S_FørOgNu_Supplement2
Indenfor K ancellierne skete der, som nævnt, ikke store Foran dringer. Danske og tyske Kancelli vedblev at bestaa jævnsides, selv om de en Tid stod under fælles Ledelse. I 1680 bestod K ancellikollegiet af 10 Medlemmer. Blandt dem kom K a s p e r S c h ø ll e r til a t spille en frem trædende Rolle, navlig blev det hans A rbejde at aabne de indkomne Supplikker. I det hele min der hans Stilling meget om Griffenfelds i Begyndelsen af 70’erne. Schøller var
Den af Griffenfeld grundla.gte Centraladm inistration havde saaledes bestaaet sin Prøve; th i d e n var det, som stadig var Kærnen i det hele System. Men naturligvis m aatte Nydannelser komme og Æ ndringer m aatte ske, eftersom Forholdene ændredes indenfor Landets aandelige og m aterielle Liv. K arakteristisk for Griffenfelds Ordning var det, a t Forvaltnin gen var sam let i faa Forvaltningsorganer, som fik en uhyre
Mængde me get forskellig artede Sager under sig. De Nydannelser, der finder Sted i det 18. Aar hundrede, dan nes da i Rege len ogsaa paa den Maade, at et eller flere Omraader in denfor et af de gamle Kol legier udskil les og kommer til at danne et nyt selvstæn digt Kollegi um. Det var saaledes T il fæ ldet med Kommercekol- legiet, der før te en meget om tum let T il værelse, idet det gentagne Gange blev op hævet for a t ter senere a t blive genop rettet. Endelig blev det dog ophævet i1731, men blev sam me Aar ersta t te t af et andet med samme Formaal, nem lig General-, Landets-, Øko nomi- og Kom- mercekolle- gium. Af min dre Betydning var det, at der i 1711 oprette des etG eneral- postamt, som havde Postvæ senet under sig. I nøje Sam menhæng med
saaledes lige som Griffen- feld baade Ge- heime- og Kammersekre tæ r. E ndeligi 1703 gennemførtes en radikal For andring, idet Kancellikolle - giets Møder helt afskaffe des, og saale des vedblev det a t være indtil 1730. I den P e ri ode, der her er ta lt om, virke de ved Siden af de egentlige Forvaltnings org an ertalrig e Kommissioner, men man ved ikke meget om dem, og deres Arbejde falder jo ogsaa uden for den eg en t lige C entral adm inistra tion. Et andet Forhold maa im idlertid be røres, det er den sociale Forskydning, der, eftersom Tiden gaar, finder Sted indenfor Cen Embedskorps. Som før om ta lt, var det i Tiden efter 1660 et Ønske hos M agtha verne a t skabe social Lige vægt mellem traladm in i strationens
D et W iirtem bergske Palæ (Lerches Gaard): Sidefløj, set fra den tid ligere Have
Kongens Sympati for Pietismen stod Oprettelsen af et helt nyt Kollegium, Missionskollegiet 1714, der havde til Opgave at fremme baade den indre og den ydre Mission. Under Pietismens endnu stæ rkere Indflydelse under Christian VI oprettedes 1737 et Gene- ralkirkeinspektionskollegium , der fik en meget stor Myndighed. Det skulde saaledes haandhæve Kirkedisciplinen, det skulde holde Øje baade med Præsternes Lære og Vandel og havde Censuren over alle teologiske Skrifter. En betydelig Forandring foregik efterhaanden med Rentekam meret. Nye Kontorer oprettedes, men trods dette blev Arbejdet alligevel for stort, saa a t en Række Sager udskiltes. Først og fremmest alle Toldsager og Bestyrelsen af de oversøiske Besiddel ser. Til Varetagelsen af disse Sager oprettedes 1760 Vestindisk-
adelige og borgerlige indenfor Kollegierne. En Tid lang var de borgerlige endog i Flertal, men eftersom vi naar ned i det 18. Aarhundrede, bliver de overordnede Stillinger i stedse stigende Grad besat af Adelsmænd, ikke mindst indvandrede Tyskere. Ved Christian Y I’s Tronbestigelse 1730 var saaledes blandt de fleste Embedsmænd kun een Adelsmand ; 1746 var 10 af 22 og 1766 23 af 40 Adelsmænd. Men ellers er de to første Menneske aldre af det 18. Aarhundrede en stille Tid indenfor Central adm inistrationen. Ikke saaledes at forstaa, at der ingen lo ran - dringer skete — th i vigtige Nydannelser fandt Sted, som vi senere skal se det —, men det foregik jævnt og organisk, efter som Udviklingen stillede sine Krav, og saaledes gik det, indtil det store Uvejr brød løs under Struensee.
469
Made with FlippingBook