S_FørOgNu_1920

Maade at erklæ re, at man ikke engang i Sèvres vilde finde en Arbeider, som kunde gjøre dette efter. Jeg kunde paa de Tilstede­ værendes Ansigter see, at hans Foredrag blev fulgt med stor In­ teresse, skjøndt der af og til viste sig et lille Smil, naar Onkel i sin Ivrighed blev lidt for vidtløftig eller brugte tekniske Ud­ tryk, som de gode Hofherrer ikke forstod. Kun Kongen smilede ikke, og da Foredraget var fæ rdigt, traad te han frem, takkede Onkel og retted e endnu nogle Smaaspørgsmaal til ham, som rø­ bede, at han havde mere Sagkundskab end de Fleste. Derpaa m aatte Onkel forestille de Arbeidere for ham, som havde med­ virket til Vasens Fabrikation, og alt som de En for En traad te ud af Rækken, henvendte Kongen til dem et Par Ord, der viste, at han saare vel kjendte deres Gjerning og deres Stilling paa Fabriken. „Hr. A dm inistrator,“ sagde Kongen, idet han vendte sig om mod Onkel, „De om talte, at man ikke vilde finde Mage til dette

den aabne Dør. Han var iført sin sædvanlige, graa Arbeidsbluse, som holdtes sammen om Livet af en Snor med en Træpind til Knap. „Et vakkert Ansigt,“ hørte jeg Dronningen hviske til en lav­ benet, noget før Kammerherre, som stod ved Siden af hende. Denne bukkede bejaende og udtalte som sin Mening, at det var et høist interessant Ansigt, men idet Dronningens Blik veg fra ham, lagde jeg Mærke til, at han med et Sideblik til en anden Herre smilede ironisk og tra k paa Skuldrene. Havde han vidst, hvor dum han saae ud i Forhold til Olsen, vilde han neppe have gjort det; men Olsen var jo kun en Arbeider — og i Bluse. Arbeidernes Kreds aabnede sig, og paa et Vink af Onkel traad te Olsen nærmere. Der var ikke Spor af Tvang eller Forlegenhed i den Maade, hvorpaa han nærmede sig, og havde det ikke væ ret Klæderne, kunde man have været i Tvivl om, hvo der var Majestæten Selv Kongen syntes at føle dette, th i han betragtede ham skarpt

Forgyldte Vaser, Kopper og Blækhus af Hetsch. Begyndelsen af 19. Aarhundrede. (K unstindustri M useet).

et Par Sekunder, inden han sagde: „Det er Dem, der har udført dette Guldarbeide ? “ „Ja, Deres M ajestæ t,“ sagde Olsen; men der var noget i Beto­ ningen, som om det var en underordnet Sag, der egentlig ikke kom ham ved. „Det har væ ret et besværligt, men lønnende Arbeide,“ bemæ r­ kede Kongen. „Jeg er særdeles tilfreds dermed.“ „Lønnende?“ gjentog Olsen, og der foer et underligt Træk, en Blanding af Melankoli og Satire over hans Ansigt. „Ja, Deres Majestæt, ethvert Arbeide, hvor Aanden overvinder V anskelighe­ der og nedbryder Skranker, er lønnende; desværre gaaer det ikke altid saaledes med Haandens.“ Kongen saae lidt forundret paa ham og sagde: „De synes ikke tilfreds med Deres G jerning?“ „Nei, Deres M ajestæ t,“ sagde Olsen, og saae k lart og bestem t paa Kongen. „Jeg finder den overmaade kjedsommelig.“ Kongen syntes at blive ilde berørt og sagde lidt skarpt: „Hvor­ for har De saa valgt d e t? “ „Jeg har ikke valgt det, Deres M ajestæ t,“ sagde Olsen rolig. „Ulykken har tru k k et Lod for mig, og den spørger ikke.“ Kongen saae et Øieblik stivt og vist paa ham, men Olsen slog ikke Øinene ned. Kun drog der sig hen over hans Ansigt dette

Guldarbejde, selv ikke i Sèvres. Jeg ønsker at bevidne den, der har gjort det, min Tilfredshed; men jeg seer ham ikke. Er han syg?“ „Nei, Deres M ajestæ t,“ sagde Onkel, „han er fuldkommen rask. Han arbeider i dette Øieblik nede paa Stuen.“ „A rbeider?“ spurgte Kongen noget overrasket, „og det paa en Dag som denne. Hvorfor er han ikke h e r? “ „Deres M ajestæ t,“ sagde Onkel paa sin kolde og klare Maade, „det er ikke Alle, der have Raad til sorte Klæder, og E tik et­ ten — —“ „Ah,“ sagde Kongen og foer med Haanden henover Panden, „nu husker jeg det. Det var ham, som De henvendte Dem til mig om. Hans Moder er b lin d ?“ „Ja, Deres M ajestæ t,“ sagde Onkel rolig, „og han er fattig. Han var — —“ „Vel, vel,“ afbrød Kongen, „jeg husker det. Lad ham komme herop; jeg ønsker at see ham .“ Kort efter blev begge Dørene revne op paa vid Gab, og Fuld­ mægtigen kom farende ind med de ikke meget ceremonielle Ord: „Deres Majestæt, her er han!“ „Ah!“ sagde Kongen og saa op. — Ogsaa jeg saa op, skjøndt jeg følte, at Blodet brændte mig i Kinderne. Olsen stod midt i

239