S_FørOgNu_Supplement2

og Kreditside, saa at man ti) enhver Tid havde Oversigt over det. Da der endvidere førtes en Balancebog og en Tabs- og Vindings­

med den højeste Domsmagt. Dette skete først Aaret efter. — Paa Grund af den Rolle, Hannibal Sehested havde spillet, er

bog, kunde man til enhver Tid opstille Statens Balance, selv­ om det naturligvis kun var en ren Tal­ balance. Denne mere sikre Oversigt over Statens Finansforhold gav et alt andet end lyst Billede. Under­ skuddet var stadig stigende, og Indtæg­ terne stadig dalende. For at skaffe Balance mellem Indtægter og Udgifter maatte Ud­ gifterne skrives ned, da Indtægterne ikke kunde forøges paa Grund af den almin­ delige Fattigdom efter den hærgende Krig. Kilderne giver ingen Muligheder for at følge dette Arbejde i Enkeltheder. Det fremgaar dog tydeligt nok, at Hannibal er Sjælen i dette Arbejde, og at de Midler, ved Hjælp af hvilke han haabede at naa Ba­ lance var en kraftig Reduktion af Hæren, Udlæg af Krongodser og en almindelig Be­ skatning paa Grund­ lag af en ny Matrikel. At han samlig havde sin Opmærksomhed lykkedes det her Han­ nibal Sehested at gen­ nemføre en meget be­ tydelig Reduktion. I det hele var Hannibal Sehested den bærende Kraft indenfor Rente­ kammeret, og det var derfor til stor Skade for Arbejdet, at han i sin Chefstid (1660—66) ofte foretog vidtløf­ tige diplomatiske Rej­ ser. Paa en saadan døde han i Paris i Efteraaret 1666, og snart bredte Forfald og Slendrian sig igen indenfor Rentekam­ meret., og hermed gik den centrale Stilling, det havde haft i Sehe- steds Tid, tabt, skønt hans Eftermand blev en af Kongens Yndlinge, K r is to f fe r Gab el.

det rimeligt først at omtale den Gren af Forvaltningen, han kom til at lede. Først og fremmest opnaaede han, at Rentekamme­ ret blev uafhængigt af Kancelliet, og det blev bestemt, at en Mængde Sager af væ­ sentlig finansiel Ka­ rakter nu skulde eks­ pederes i Rentekam­ meret. Den 18. Novbr. udfærdigedes Instruk­ serne. Af de egentlige Kollegieembedsmænd, Assessorerne, skulde Halvdelen være ade­ lige, Halvdelen borger­ lige, men Instruksens Hovedindhold var na­ turligvis det, at den fastlagde Rammerne for Fremtidens Arbej­ de. Det bestemtes, at Rentekammeret skul­ de have hele Rigets Finanser — undtagen Øresundstolden, som jo var Kongens private Indtægt — under sig. Da det krævedes, at nogle af Embedsmæn- dene skulde være hjemme i Dansk, an­ dre i Tysk, er det sik­ kert Meningen, at og- saa Hertugdømmerne i finansiel Henseende Maaned skulde de til Kongen indsende et Ekstraktregnskab og ved Aarets Slutning „et rigtigt Overslag“ over begge Rigers Til­ stand. Der kan ingen Tvivl være om, at det i det store og hele er Hannibal Sehested, der er Manden for denne Instruks, men helt originalt er Ar­ bejdet ikke. Han har haft østrigske og navn­ lig svenske Forbilleder for Øje. Men det af­ gørende er, at der gennem den Arbejds­ plan, som Instruksen indeholder, var skabt større Muligheder for en forbedret og over­ skuelig Ordning inden for Styrelsen af Rigets

Den Storm ske Gaard: Stukloft (uden det oprin d elige P lafondsbillede) I D om æ neforvaltningens K ontor.

henvendt paa Militærudgifterne, kan ikke undre, naar man hører, at disse udgjorde 920.927 Rdlr. (paa samme Tid udgjorde Statens samlede Indtægter 900.000 Rdlr.). Overfor Krigskollegiets Modstand

skulde ligge under Rentekammeret. Og Maalet skulde være en virkelig Oversigt over Statens Status. Paa Dag og Time skulde Kollegieembedsmændene være i Stand til at opstille et Balance- regnskab, og hver

Den Storm ske Gaard: D el af L oftsm aleri 1 Sundhedsm inisteriet. Udsnit af det kuppelbæ rende Parti m ed leg en d e Genier. Se T eksten Side 451.

Næsten lige saa tidligt som Rentekammeret blev Krigskollegiet reorganiseret. Det første Møde holdtes d. 26. Novbr. 1660, men uden at man dog endnu havde nogen Instruks. Kort efter mod­ tog dog Kollegiet fra Kongen en Opfordring til at udarbejde For-

Finanser. Og meget værdifuldt Arbejde blev gjort i de første Aar efter Rentekammerets Reorganisation. Af særlig Betydning blev Oprettelsen af Bogholderiet, som bl. a. førte Hovedbogen, hvor enhver, som havde et Mellemværende med Staten, fik sin Debet-

464