S_FørOgNu_Supplement2

Kongens Resolution — d. v. s. af Konseillet. D ette var en betyde­ lig Udvidelse af Konseillets Magt, men det er tvivlsomt, om Christian VII har h a ft Forstaaelsen deraf, th i sam tidig viste han Lyst til at svække Konseillets Stilling ved at erklæ re, at medens det frem tidig skulde være som hidtil, a t der om Mandagen skulde holdes Konseildag for at drøfte de indre Anliggender, saa skulde Konseillet ikke mere samles om Fredagen som hidtil, men kun, naar sæ rlig vigtige Sager var til Behandling. Ellers skulde alene Udenrigsm inisteren, J. H. E. B e r n s t o r f f, møde til R eferat og modtage Kongens Befalinger. Det er indlysende, a t dette i høj Grad vilde svække Konseillets Stilling med Hensyn til de uden-

Guineisk Rente- sam t General-Toldkammer-Kollegiet. D ette Kol­ legium fik efterhaanden alle Sager vedrørende Statens Told og Konsumtionsvæsen under sig. Oprettelsen af en Skattedirektion 1762 var en ny Aflastning for Rentekammeret. Netop i dette Aar stod S taten overfor store finansielle Vanskeligheder paa Grund af meget betydelige R ust­ ninger, og man greb da til at udskrive en betydelig Ekstraskat, og Adm inistrationen af denne blev overdraget til en O verskatte­ direktion, som desuden fik den Opgave at samle Midler til et Fond til uforudsete Udgifter. Denne nye Institution fik en stor Indfly­ delse, ikke mindst, fordi H. C. S c h im m e lm a n n blev dens Leder.

Det W urtem bergske Palæ (L erches Gaard): Indgangsporten m od S lotsholm sgade,

En anden vigtig Side af Adm inistrationens Udvikling er den, at det efterhaanden bliver Regel, at Adm inistrationscheferne faar Plads i G e h e im e k o n s e il le t . Vi har tidligere set, at der blev gjort forskellige Forsøg paa at skabe et øverste Samlingsled in­ denfor Styrelsen, vi har nævnt Statskollegiet og Geheimeraadet. Et saadant var nu skabt i Konseillet, der i den alm indelige Be­ vidsthed stod som et Mellemled mellem Kongen og Kollegierne. Men naturligvis havde det kun besluttende Myndighed i det Om­ fang, Kongen indrømmede Konseillet det. Desuden var dets Magt- omraade begrænset, idet kun Sager fra de to Kancellier kom til Behandling indenfor det — og af visse Sager da navnlig uden­ rigspolitiske. Og selvfølgelig kunde Kongen tage Beslutninger af enhver Art uden a t raadspørge Konseillet. Det var en re t snæver Kreds — ved dets Ophævelse i 1770 bestod det kun af 5 Med­ lemmer. Cheferne for danske og tyske Kancelli var faste Med­ lemmer. Under F rederik V’s svage Regering havde Konseillet en betydelig Indflydelse, og dets M agtstilling blev stæ rk t sty rk et i Christian V II’s første Regeringsaar. D ette sidste har sin Forkla­ ring i. at Christian VII hurtig blev træ t af at beskæ ftige sig med den Vrimmel af Regeringssager, som blev forelagt den enevældige Konge. Følgen blev, at en Mængde Sager skulde afgøres uden

rigske Sager, som jo netop havde væ ret dets vigtigste Ressort. Kongens Plan mødte da ogsaa Modstand indenfor Konseillet — forøvrigt navnlig fra Bernstorff — og overfor denne Modstand opgav Kongen sin Plan, og alt blev som før. Ogsaa paa anden Maade viste Christian VII Lyst til at gaa udenom de bestaaende M agtfaktorer. Det Middel, han benyttede, var K a b in e ts o r d re n. En kongelig Ordre ekspederet fra Kon­ gens eget Kabinet var fuldgyldig og altsaa et Middel, hvorved Kongen kunde gaa udenom baade Konseil og Kollegier. Det var heller in te t nyt. Ogsaa andre af Enevældens Konger havde be­ n y tte t den. Dog indtog Kabinetsstyrelsen under Christian VII ikke noget stort Omfang, men Kabinetsordrernes Antal var dog jævnt stigende. Nogen Betydning kan det have haft, at Kongen vidste, at hans store Samtidige, Frederik II af Prøjsen, i høj Grad an­ vendte K ab in etso rd rer; uden Betydning var det maaske heller ikke, at Kongen i 1767 skiftede K abinetssekretæ r. Den nye K abi­ netssekretæ r hed Andreas Schumacher, men der haves in tet Bevis for, at han har søgt a t paavirke Kongen i den Retning. Det bør fremhæves, a t K abinetsordrer aldrig benyttedes indenfor Udenrigsstyrelsen, men ellers dryssede de jæ vnt ned over de for­ skellige Kollegier — naturligvis til liden Glæde for disse. E jen­ 470