S_FørOgNu_Supplement2

lader sig redde. Dette gælder ikke mindst de Faner, der anbragtes bag General Clasens Buste (se Side 388) og som nu kun er Filler og Laser. — Hertil kommer, at man i Aarenes Løb har været nødt til at føje de ikke faa Nyerhver­

ikke endnu!). Naar dette var sket, skulde Genstandene udgaa af Afdelingernes Regnskaber og føres i et særligt Regnskab. Først da kunde man efter Bangs Mening tage fat paa Ordningen af Samlingen. For anden Gang i Samlingens Historie kom altsaa den Tanke frem at skabe faste Mu­ seumsrammer om det alt bestaaende, men atter faldt den til Jorden, denne Gang takket være Oberst Blom, der til Trods for sine store Fortjenester af Samlin­ gen her gjorde den en Bjørnetjeneste, som svider til den endnu. Blom viste nemlig en forbløffende Iver efter straks at komme i Gang med Beskrivelserne og Katalogiserin­ gen — og Bang maatte følge Trop. Først efterhaanden begyndte Blom at interessere sig for „Udenværker­ ne“, tænkte paa at anmode Mini­ steriet om, at Prøvekammeret og Fanerne nu maatte inddrages i Ar­ bejdet, senere Sadlerne og Seletøjerne — men da var det allerede for sent. Baade han og Bang var blevet for gamle, og det begyndte at smuldre mellem Hæn­ derne paa dem. Endnu i 1902—03 ordnede Bang Laboratoriets Samling, da Blom ikke var til at formaa til at tage sig af den, og kort efter døde Blom. De otte Aars Arbejde kan egentlig siges at være spildt. Der er ikke gennem dem blevet tilført Samlin­ gen nyt Blod, der kom kun til at foreligge en ufuld­ endt Katalogisering af det, hvoraf Samlingen bestod, da Arbejdet begyndte. Om en Omordning blev der ikke Tale. Skønt mange Genstande gennem Bioms Undersøgelser blev omvurderet, blev de staaende paa de engang tildelte fejlagtige Pladser i

velser ind i denne Dekorationsopstilling, hvor­ ved denne er blevet endnu mere uoverskuelig. Dette gælder ikke mindst de blanke Vaaben fra Christian VIFs Tid til Nutiden, der paa et snævert Omraade viser en saa forvir­ rende Mængde, at Tilskuerne paa For- haand opgiver at søge Enkeltheder ud deraf. Og dog bragte Aarhundredets Slut­ ning en betydelig Forbedring indad­ til,, idet man begyndte en virkelig videnskabelig Gennemgang af Sam­ lingens Genstande og underkastede dem en Prøvelse ud fra det Kend­ skab, man paa den Tid havde til Yaabnenes Udvikling. Vaabenhisto- rikerne ved Udlandets Museer var nu begyndt at arbejde systematisk, og de Kataloger, der udkom, skabte gode Betingelser for en Vurdering af de en­ kelte Tidsaldres Vaaben. Det maa nærmest antages, at Samlingen

i 80’erne var blevet i den Grad museums­ mæssigt forsømt, at man udefra havde faaet Øje derfor. Det blev derfor foreslaaet, at den skulde lægges ind under et af de andre Museer, men mod denne Plan protesterede den siddende Kommis­ sion kraftigt, skønt det dog var den, der bar Skyl­ den for Miseren. At der maatte „gøres noget“ var den dog klar over, og den foreslog derfor, at en Delegeret fra Nationalmuseet optoges i Kommissionen, der havde været uden sagkyndig Bistand siden Konferentsraad Thomsens Død fyrretyve Aar tid­

General Huth.

ligere. Samtidig anbefalede Kommissionen Mini­ steriet, at man endelig engang skred til en systematisk Ordning, Katalogisering og Be­ skrivelse af Samlingen.

Rustmester Christensens Opstilling. De staar der til dels endnu; thi da Kaptajn Støckel nogle Aar senere vilde begynde den nødvendige Omordning, traf han paaModstand af en

Ministeriet gik ind herpaa og spurgte Artillerigeneralen, Linnemann, om, hvem man kunde anbefale til dette Arbejde. Tanken faldt naturligvis straks paa Otto Blom, der imid­ lertid var blevet Oberst, men som nu stod over for sin Afsked paa Grund af Alder. Desuden hen­ vendte man sig til Oberst P. C. Bang, der beredvillig gik ind paa at deltage i Arbejdet un­ der Bioms Overledelse. Linne­ mann, der var ærlig nok til at erklære, at han i denne Sag talte ganske som den blinde om Farverne, bad derfor dem begge om at koncipere Kom­ missionens Svar til Ministeriet paa de forskellige Spørgsmaal om Arbejdets Art, Udstrækning o. s. v. Sagen gik i Orden, og de to Oberster engageredes til Arbejdet for en Betaling, der tilsammen beløb sig til — 750 Kr. aarlig! Helt enige var de ikke om Arbejdet,

ret uventet Art. Den Materialforvalter, der førte Rnstkammerets Inventar, fik nemlig udvirket et Forbud mod en­ hver Omflytning, idet han hævdede, at han i saa Fald ikke kunde finde Genstandene, og da han førte Regnskabet, var d et ham, der ha,vde A n sv a r e t! Ovenstaaende noget haarde Vur­ dering af de to gamle Obersters Arbejde maa kun opfattes som gældende Samlingens ydre og administrative Forhold. Hoved­ skylden herfor laaikke hos disse to, men hos de højere artilleristi­ ske Myndigheder. De to Officerers videnskabelige Arbejder var gode nok. Blom var en Vaabenkender af Rang, og han har gennem sin Katalogisering skabt et godt Grund­ lag for Efterfølgerens Arbejde.

Skønt hans vaabenhistoriske Arbejder var en Fritidsbeskæftigelse i de yderst sparsomme Stunder, der levnedes ham dertil, naaede han vidt. Han havde yder­ ligere det Held, at han gennem flere Rejser i Udlandet kunde gøre Studier i de største Vaabenmuseer og derved skabe sig et solidt Grundlag for Kendskabet til de danske Vaabens specielle Former. Desuden blev han som tidligere anført i 1858 sendt ud

men da Blom var den ledende var det — desværre — hans Mening, der sejrede. Oberst Bang ses nemlig at have haft langt den største museumsmæssige Forstaaelse, Efter hans Mening skulde man begynde med at skabe sig et Overblik, dels over hvad man havde og dels over hvad der fra Tøjhusets, Laboratoriets og Rustkammerets ældre Ting burde inddrages i Vaabensamlingen (thi trods den kongelige Ordre af 1853 var hverken Laboratoriets Samlinger eller Modelsamlingen nogensinde indgaaet i den historiske Vaabensamling, og er det

General Fibiger.

paa en kombineret Studie- og Indkøbsrejse for den historiske Vaaben­ samling, og selv om hans Valg ved Indkøbene kan kritiseres, var det saa heldigt, at Priserne paa Datidens Vaabenmarked var saa ringe, at han hjemførte en i Forhold til den anvendte Sum betydelig Forøgelse af de svagest repræsenterede Afsnit af Samlingen.

395