S_FørOgNu_Supplement2

højeste Embedsstillinger — men dens Betydning blev kun ringe, og allerede i Sommeren 1771 ophævedes den. Med Konseillets Afskaffelse var den alvorligste H indring ryddet af Vejen for det, der stod som Struensees vigtigste Form aal : at gøre Kongens Kabinet til Styrelsens M idtpunkt. Der er ingen Grund til at tvivle om, at han her har væ ret enig med Kongen, men lige saa sikkert er det, at Struensee kun derigennem vandt den fulde Magt over hele Adm inistrationen — hans Magt over Kongen naturligvis forudsat — og altid var i Stand til at benytte Kongens Initiativ. Mæ rkeligt nok hav­ de Struensee lige til Decbr. 1770 ingen

Kongen, tydeligt nok er ledende for hans Arbejde i Begyndelsen af hans Magtperiode. Et Hovedformaal for ham var nemlig det a t gøre Kongen til Styrelsens Centrum, og heri var han ganske enig med Gåhier og Rantzau. At dette m aatte medføre en Æ n­ dring af den øverste Adm inistration, var en Selvfølge, men hvor­ ledes dette i Enkeltheder skulde ske, har vel næppe staaet h elt k lart for Struensee. Men een Ting var dog givet: Hovedmodstan­ den m aatte komme fra Konseillet. Og det var mod det, Hoved­ angrebet m aatte rettes. Det var derfor en stor Sejr for Struensee,

da han den 15. Septbr. 1770 fik J. H. E. B e rn - s t o r f f afskediget fra sine Embeder. Den nævnte Dag som Over­ sekretæ r i tyske Kan­ celli og Dagen efter som Medlem af Kon­ seillet, th i i ham mistede det gamle Regime sin betydelig­ ste K raft. De andre Kollegiechefer funge­ rede ganske vist end­ nu en kort Tid. Men den 8. Decbr. afskedi­ gedes Resten af Kon- seillets Medlemmer, og to Dage senere udtalte Kongen i sin K abinets­ ordre som sin Villie, a t Konseillet var a f­ skaffet og gav sam ­ tidig danske Kancelli Ordre til at udfærdige A fskedspatenter for de tidligere Konseils- medlemmer og Kol­ legiechefer. Der er im idlertid en Ejendommelighed ved denne Affære. E fter Bernstorffs Afskedi­ gelse synes det en kort Tid at have væ ret Magthavernes Ønske at opretholde Konseil­ let — om end i en ændret Skikkelse. Bernstorff blev saa- ledes e rsta tte t af sin nære Yen og Menings­ fælle H. O. Schach, sam tidig med, at Konseillet forøgedes med tre nye Medlem­ mer, som alle afgjort sluttede sig til den nye Retning. Det var

Embedsstilling, b o rt­ set fra, a t han var Kongens Livlæge. Men i Decbr. 1770 blev han udnævnt til Maitre des requêtes. Som saadan havde han til Opgave a t aabne og gennemgaa de Andra­ gender, der indløb til Kongen og d erefter re ­ ferere dem for denne. Denne Stilling havde h idtil væ ret lidet be­ tydningsfuld, da disse A ndragender til Kon­ gen som Regel inde­ holdt Bønner om Un­ derstøttelser o. lign. Men nu var Forholdet anderledes; th i da Kol­ legiernes mundtlige R eferater for Kongen nu var bleven afløst af skriftlige Forestillin­ ger, blev det Struen­ see, der overfor Kongen kom til a t gøre Rede for Forestillingerne. Derved var hans S til­ ling bleven af den stør­ ste politiske Betyd­ ning, og det var ikke med U rette, at Bern­ storff, da han hørte om Udnævnelsen, udtalte, a t Struensee derved var bleven den eneste M inister. Det var dog ikke Struensee, men K abinetssekretæ ren, Andreas Schumacher, der formulerede Kon­ gens Svar. Dette For­ hold vedvarede indtil

Fot. „Før og N u“ ved E lfelt. _ ,

, , D et W urtem bergske Palæ (L erches Gaard): T rappeopgang fra P ortgen nem k ørselen . . „ , „

Gåhier og Rantzau og V iceadm iral v. Rømeling. Dette nye Kon- seil fik den 24. Septbr. Ordre til a t afgive en B etænkning om, hvorledes et Geheimekonseil bedst kunde organiseres i en mo­ narkisk Stat som den danske. Der fremkom forskellige Vota, men in tet kom ud deraf, idet Konseillet som nævnt afskaffedes den 10. Decbr. 1770. Og det paa en særlig højtidelig Maade, idet det blev befalet danske og tyske Kancelli at affatte i behørig Form to enslydende Akter paa henholdsvis Dansk og Tysk og derefter nedlægge disse Akter i Kancelliernes Arkiv som et Udtryk for de Anskuelser, der havde bevæget Kongen til at afskaffe Konseillet. H elt mente Struensee dog ikke at kunne undvære en Forsam­ ling, der til en vis Grad svarede til Konseillet, og um iddelbart efter dettes endelige Ophævelse udgik en Kabinetsordre, der be­ ordrede sammenkaldt en „Konference“. Det synes, som om der var tiltæ n k t denne Konference betydningsfulde Opgaver — dens Medlemmer var alle Mænd fra de højeste sociale Lag og fra de

Marts 1771, daSchumacher udnævntes til D eputeret i danske Kancelli,hvorefter Struensee ogsaaovertog Kabinetssekretæ rens Forretninger, men uden at faa T itlen, men i Juli 1771 blev han saa udnævnt til Geheimekabinetsm inister. Som saadan fik han en overordentlig Myndighed, idet han, Struensee, alene fik Ret til at udstede Kabinetsordrer — om end naturligvis i Kongens Navn. Dermed er Kabinetsstyrelsen skabt, og den fik sin store Betydning for Adm inistrationen, ved at K abinettet blev det Sted, hvor Kon­ gen resolverede. Deri laa en betydningsfuld Forskel fra Fortiden. T idligere havde Kongen altid resolveret i Nærværelse af en eller flere høje Embedsmænd, nu resolverede han alene, i sit Kabinet. Der var meget for Kongen utilfredsstillende i den gamle Ordning med det mundtlige R eferat. Det var oftest en Umulighed for Kongen at hævde sin Myndighed overfor Embedsmændene, som naturligvis var langt bedre inde i Sagerne end Kongen kunde være efter et k o rtfa ttet Foredrag. Følgen blev, a t Adm inistra­ tionen faktisk fik en meget betydelig Myndighed. Et enkelt Kol-

472