S_FørOgNu_Supplement2

Som Tak for denne Gave vilde C. J. Thomsen gerne vise Kongen Museets Erkendtlighed og overrakte derfor Majestæten en Kaarde med Sølvfæste til Opsætning i den nye Vaabensamling, han havde paabegyndt. Denne Kaarde var en af de saakaldte oldenborgske Kaarder, der havde næsten ens Fæster, og som stammede fra det oldenborgske Rustkammer paa Tøjhusets Rustkammersal. Herfra var de dog blevet udtaget og overført til Kunstkammeret, og ved dettes Opløsning var de overgaaet til oldnordisk Museum. De overordentlig smukke Kaarder havde elegante spanske Klinger, og Traditionen vidste at fortælle om den ene af dem, at den havde tilhørt en Grev Frederik, Knud af Oldenborgs Søn, som

gav Plads for aabne Geværstativer mellem Træpillerne. Langs Yder­ væggene anbragtes smalle Borde, hvorpaa Sværd og Kaarder kunde opstilles paa en Baggrund af rødt Fløjl, og oppe paa Væggene, der her var klædt med Træ, anbragtes Konsoller for en Række Buster af de danske Konger. Nogle af disse Buster er Afstøb­ ninger i Gibs, medens andre er originale Marmorbuster, f. Eks. Christian V’s, der stammer fra Nørreport (se Billedet Side 407), medens en Buste af Christian IV, der i sin Tid stod paa Vester­ port, har faaet en midlertidig, uheldig Opstilling nede i Kanon­ rummet. Omkring Midterpillerne i Samlingen opstilledes kassefor­ mede Udbygninger, der skulde tjene til Baggrund for Rustningerne.

levede i det 11. Aarhundrede, og som med dette Yaaben en Gang skulde have ihjelstukket en Løve. Dette Sagn var dog helt Nonsens, thi Kaarderne er udprægede Renaissancekaarder og kan henføres til Tiden omkring 1570. Ved Frederik VII’s Død var den af de oldenborgske Kaarder, han havde modtaget, blandt de senere omtalte, som aileveredes til Rosenborgsamlingen, og her findes den endnu, medens dens to Brødre stadig befinder sig i National­ museet. Da Frederik VII døde havde Konfe- rentsraad Thomsen i de nærmest fore- gaaende Aar været svagelig, men det blev dog til ham at Grevinde Danner henvendte sig, og det blev ham, der foretog Fordelingen af Kongens Sam­ linger til de forskellige offentlige Mu­ seer. Det blev tillige hans sidste Ar­ bejde for Vaabensamlingen, der jo skyldte ham saa meget. Aaret efter døde han. Ialt 169 forskellige Vaaben blev for­ beholdt Oldsagsmuseet eller afgaves til Rosenborg. Næsten hele Resten blev overgivet den historiske Vaabensam­ ling. Dog udtog Grevinden til Opbe­ varing paa Jægerspris forskellige Vaa­ ben, der i særlig Grad havde været knyttet til Kongens Person. Interes­ sant er det blandt disse at finde op­ ført „den Pantserskjorte, som højsalig Kongen bar i Krigen 1848“. Grevinden nærede en Del Ængstelse for at lade Vaabnene overføre til Tøj­ huset under de usikre og urolige For­ hold, som Krigen med Østrig og Preus­ sen gav; men Lokalerne paa Christians­ borg, hvor de hidtil havde haft Plads, skulde rømmes for at give Plads for Højesteret, der var blevet hjemløs ved Christian IX’s Indflytning paa Amalien­ borg. Den 26. Juli kvitterede Rust­

Ude i Rustkammersalen opstilledes fem Rækker Ratelier’er gennem hele Salens Længde. De skyldtes ogsaa Rustmester Christensen, og de afgav et imponerende og flot Skue, men har vist sig at være ret upraktiske. I de to Sidegange ophængtes de erobrede Faner, umaadelig dekorativt i det lange Rum, men mindre heldigt for Fanernes Konservering. Da disse Ændringer i Salen var sket, traadte Rustmesteren til med sin De­ korationskunst. Mest imponerende er hans Pistolvægge, hvor han af et i sig selv saa uanseligt Vaaben som vor hjemlige Pistol Model 1848 har skabt en virkelig smuk og kunstnerisk Bag­ grund for Busterne af Generalerne J. S. Fibiger, H. H. A. Jonquiéres og W. v. Huth (se Billedet S. 402 nederst). Andre Vægge beklædtes med Sabler, og ogsaa her ses det, at vor enkle „Fodfolkssabel“ af preussisk Model kan danne det smukkeste Tapet, hvorimod Blandinger af Pistoler og Sabler vir­ ker lidt for uroligt. Det er de store ensartede Flader, der bedst gør sig gældende. I Salens Sydende var ogsaa General J. F. Classens Buste opstillet (se Bille­ det Side 688). Den var allerede i 1867 blevet afleveret fra det Classenske Fideikommis til Tøjhuset, og dens Op­ stilling her var ganske original. Selve Busten var i 1793 støbt over den af Wiedewelt udførte Portrætbuste af Generalen, og den stod oprindelig i det nye Classenske Bibliotek. Her paa Tøjhuset stilledes den op paa selve den 3-pundige Kanon „Prø­ ven“, som i 1759 havde sejret i Kon­ kurrencen om Leverancen til Hæren og saaledes skabt Grundlaget for Classens store Formue. Paa Kanonen staar:

H ertug Adolf af G ottorps Pragtrustning m ed T idselm ønster. Se Teksten Side 379.

mester Georg Christensen derfor for Modtagelsen af Vaabnene. I disse.Aar, hvor Blom paa Grund af andre Tjenesteforretninger ikke kunde tage sig af Samlingen, gjorde nævnte Rustmester G eorg C h r iste n se n et mere velment endvellykket Forsøg paa at skabe den bedre Levevilkaar. Christensen var en Mand med en endog særlig udviklet Sans for Dekoration. Kom han saaledes ikke til at spille nogen Rolle for Samlingens videnskabelige Triv­ sel, fik han des mere Indflydelse paa dens Ydre. I Halvfjerdsernes Begyndelse gav man sig nemlig til at give Tøjhusets Indre en gennemgribende Restaurering. Da Hvælvings- kapperne blev blottet i 1871 ved at man lagde nyt Gulv i Rust­ kammersalen, fandt man her de sørgelige Spor af Branden i 1647, idet Aske og Brandgrus blandet med forbrændte Smaastykker af Jern fra det ødelagte Rustkammers Beholdninger laa tykt under det gamle Gulv. Ogsaa Rustkammerets Loft blev nylagt og gipset, og Afdelingen for den historiske Vaabensamling blev specielt udmærket med et kasetteret Loft. Samtidig bevilgedes en Pengesum til en bedre Udstyrelse af dette Rum. De malede spanske Vægge forsvandtog

Retfærdigheds Love regiærer min Torden Een Menniske Ven forstyrrer ey Jorden Hand kriger ey uden ham Uven gior Vred Kloghed afvikler hånds fredsomme Fied Frederics Waaben er Visdom og Dyder Hånds Fromhed ey Blod men Naade udgyder Dog holder hand Mod og Lynild bereed at bane sig vey til Seyer og Fred.

Derefter ses Frederik V’s Navnetræk omslynget af hans Valg­ sprog „Prudentia et Constantia“ og derunder 1759. Omkring Fæng- hullet staar: „Prøvet den 9. April med 375 skarpe gesvindte Skud 1759“, og endelig: „Tandem bona causa triumphat. Fridrics Wærck“. Som Baggrund for Opstillingen rejstes en Marmorvæg i Ege­ træsramme og herpaa indhuggedes en latinsk Indskrift, som i Oversættelse lyder: „Saaledes som det rene Guld giver sig til Kende i Ilden, saa­ ledes har ogsaa Ildens Kraft godkendt den ikke tidligere prøvede Metalblanding, som Classen ved egen Kunst har fremstillet. Se her staar Fremstilleren, befæstet til sit Arbejde som paa en fast Fod, idet Malmet er bragt til at gengive Opfinderens Ansigtstræk“.

393