S_FørOgNu_Supplement2

meget stor Del afRigets vigtigste Sager under sig, baade de inden- ogudenrigske, og endvidere ved at være Rigets eneste Ekspeditionskontor, hvorved de øvrige Forvaltningsorganer— saa- ledes navnlig Rentekammeret — til en vis Grad blev afhængig af Kancelliet. Arbejdet indenfor Kancelliet lededes af en Over­ sekretær, hvis Stilling var meget betydningsfuld. Han fordelte Ar­ bejdet blandt Sekretærerne, der alle var af adelig Stand, Kan- celliherremænd kaldes de ofte, men desuden fungerede han ofte som Vicekansler, idet han ofte ligesom Kansleren var Mellem­ led mellem Rigsraadet og Kongen. — For at blive Sekretær kræ­

Glud, 11 Rdl. og 4 M. Det var ham om hvem det hedder, at „hans liderlige Levned og Debauche forkorted hans Levned og satte Skolen i slet Tilstand“. T ræ k af d a n sk C e n tra la dm in is tra tio n s U d v ik lin g . Ved Magister Kr. Petersen. Dansk Centraladministration har udviklet sig organisk lige fra Midten af Middelalderen og op til vore Dage. Denne Udvikling har i Hovedtrækkene formet sig som en stærk Vækst. Stedse er

vedes ingen særlig Uddannelse, medens man for at blive Oversekretær skulde have en juridisk­ statsretlig Uddannel­ se, medens Kansleren fra gamle Dage af havde et mere teolo­ gisk Tilsnit. Den sid­ ste Kansler før Ene­ vælden var K r iste n T h om e se n Se h e ­ ste d , en begavet og sympatisk Personlig­ hed med megen Sans for videnskabelige og navnlig religiøse Sys­ ler, men hermed var forbundet en vis Man­ gel paa Kraft, Beslut­ somhed og Initiativ overfor praktiske Ting. I mange Hen­ seender var den sidste Oversekretær inden­ for Kancelliet, E rik Kr a g, en Modsætning til Kansleren, vilje­ stærk og hensynsløs som han var. Han fik derfor ogsaa stor Ind­ flydelse. En Ejendommelig­ hed ved Kancelliets Forretningsgang var det, at Arbejdet ikke deltes efter saglige, men efter topografi­ ske Linier. Rimeligt var det maaske at sondre mellem dan­ ske og tyske Kancel­ li, men det egentlige Monarki deltes igen i en Række Provin­ ser, Sjælland, Fyen,

i Tidernes Lob nye Opgaver lagt ind un­ der Administrationen, og denne er Gang paa Gang blevet stillet over for nye Opgaver. Dog er denne Vækst ikke foregaaet jævnt. Der har været Tider, hvor voldsomme For­ skydninger indenfor Magtforholdene mel­ lem Samfundets for­ skellige Faktorer har medført indgribende Ændringer baade med Hensyn til Admini­ strationens Omraade og Magt, idet de nye Magthavere søgte at afpasse Administra­ tionen efter deres Tarv. Dette var saa- ledes Tilfældet ved Enevældens Indførel­ se i 1660, Struensees Magtperiode, fra 1770 —1772 og Grundlovens Indførelse 1849. De Forandringer, som fulgte af disse Be­ givenheder, var dog ikke saa afgørende, at der kan tales om et skarpt Brud med Fortiden, thi stedse byggedes der videre paa det, der var. Da Fremstillingen i alt væsentlig kun kommer til at om­ fatte Tiden fra 1660 til nu, maa vi begyn­ de med en kort Rede­ gørelse for, paa hvil­ ket Trin dansk Cen­ traladministration

D ørparti i K ancellibygningen.

stod i den nærmeste Tid før 1660, for at det kan ses, hvor man efter Begivenhederne i 1660 nøjedes med at udbygge det alt bestaaende, og hvor der virkelig skabtes noget nyt. Selve den Forfatnings­ ændring, der fandt Sted, var jo den, at Regeringsmyndigheden, der hidtil havde været hos Kongen og Rigsraadet i Forening, nu kom til at ligge alene i Kongens Haand. Rigsraadets Betydning havde — foruden paa Kongevalgene — navnlig beroet paa dets Andel i den lovgivende og dømmende Magt. Derimod havde det kun i ringe Grad øvet Indflydelse paa den udøvende — admi­ nistrative—Magt. Som Regel var der slet ingen direkte Forbindelse mellem Rigsraadet og Administrationen. Vilde Rigsraadet indvirke paa Administrationen, skete det gennem de saakaldte R ig s- em b e d sm æ n d , af hvilke der fandtes fem: Kongens Kansler, Rigshofmesteren, Rigskansleren, Rigsmarsken og Rigsadmiralen. Foruden at være Mellemled mellem Kongen og Rigsraadet var de tillige det øverste Led indenfor de forskellige Administrations­ grene. Særlig Betydning fik derved Kansleren, idet han var Chef for Kancelliet, som havde sin store Betydning ved at have en

Jylland, Norge osv. I Kancelliet førtes en Række Protokoller, særlig de saakaldte „Registre og Tegneiser“, som indeholder de udgaaede Kongebreve, og som er Hovedkilden til Danmark- Norges indre Historie for den Tid. Men foruden disse førtes der andre Serier af Protokoller. Naar der hidtil er talt om Kancelliet, er ment danske Kancelli, men der fandtes allerede da ogsaa et tysk Kancelli, som havde under sig dels Korre­ spondancen med det vestlige og sydlige Udland og dels hele den indre Styrelse af Sønderjylland og Holsten. Tyske Kancelli forstod næsten hele Perioden igennem at bevare sin Uafhængig­ hed af Danske Kancelli, men tilsammen dannede disse to Kancel­ lier Hovedhjørnestenen i dansk Administration. Men der fandtes andre Organer for denne, og da navnlig R e n te k a m m e r e t, hvis vigtigste Arbejde bestod i at opstille Rigets Regnskab. Den øverste Chef for Rentekammeret var Rigshofmesteren, Rigets for­ nemste Embedsmand. Den daglige Ledelse af Arbejdet var hos tre Rentemestere, der alle var adelige, og som havde at føre T il­ syn med de talrige Renteskrivere. Det Regnskab, der opstilledes,

462