S_FørOgNu_Supplement2

ikke næ gte, a t Styrelsen, mens Griffenfeld stod i sin højeste Magtfylde, nærmede sig Kabinetsstyrelsen, men det er tvivlsom t — eller maaske mere end tvivlsom t — om dette stod som Griffen­ felds Maal. I de sidste P ar Aar optog Udenrigspolitikken ham h elt (den skaanske Krig), det er rim eligt at antage, at Griffenfeld under rolige Forhold var vendt tilbage til det Kollegiestyre, der var sty rk et gennem hans egne Instrukser i 1670. Det er gennem dem, han har indlagt sig sin store Fortjeneste af dansk C entral­ adm inistration. Det er dem, der gør, at han kan kaldes dansk C entraladm inistrations Skaber, selvom dot maa indrømmes, at Hannibal Sehested gjorde et væ rdifuldt Forarbejde. Um iddelbart efter Griffenfelds Fald udstedtes en ny Instruks for Kancelliet, som vel paa mange Punkter falder sammen med den af 1670,

Endelig fik han genoprettet Kommercekollegiet. Gennem In­ struksen for Kommercekollegiet gaar en tydelig m erkantilistisk Tendens. Kommercekollegiet kom virkelig til at spille en betyd ­ ningsfuld Rolle. Som Assessorer i dette sad ogsaa en Række af Datidens mest frem ragende Købmænd — blandt dem den be­ rømte H a n s N a n s e n . Som før nævnt spillede Statskollegiet efter 1663 en underordnet Rolle, men under Christian V fik det igen en Blomstringstid. Det var dog nu sjældent, at udenrigspolitiske Spørgsmaal blev det forelagt, langt hyppigere var det Handels- og Industrispørgsmaalet, som ofte havde væ ret til en foreløbig Behandling i Kommerce­ kollegiet. I Statskollegiet som overalt fik nu ogsaa borgerlige Adgang til Assessorpladserne. — —

Schumachers Statsmandsevner havde dog sin Begrænsning. Han savnede virkelig Indsigt i finansielle Sager. Finansstyrelsen blev da ogsaa det svage Punkt. Til sidst (1674) fik Griffenfeld udvirket en kongelig Ordre, hvorefter der skulde nedsæ ttes en Kommission, som det blev paalagt — paa Grund af Skatkammerets slette Adm inistration — at opstille et Budget, hvor Udgifterne stod i et rimeligt Forhold til Indtægterne. D ette at supplere Administrationen med sagkyndige Kommissioner, var noget, Griffenfeld ofte vendte tilbage til. Men paa eet Omraade følte han sig sikker paa selv at sidde inde med den højeste Sagkund­ skab — det var indenfor Kancelliet, og her blev hans Indflydelse eneraadende — baade indenfor danske og tyske Kancelli. Ganske vist holdtes der Kollegiemøder, saaledes at Instruksens Krav skete Fyldest, men det hindrede ikke Griffenfelds Enevælde. Kun han havde R eferat for Kongen af Sager fra begge Kancellierne, og hans Magtfylde fik sit Udtryk deri, at han beklædtes med en Række Embeder. I 1673 blev han Rigskansler, og i Forvejen var han Kongens Kansler, Oversekretær, Kammersekretæ r og Geheime- statssekretæ r. Endvidere havde han D irektionen af Højesteret og endelig var han Leder af Statskollegiet, hvor han ikke blot skulde proponere, hvad Kongen skriftlig eller mundtlig havde befalet ham, men ogsaa, hvad han selv fandt raadeligt. Det lader sig

men som paa den anden Side igen tag er en Del af den Magt, som Oversekretæ rerne havde taget. Saaledes skulde alle Bøn- slcrifter for Frem tiden aabnes af Kongen alene, og al Forhand­ ling med de fremmede Ministre skal gaa gennem Kongen og underskrives af ham. Endelig genoprettes Kollegiestyret indenfor K ancelliet — i de sidste Par Aar af Griffenfelds Styrelse var ingen Kollegiemøder bleven holdt — under den nye Kansler, Frederik Ahlefeldts Ledelse. En af Bestemmelserne fra Griffen­ felds Tid blev dog staaende, idet Oversekretæren beholdt sin Ret til at referere for Kongen, men dette R eferat, hvorved Vicekans- leren og to K ancelliraader skal være nærværende, skal foregaa i Geheimeraadet. Men ellers skete der ikke meget. For at S tats­ kollegiet ophævedes, maa afgjort regnes for et Tab, det havde netop under Griffenfelds Ledelse arbejdet udmærket. Im idlertid lagde jo ogsaa Krigen, der fortsattes indtil 1679, Beslag paa alle K ræ fter. Det kan lige nævnes, at netop under Krigen forsvandt Krigskollegiet. Derimod blev der efter Krigen sat et sto rt Arbejde ind paa Landets økonomiske Genrejsning. I Forbindelse hermed staar en vigtig Reform indenfor Finansstyrelsen, idet hele Kasse­ væsenet udskiltes fra R entekamm eret under en „Oberzahlmeister“. Dermed var grundlagt den Finanshovedkasse, som b estaar den Dag i Dag. 468