S_FørOgNu_Supplement2

men fler gik naturligvis nogen Tid, før de nye dygtige K ræfter kunde naa at gøre sig gældende. H ovedindtrykket af dansk Centraladm inistration i Tiden efter 1660 bliver da, a t der i Tiden um iddelbart efter 1660 gennem­ førtes en Række udmærkede og nødvendige Reformer, som ogsaa straks havde en fortrinlig Virkning, men allerede i Midten af Tredserne bredte Slaphed og Uorden sig igen rundt om i Kolle­ gierne. Nye Reformer, gennemført af en kraftig Haand, var igen nødvendige. Manden, der skulde gennemføre dem, stod ogsaa rede. Det var P e d e r S c h u m a c h e r , der netop i 1665 traad te i Kon­ gens T jeneste som Kongens Kammersekretær, hvad der om trent svarer til vore Dages K abinetssekretæ r; men allerede Aaret efter fik han Foden indenfor danske Kancelli, idet det bestemtes, at

Geheimeetatssekretæren. Raadet beskæftigede sig særlig med Udenrigspolitiken, og da danske Kancelli blev dets Ekspeditions­ kontor, medførte dette, at de udenrigske Sager overflyttedes fra tyske til danske Kancelli. I sidste Halvdel af 1670 kommer saa nye Instrukser for de forskellige Kollegier, som Regel udarbejdede af Schumacher. Fælles for disse Instrukser er navnlig to Ting. Den kollegiale Ordning haandhæves skarpt, og Paabudet om Lige­ vægt mellem de borgerlige og adelige Sekretæ rer understreges. For Kancelliets Vedkommende maa bemærkes, at Instruksen læg­ ger hele Indflydelsen hos Oversekretærerne. Schumacher var jo selv Oversekretær i danske Kancelli —, idet disse alene har Ret til, a t ekspedere og referere for Kongen. Kansleren, Kancelliets Chef, blev derved nærmest en Topfigur. Dog skulde Præsidenterne

Det W urtem bergske Palæ (Lerches Gaard): H ovedfacade m od S lotsholm sgade. Som det ses ved Samm enligning med Vitruvius Tegning paa foregaaende Side, er der paabygget en Etage paa den oprindelige Bygning; dette skete i Aaret 1806, da Staten købte Ejendommen. (Se Teksten Side 453).

lede Kollegiemøderne og sørge for, at de blev ordentlig protokol­ lerede. Saadanne Møder skulde holdes 2 à 3 Gange om Ugen. E fter Instruksen fik danske Kancelli en udpræget Forrangsstilling, idet de to Oversekretærer skulde modtage alle Supplikationer og efter at have læst dem, sende dem, der hørte derhen, til de andre Kollegier. Men dette, at Indflydelsen samledes hos en enkelt, thi ganske vist var der to Oversekretærer i danske Kancelli, men den anden kunde aldeles ikke gøre sig gældende overfor Schu­ macher, gjorde, at der kom Orden og K raft i Kancelliets Arbejde. Det samme var Tilfæ ldet med Rentekammeret. Den nye Instruks beordrede, at der skulde udarbejdes Overslag og Aarsregnskaber, og at Gælden efter Frederik III skulde gøres op. Endvidere ind­ skærpedes Forbudet imod, at Kollegieembedsmænd paatog sig Leve­ rancer til Staten. En særlig Betydning fik Generalprokurøren, der skulde sørge for, at Regnskaberne rettidig kom ind og blev reviderede. Dette var vel ikke altsammen nyt, men der sørgedes nu for, at Instruksen blev fulgt. Overfor de civile Kollegier indtager de m ilitæ re Kollegier en tilbagetrukken Stilling. Størst Interesse nærede Schumacher for Flaaden, og han fik udvirket en Ordre til, a t der hvert Aar skulde bygges nogle nye Skibe. 467

han visse Dage om Ugen skulde arbejde i Kancelliet med visse Grupper af Sager. Men snart forstod han a t skatte sig Indflydelse indenfor Kancelliets daglige Ekspedition, hvor han endog fik gennem ført en Del nyttige Reformer. Men han, der slet ikke havde nogen Embedsstilling indenfor Kancelliet, mødte stærk Modstand. Følgen blev biet, at Schumacher fik fast Stilling inden­ for Kancelliet, i det han 1668 blev udnævnt til Kancelliraad, og A aret efter blev han ældste Oversekretær, og i Begyndelsen af 1669 blev han Assessor i Statskollegiet og Højesteret. Men Tiden var ikke inde til store Reformer, saa længe Frederik III regerede med Kristoffer Gabel som sin fortroligste Raadgiver. Derfor blev Frederik IIPs Død og Gabels d erefter følgende Afskedigelse af stor Betydning, th i den nye Konge, Christian V, samlede om sig som sine nærmeste Venner tre Mænd, Kongens Halvbroder U lr ik F r. G y ld e n lø v e , Statholderen i Hertugdømmerne F r e d e r i k A h l e f e l d t og P e d e r S c h u m a c h e r , og dermed var Vejen aaben for Reformerne. De tre Mænd arbejdede Haand i Haand, men den, der trak det tungeste Læs, var Peder Schumacher. Det første, der skete, var Oprettelsen af et virkeligt Geheimeraad, der bestod af Rigets højeste Embedsmænd med Kongen selv som Præsident. Schumacher selv blev Raadets Sekretær under Titlen