S_FørOgNu_Supplement2
l*ot. „røi og Nu ved E lfelt.
T øjhusets Sydgavl o g K lokkeporten set fra „S øbatteriet“, 1926. Samm enlign B illedet Side 390.
Hvad først og fremmest det udstillingsmæssige angaar, er mange Genstande af stor vaabenhistorisk Interesse anbragt højt oppe paa Væggene eller op ad Pillerne, saa at de naar helt op til Loftet.
Classens Fabrik skabte Byen Frederiksværk, og ved dennes Ju bilæum i 1925 gik man ind paa at afgive den originale Buste til Opstilling i Byen, hvor den ogsaa rettere hørte hjemme. Dog
Hverken den læge Beskuer eller Videnskabsmanden, der for sine Studiers Skyld op holder sig i Samlingen, har den ringeste Nytte af disse fjerne Vaaben, hvis Eksistens de knap nok bemærker. Omkring den midterste Pille række anbragte Rustmester Christensen som omtalt
afgaves i Stedet en bronceret Gibsbuste, som Samlingen nu har opstillet paa en Kanon af den første Levering, der udgik fra Frederiksværk og i „Prøven“s Størrelse. Ogsaa paa Vaabensamlin- gen øvede Rustmester Chri stensen sin Kunst. Noget egentligt Begreb om dens Enkeltheder og deres Værdi havde han ikke. Den Kata log, som han skrev og ud gav i 1877, er derfor kun en Gentagelse af Bioms Arbej der og af Inventaret af 1838, men ved Tidernes Ugunst er det den nyeste Katalog over Samlingen, der eksisterer. Vaabenhistoriker var Chri stensen saa vist ikke, og naar han alligevel nu og da forsøgte sig i denne Retning, var Resultatet meget ringe. At Samlingen nu i en Række Aar havde et ganske stateligt Udseende, der ikke undlod at gøre Indtryk paa Publikum, skyldtes det alt- saa Rustmester Christensen.
nogle firkantede Kasser, hvis Flader dannede en ganske god Baggrund for Rustnin gerne. Men Virkningen af denne Opstilling svækkedes betydeligt ved at Rustnin gerne omgaves med en Række Stagevaaben: Hellebarder, Partisaner og Espontoner, som bragte Uro ind i Bille det og forhindrede Overblik ket. Ovenover Kasserne an bragtes en Massedekoration af Stagevaaben, der vel er af betydelig dekorativ Virk ning, men som indeholder store Mængder af Vaaben, som overhovedet ikke er repræsenteret i Samlingens Museumsafdeling, og som yderligere skæmmes af nogle plumpe Efterligninger af Stridsplejle, Morgenstjerner og lignende. Som Dekoration anbragtes endvidere i Hjørnerne nogle Faner og Standarter, men paa en saa uheldig Maade at adskillige af dem i Aarenes Løb er blevet saa medtaget, at de vel nu knap 394
A rkitekt Th. Jørgensen.
Navnlig den Væg, der omfatter Vaaben fra Frederik IIPs Tid (se Billedet Side 399) virker smukt. Men naar Samlingen til Dato fremtræder i samme Skikkelse, vidner det om, at man i de for løbne halvtreds Aar i meget ringe Grad har taget sig af dens museumsmæssige Trivsel udadtil.
Made with FlippingBook