S_FørOgNu_1920

sæ ttes som M odelm ester, d. v. s. B illedhugger, og blev, næ st M üller, F abrik ens højst lønnede F unk tio næ r. H an v ar født i B runsvig og u d d an n et ved den dervæ rende h ertu g elig e F a b rik i F ürstenberg, først som Form er, senere som Pousserer. 1 1765 undveg han første Gang fra F ü rsten berg, m en v end te h u rtig tilb ag e ig e n ; da h an p aa ny flygtede, var

i den d aglige D rift, selv e fte r a t han fra April 1786 til sin Død 1793 blev F ab rik en s E n ed irek tø r. En u dm æ rket lille Porcelains T ab a tiè re h a r p aa L aagets Overside hans S ilh u et-P o rtræ t, paa U n­ dersiden hans Navn, der ved hans Adling i 1781 blev fo ran d re t til Holm skjold (Side 222). Samme Side gengives en af de k a ra k ­ teristisk e P o t­ pourri-V aser,

d et for a t føl­ ge M üllers K al­ delse til Kjø- benhavn, hvor en B roder af ham tid lig ere havde slaaet sig ned. I F ürsten b erg havde A.C. L up­ lau a rb ejd et de sidste seks Aar m ed sto r Flid og godt R esul­ ta t; der kendes om tre n t 80 F i­

F ab rik en frem ­ stilled e m ange a f og dek o re­ rede med P o r­ træ tb ille d e r e f­ te r B estilling ; under de frit u d fø rte Porce- lainsblom ster ses her en g ra at i g ra a t m alet M edaillon med d et Holm ­ sk joldske F a ­ m iliebillede, vistnok ud ført

a f P o rtræ tm a lere n C. F. C ainrath e fte r en O riginal af Juel. — F abriken s egentlige L eder og drivende K raft vedblev A arhun- dred et ud M üller a t være. — Hans sæ rlige Om raade var den

gurer, som an tag es sik k e rt a t skyldes hans H aand. Om disse siges, a t de i A lm indelighed ik ke viser nogen større Selvstæ ndighed og O rig in alitet, m en de er ud fø rte m ed stor Omhu, og de bedste viser

en egen djæ rv U dtry k sfu ld h ed . Over H alv­ delen af dem h a r fremm ede F a b rik ers F ig u ­ re r til F orbillede eller er d a n n et e fte r S ty k ­ ker i d e t brunsvigske K unstkam m ers rige Sam ling a f E lfe n b e n sta tu e tte r. Professor Scherer, der h a r sk rev et en sm uk Bog om F ü rsten b erg er M an ufakturen , an erk en d er, a t L uplau fu ld t ud h a r fy ld t sin P lads der. L up]aus B etydn ing for den kjøbenhavnske F ab riks k u n stn eriske P ræ g m aa m an an tag e h a r v æ ret stor; m an ved, a t han har u d fø rt en Del F ig urer og B uster, h vo raf nogle sk a l om tales nedenfor, desuden synes det a t væ re ham , Æ ren tilkom m er for m ange af de sm agfulde Form er, i hvilke F abrik ens forskellige Servicer fra de første tyve A ar frem træ d er, m en næ rm ere a t bestemm e hans Indsats tilla d e r vor V iden om denne Side a f P orcelainsfabrilcens H istorie os endnu ikke. I 1776 an sattes, sam tidig med Luplau, den nürn bergske B lom sterm aler Johan C hri­ stoph Bayer, der blev en a f F abriken s d yg­ I d et samme A ar in d k ald tes desuden tre Sachsere fra Meissen, men de j fik saa godt som ingen B etydning for F ab rik en s T rivsel og U dvikling. De var strid b are , og om M ül­ lers Kampe m ed dem vidner v id tlø ftig e A k ter i R igsarkivet. Derimod fik tre Broged-M alere, som kom til F ab rik en fra B erlin i 1780, m eget stor B ety d ­ ning for den. I B erlin havde de hver a rb e j­ d et i 12—15 A ar ved den dervæ rende F abrik, og m an tilsk riv e r dem, og navnlig den b e ty ­ deligste af dem, P. H. B. Leh'mann, Æ ren for, a t de k jøbenhavnske B lom ster fra et re t n a iv t og ubehjæ lpsom t S tan d p u n k t udvikledes til a t blive sjæ ld en t sm ukke og stilfuld e. Ved Siden af disse U dlæ ndinge beskæ ftigede

tek n isk e Side ved P orcelain sfab rik atio n en . T alrig e bevarede U d talelser af ham viser, hvorledes hans T an k er kredsede om Ovnene, Massens og F arvernes T ilberedn ing og B ræ n­ dingen. O prindelig hentedes Massens fo r­ skellige B estanddele fra Bornholm og G la­ surens K rid t fra Fakse, dens F lusspath fra S kaane. Men M üller var u tilfre d s m ed d e tte P orcelains „B laag raaag tig h ed og isæ r T il­ bøjelighed til S kæ vhed“. (Nogle S ty k k er i denne Masse gengives Side 219). Han in d ­ fø rte derfor K aolin fra Limoges og frem ­ stilled e d e raf en udm æ rk et B landing, som gav en k la r og ren Porcelainsm asse. P aa næ sten alle Om raader m a a tte han prøve sig frem gennem E k sperim enter. F arv erne voldte ham saaledes store V ansk elig heder; ik k e b lo t den k o b a ltb laa U nderglasurfarve, der i B egyndelsen havde en T ilbøjelighed til a t løbe ud, m en ogsaa den grønne Farve, som h an senere fik m egen A nerkendelse for. En sæ rlig P u rp u r næ vnes som en bety d n in g s­ fuld, h elt selvstæ ndig Opfindelse af ham . m eter er for m ig for den allerstø rste Del fremm ed; jeg h ar ald rig behøvet for P o rce­ lains A rbejdet nogen Lærdom a f saa fin A n­ vendelse ; m ig forekomm er deslige P aafu nd la tte rlig e og a t anse for hvad T yskerne k alder „ein g eleh rt G esicht m achen“, eller som om m an p aa en fin M aade vil k aste e t Slør over sine F ejltag elser jeg vil ej sige: strø den kyndige Sand i Ø jnene“. Han var dog en for sin Tid dygtig Kem iker, hvis A rbejder V iden­ skabernes Selskab lod oversæ tte til Tysk for a t sikre dem U dbredelse, og som den m eget yngre H. C. Ø rsted om talte med A nerkendelse. Som A rbejdsherre var han baade hidsig og fordringsfuld og m eget selvfølende, m en for F ab rik en var han en jæ rn flittig og rastiøs ivrig L eder; den var hans Værk og hans Stolthed.

Kande af Bøttgers Stentøj. (K u n stin d u stri M useet).

M æ rkeligt er det senere a t se denne A utodidakts ivrige Modstand mod forskellige N yanskaffelser til F abrik ens L aboratorium . „N y t­ ten og N ødvendigheden af T herm om eter, E ndiom eter og H ygro­

tig ste A rbejdere. I henved tyve A ar afm aled e han K obberstikkene i d et store F lo ra D anica V æ rk p aa d e t berøm te Service af samme N avn; hver E n k elthed ud fø rte han m ed den m inu tiø seste Omhu og Kæ rlighed.

Thepotte af Bøttgers hvide Porcelain. (K u n stin d u stri M useet).

I F abrik ens økonom iske A dm inistration kom hans E vner m aaske til k o rt; sin k u nstneriske B egræ nsning erk en d te han og overlod d erfor denne Del af L edelsen til andre. I 1775 forsøgte h an sig med danske K ræ fter, m en i 1776 k n y tte r han udenlandske K unst­ nere til Fabriken. Den b ety d elig ste b lan d t disse er Anton Carl Luplau, der an ­

F ab rik en en Del danske K unstnere; der er Søren Preuss, der for­ m ede frit ud fø rte B lom ster p a a V aser (se f. Eks. Ju lian e M arie Vasen, Side 225) og F lora-D anica-S tellets kurveform ede Blom ster- sk aale (Side 226), og Claus Tvede, som dog h ø rte op a t arbejd e for F ab rik en i 1783; han skal e fte r Grossis S tatu e have u d ført Modellen til S ta tu e tte n af A rveprinsen, som læ n er sig til d et

216