S_FørOgNu_Supplement2

slag til en Instruks. A rbejdet tog ikke lang Tid, idet man nøjedes med P unk t for Punkt a t afskrive Instruksen for det tilsvarende

sterede før 1660. Noget nyt var derimod S t a t s k o l l e g i e t . Dets Opgave var tredobbelt. Dels skulde det varetage Rigets udenrigs­ politiske Interesser,

svenske Kollegium, og dette blev b ifaldet af Kongen. Instruksen lød paa, at K rigskollegiet skulde have øverste Di­ rektion og Inspektion over alle Tropperne indenfor Kongens Riger og Lande. Endvidere skulde Kollegiet være øverste Krigsret, og det skulde holde Møde tre Gange om Ugen og om fornødent oftere. En­ delig skulde de m ilitæ re Embedsmænd indenfor Rigerne indsende Ind­ beretninger til Kolle­ giet, og d ette skulde kræve Embedsmændene til Regnskab, hvis de forbrød sig. Men et er Instruks og e t andet Virkelighed. Ganske vist havde M ilitæ ret spillet sin store Rolle ved Omvæltningen, men Officererne var sig og- saa dette fuldt bevidst — var heller ikke fri for at mene, a t Arve- herredømmet kun kun­ de opretholdes ved deres Hjælp, og de troede derfor, a t de kunde for en Civilist som Hannibal Sehested. Og i Tiden efter 1661 synes Kollegiet at smuldre hen. —- — Om trent sam tidig med Krigs­ kollegiet oprettedes Adm iralitetskollegiet. Den betydeligste Mand her er K o rt A d e le r; Kollegiet havde 8 Med­ lemmer, af hvilke stedse to var handelskyndige. Det fjerde Kollegium, der efter 1660 blev re ­ organiseret, var Høje­ steret. Det kom til at bestaa af 25 Assessorer, 13 adelige og 12 bor­ gerlige. Det havde in ­ gen Præsident, men i den første Tid mødte Kongen ret ofte til M øderne; senere ind­ skrænkedes hans V irk­ somhed til, at han i Tilfæ lde af Stemmelig­ hed endelig afgjorde Sagerne. løvrigt blev i hele Enevoldstiden R ettens Domme respek­ terede af de skiftende Konger, men Kongen kunde til Tider gaa

dels være opmærksom paa alt, som kunde tjene Rigets Flor, Frem ­ vækst og Bestyrkelse og endelig — og det først og fremmest — skal det stræbe efter at styrke Suverænitetens Bevarelse og Konge­ husets Velfærd. Det blev im idlertid særlig indenrigske Sager, der kom til at beskæftige Kollegiet, medens uden­ rigske Forhuld stadig varetoges af tyske Kan­ celli. Kollegiets første Præ sident blev Jokim Gersdorf, men da han døde i 1661, blev han efterfulgt af C h r i­ s t i a n R a n t z a u , en k raftig og betydelig Personlighed. D ette kom Statskollegiet til gode, og i Rantzaus Tid havde det en be­ tydelig Indflydelse, men da han døde i 1663, gik dot stæ rkt tilbage, og efter den Tid blev ikke et eneste storpolitisk Spørgsmaal behandlet i Kollegiet. Statskolle­ saadant fungerede Ge- h e im e r a a d e t . En li­ det talrig Kreds (5—6 Personer) af Kongens fortroligste Raadgivere, der sammen med Kon­ gen drøftede Rigets vigtigste Anliggender, særlig de udenrigske Anliggender, men man ved iøvrigt meget lidt om Geheimeraadets Virksomhed. O prettel­ sen af de nævnte Kol­ legier, der alle — med Undtagelse af Højeste­ ret, havde deres egne Ekspeditionskontorer — betød en sta;rk Beskæ­ ring af Kancelliernes Myndighed. Stadig laa dog mange af Rigets vigtigste Sager under dem. Mærkeligt nok skete der meget faa Ændringer i Kancelli­ ets Forretningsgang. Næsten alt vedblev at gaa ved det gamle, og det var ilde nok. De adelige Sekretærer

Den Storm ske Gaard: Loftsm aleri i K ontorchefvæ relse i Sundhedsm inisteriet: „Venus Se Teksten Side 452.

stille deres Krav. Men her forregnede de sig. Vi har allerede set, hvorledes de i Spørgsmaalet om Hærreduktionen m aatte vige

giet var altsaa ikke blevet det øverste samlende Led i Styrelsen, som nogle havde haabet paa. Mon fandtes et saadant Led? Ja, som

manglede ofte baade Sagkundskab og Dyg­ tighed, og det var der-

Den Storm ske Gaard: Loftsm aleri i Sundhedsm inisteriet: „A urora“.

for af stor Betydning, at der nu aabnedes Adgang for borgerlige til denne Stilling. 1 1661 udnævntes den første borgerlige Sekretær,

uden om Retten, saaledes f. Eks. i Leonore Christines Sag. Det gælder om de her nævnte fire Institutioner, a t de eksi­

465