S_FørOgNu_1920
tilbage for at slemme Leret, brænde ildfaste Sten, bygge Ovne, præparere Glasur o. s. v. o. s. v. I S lutn in gen a t 1774 ansaa han F orsøgsstadiet for a fslu tte t og henvendte sig til den danske O ffentlighed med en try k t „Indby delse til et P a rtic ip an tsk a b i en dansk P orcelains-F abrique“, hvori han opfordrede Folk til ved A ktietegning a t rejse e t Beløb paa 50,000 Rdl. Men d et blev en Skuffelse. „Jeg ved næ sten ikke, hvad jeg sk al dømme om P ublico“ skrev han ved Ju letid 1774 „ikke uden en eneste h a r in d til D atum positiv eller sk riftlig te g net sig for nogen A ctie“. Nogen T illid til at hans F oretagende vilde
Hvor glad end Miiller har følt sig ved a t væ re n a a e t saa vidt, uden B itterh ed h a r han ikke fu n d et sig i, a t han ikke fik en adm in istrerende D irektørs, m en en F abrikm esters S tillin g ; dog erklæ rede han sig rede til a t m eddele D irek tionen „m in hele D écouvert og P roced ure i m it P orcelain sarb ejd e,“ skønt han tid ligere havde tæ n k t sig „ a t K unsten (o; Opdagelsen) m aa stedse blive under m in egen D isposition og a lle rn a a d ig st conserveret den eller dem af m ine A rvinger, som jeg d e rtil vil søge a t d an n e“. Først fra N y ta ar 1776 kom F ab rik en i fuld Gang, og den 22.
Dronning Juliane Marie.
Kong Frederik V.
Arveprins Frederik.
betale sig eksisterede aabenbart ikke hos Publikum, endsige nogen Offervillighed overfor den gode Sag. Men naany kom H jæ lpen fra K ongehuset. M iiller var tra a d t i Forbindelse m ed T heodor Holm, der da var Chef for G eneral-Post- am tet og S ek retæ r hos L andets virkelige R egent, E nkedronning Ju lian e M arie. Holm h en led te E nkedronningens Opmærksomhed paa M üllers In v itatio n sp lan og den ringe Succes, denne havde haft. E nkedronningen tog stra k s fire A ktier å 1000 Rdl., K ronprinsen og A rveprinsen og tre af deres n æ r
Maj 1777 kunde den afgive sit første Porcelain: en lille Kaffe kande, en Flødepotte, en Theflaske, et Par Kopper, en em ailleret Flaske og en Bondedreng i Biscuit. Det sidste er værd at lægge Mærke til, fordi det viser, at Fa briken fra den første Begyndelse har forsøgt at frem stille Figurer. Derefter hører vi om en Del Stykker, der 1778 og 79 sendtes som Gaver til Fødselsdage i Kongehuset, og om mindre Genstande, der skænkedes Interessentskabets Medlemmer, men end nu kunde man ikke oprette et Udsalg. Naturligt
nok blev det derfor en „Hovedknude“ for D irek tionen at skaffe Penge. Gang paa Gang be slutter man sig til at „indfly“ til Kongens Naade om en Gave eller et Laan og sjæ l dent eller aldrig forgæves. I 1779 var im idlertid Aktionærernes Ind skud: 19000 Rdl., Kongens Gaver: 22000 Rdl. og den stiftede Gæld: 40000 Rdl. forbrugt, og endnu var der ikke solgt et eneste Stykke Porcelain; man havde ment »at Hensigten fornemmeligen i Førstningen mere maatte sigte til Værkets sande Flor end til utidig V indelyst“.
m este b lan d t Hoffets V enner tegnede sig for ialt 8 A ktier, M iiller tog selv én, og 6 A ktier afsattes til andre borgerlig e In teressen ter. Med en in d b eta lt A k tiek a p ita l paa 19,000 Rdl. g ru n d lagdes P o rcelain sfab rik en i Ja n u a r 1775. Dens første D irektion bestod af E nkedron ningens S ekretæ r, Theodor Holm, der da og siden var tilsy nshavende D irektør, den kendte H istoriker, K amm erherre Suhm, G ehejm e-St.atsm inisteren, G eneral E ich stä d t og selve Guldberg, der som K abi n etssek retæ r ledede R egeringen e fte r Stru- ensees Fald. Med denne D irektion var F a briken sik k er p aa S taten s S tø tte under enhver ønskelig Form . Den ben y tted es dels til Opnaa- else a f e t Statsm onopol p aa P orcelainstilv irk nin g i D anm ark, (der senere suppleredes af et Forbud mod Indførsel af P orcelain fra U dlandet,) og dels til at faa overlad t den davæ rende P ostgaard i Købm agergade med dens v id tstra k te G runde ned mod Pilestræ de. I
Men Interessentskabet besluttede sig dog nu til at tilbyde Kongen at blive Eneejer af „Værket“ med dets Aktiver og Passiver, mod at han indløste Aktierne til Pari plus paaløbne Renter. En kgl Resolution af 21. April 1779 accepterede T il budet, og ved en kgl. Befaling af 29. Juli 1779, den Dato, som Fabriken betragter som sin Fødselsdag, be stem tes at denne herefter skal kaldes: D e n K o n g e lig e D a n sk e P o r c e la in s F a b r i k . I Ledelsen skete ingen større Forandring, Holm og Müller ud mærkedes, den sidste med Justitsraads Rang. I det Hele ofredes der Müller megen Virak i denne Anledning, og da Fabriken aab- nede et Udsalg i Begyndelsen af 1780 pristes han i Prosa og paa Vers, paa Latin og paa Dansk, men mest har det sikkert glædet ham, at Videnskabernes Selskab optog ham som Medlem. III. Holm førte paa Direktionens Vegne Tilsynet med Fabriken. Det er sandsynligt, at han, der var begyndt som Botaniker og var Elev af den store Linné, har givet Idéen til Flora Danica- Stellets Dekoration, men han synes ikke at have blandet sig stærkt
Frantz Henrich Müller. F a b rik e n s G rundlæ gger.
d e tte fornemm e gam le Hus (Side 213), der laa ligeoverfor Skinder- gade, blev F abrik en boende, in d til den i 1883 købtes af „A lum inia“ og flyttede ud i Sm allegade. Den første Maj 1775 holdt A ktionæ rerne et Møde, hvor d et b lan d t an d et vedtoges „at F abrikens Stem pel eller Mærke paa fo rarb ejdede V arer skulle væ re 3de Bølgeform ige Stræ ger, fo re stillende D anm arks 3de Strømme, nem lig Øresund og begge B el tern e, det store im ellem Sjæ lland og Fyen og d et lille im ellem Fyen og Jy lla n d “. A lt var saaledes i Orden, og F abriken kunde begynde sit A r bejde ; en sam tidig F o rfa tte r skrev : „D et er L andets Moder, Hds. M ajestæ t D ronning Ju lian e Marie og Kongens Broder, Arve- prinds F rederik , der form entlig tilkomm e Æ ren for denne for S taten saa vigtige In d retn in g “.
215
Made with FlippingBook