee, da hans Reformværk begyndte. Han har da ogsaa mangfoldige Gange raadspurgt Gahler og tog altid meget Hensyn til

hans Raad. I hvil­ ken Grad Struensee paa Forhaand har

D et W iirtem bergske Palæ : Parti fra Forstuen til højre for Portgennem kørselen m ed T rappeopgang.

væ ret klar over, efter hvilke Hovedlinier han vilde arbejde, kan ikke helt afgøres. I sit ypperlige Forsvarsskrift for Dom­ stolen re tte r han som Forsvar for sin Handlemaade en Række Angreb paa den Ordning, der bestod ved hans Tiltræden. Det er navnlig dette, at man faktisk berøvede Kongen Indflydelse paa Sagerne, idet man sørgede for, at han aldrig kom til at staa overfor forskellige Anskuelser, mellem hvilke han kunde vælge, men altid blev stillet overfor enstemmige Forslag, som det var vanskeligt for ham at afgøre. Endvidere beskyldte Struensee Administrationen for, a t den systematisk svækkede Kongens Lyst til a t beskæftige sig med Regeringsanliggender ved at træ tte ham med ganske mekanisk Arbejde, og man kvalte hans Initiativ i Omsvøb og Betænkeligheder. I dette er der meget rig­ tigt, men ogsaa nogen Overdrivelse. Og selv om det ikke er givet, at Struensee har forstaaet alt dette k lart allerede i 1770, da hans Magtperiode begynder, saa maa det dog siges, a t de Tan­ ker, han her har gjort sig om Administrationens Stilling overfor

Som Statsm and var Struensee ikke fremragende. Hans Ideer var i altfo r høj Grad prægede af almindelige og faste Teorier — skabt af andre. Han var Tilhænger af den politiske Idékreds, hvis historiske Betegnelse er bleven d e n o p l y s t e E n e v æ ld e , og som rundt om blandt Fyrsterne havde sine Tilhængere. De be­ tydeligste af dem var Frederik II af Prøjsen og K atharina II af Rusland. Men Struensee havde kun i ringe Grad formaaet at op­ fa tte disse Ideer selvstændigt. Der findes vel in tet Styrelses­ princip, der kan siges a t være almengyldigt, og det lader sig næppe gøre af ren spekulativ Vej at udfinde blot fælles G ru n d ­ p r i n c i p p e r for Styrelsen i alle Lande. Men dette forstod Struensee ikke. Og da han havde sine Teorier i perfekt Orden, ansaa han det for en overflødig Ulejlighed at studere det Folk, han vilde styre, og de Forhold, han vilde reformere. Men havde han saaledes som Statsmand sin snævre Begrænsning, var han dog paa den anden Side en meget klog og navnlig en meget smidig Mand, Uden nogen egentlig Evne til at vinde Venner forstod

471