S_FørOgNu_Supplement2

gav kun i meget ringe Grad et virkeligt Overblik over Statens finansielle Stilling, thi dels var Opstillingen meget uoverskuelig, og dels flød adskillige og delvis meget betydelige Indtægter, som f. Eks. Øresundstolden, direkte i Kongens Privatkasse uden at passere Rentekammeret og altsaa ogsaa uden at opføres paa Sta­ tens Regnskab. En Vanskelighed for Rentekammeret var det og­ saa, at det ikke havde noget eget Ekspeditionskontor, men maatte benytte Danske Kancelli til sine Ekspeditioner. Der kunde derved opstaa Gnidninger mellem de to Institutioner og deres

det var man gaaet over til denne Ordning, som ogsaa bød paa mange Fordele, navnlig paa en grundigere Drøftelse og en mere objektiv Afgørelse af Spørgsnmalene. Og netop med Hensyn her­ til led den gamle Ordning af store Skavanker, som netop hen- imod Periodens Slutning traadte stærkt frem. Særlig fremtrædende var Mangelen paa Sagkundskab indenfor alle Grader. Langsom­ hed og Usikkerhed i Forretningsgangen, desuden en stigende Uorden indenfor Forvaltningens Kontorer, en Uorden og Slendrian, som viste, at dansk Centraladministration var ved at gaa itu

Chefer, Kansleren og Rigshofmesteren, saa meget lettere, som der ikke var trukket nogen skarp Grænse mellem disse to Em- bedsmænds Myndig­ hed. — — Medens der saaledes før 1660 fandtes en ret udvik­ let civil Centraladmi­ nistration, savnedes en samlet Admini­ stration for de mi­ litære Etater. Der fandtes ganske vist en Rigsmarsk og en Rigsadmiral, men in­ gen af dem havde noget Administrati­ onskontor. Dette æn­ dredes dog før 1660, idet der i 1655 opret­ tedes et Admiralitets Collegium. Der op­ rettedes et Kollegie- raa.d paa 8 Personer, hvoraf enhver havde Ret til at stille Kor­ slag til Flaadens For­ bedring. Endvidere skulde Raadet have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvad der kunde tjene til Commerciens Frem­ me. Raadets Beslut­ ninger skulde indsen­ des til Kongens Re­ solution, og et Ønske om, at Kollegiet skul­ de være Højesteret i maritime Sager, blev afvist. Paa lignende Maade gik det ined Landhæren. Under den første Svenske­ krigs Ulykker indsaa alle, at ekstraordi­

indefra. Og saa kom den store Omvæltning med Stænderforsam­ lingen i Efteraaret 1660, og med Omvælt­ ningen traadte nye Personligheder i For­ grunden, blandt dem maa her i første Ræk­ ke nævnes H a n n i­ b a l S e h e ste d . Han havde hørt til „Svi­ gersønnernes Kreds“, idet han var gift med Christian IV’s Datter Christiane. Men han havde brudt med denne Kreds. Senere kom det ogsaa til et Brud mellem Hanni­ bal Sehested og Fre­ derik III, men Hanni­ bal købte sig Kon­ gens Fred og Tilgi­ velse ved at afstaa sine Godser. Udsonin­ gen mellem ham og Kongen blev varig, skønt Hannibal Sehe­ sted spillede en meget tvetydig Rolle under den anden Svenske­ krig, idet han opholdt sig i den svenske Konges Lejr. Dog kan intet Landsforrædderi paavises, og han skab­ te sig i Sverri g gode Forbindelser, der var ham værdifulde, da han gennemførte Fre­ den i København Maj 1660. Han befæstede derved yderligere sin Stilling i Kongens Gunst. Ved selve Om­ væltningen spillede han ingen afgørende Rolle, men da Arve-

Trappeparti i K ancellibygningen.

hyldningen havde fundet Sted, 18. Oktbr 1660, og Omvæltningen dermed var fuldbyrdet, opfattede de nye Magthavere det somen af de mest paatrængende Opgaver at omforme Centraladministrationen. Og her kom Hannibal Sehested frem i første Række. Ved Fest­ taflet havde han siddet øverst til Bords, og to Dage senere var han med til at overføre Rigsraadets Arkiv til Kongens eget Kam­ mer, hvilket faktisk betød, at Rigsraadet var sat ud af Spillet. Faa Dage senere blev han udnævnt til Rigens Skatmester, Prai- sident i Skatkammerkollegiet — saaledes kaldtes nu Rentekam­ meret — og Assessor i Statskollegiet. Som Chef for dette nye Regeringsorgan valgtes en af den gamle Tids Mænd, den tidligere Rigshofmester J o k im G e r sd o r f, og en anden af den gamle Tids Mænd, P e d e r R e e tz , udnævntes til Kansler og Prajsident for Kancellikollegiet. Da i Løbet af Efteraaret baade Krigs- og Admiralitetskollegiet organiseredes, var dermed de vigtigste Kollegier oprettede. Som en Nødvendighed stod dog tilbage at oprette en Højesteret, da Rigsraadet jo hidtil havde siddet inde

nære Foranstaltninger var nødvendige, og i Begyndelsen af Aaret 1658 fik General Hans S ch a ck Ordre til at udarbejde et Udkast til en Instruktion for et Krigskollegium, og en saa- dan blev ogsaa udstedt, men i de første Par Aar kom Kollegiet til at spille en meget ringe Rolle. Intet er bevaret til Belysning af dets Historie, men da det igen træder frem i Lyset i Begyn­ delsen af 1660, viser den Forhandlingsprotokol, som er bevaret, at det nu var i Krigskollegiet — og ikke i Rigsraadet — at Rigets vigtigste Sager drøftedes. Et enkelt Træk af Betydning er det, at Kongen personlig leder Raadets Møder. Men efter Kri­ gens Afslutning mindskes Raadets Betydning — ikke mindst iordi de Spørgsmaal, der nu laa for, som Hærreduktion o. lign., ikke kunde afgøres uden at spørge Rigsraadet og den kommende Stænderforsamling. Man ser altsaa, at dér, hvor Nødvendigheden fremtvang Ny­ dannelser eller Forandringer, gik man over til en kollegial Ord­ ning. Dette var ingenlunde tilfældigt, thi rundt omkring i Udlan­

468