S_FørOgNu_1920

lain e ts H em m eligheder en h a lv stu d e ret R ø v e r: L udw ig von Liick fik i A arene 1752—57 b etyd elig e M idler af S tatsk assen for at frem stille Porcelain. En Sachser, J. G. M ehlhorn, fig urerer lig ele­ des hyppigt i R egnskaberne fra disse A ar som Porcelainsm ester. A t ingen af disse to forstod a t frem stille P orcelain, k an vi med re t stor S ikk erh ed sige. D et kostede L an det Læ repenge, der dog ik ke synes at væ re givet h e lt forgæ ves ud, id et O pdagelsen af K aolinlejer paa Bornholm vistnok hæ nger samm en m ed disse første Forsøg. Men i 1760 in d k ald tes F ran skm anden Louis F ournier, og fra hans Ovne ved B laa taa rn er endnu nogle m eget sjæ ldne og m eget sm ukke S ty k k er P orcelain bev aret. H ans Mæ rke var et F. 5. (F rederik V). W iedew elt, der for Kongen fø rte d et kun stneriske T ilsyn m ed Fourniers A rbejde, b ek ræ fter, a t F ab rik en h ar „alene væ ret anset som en P a rtic u la ire Sag, den Sahl Konge fa n t B ehag j a t lade gjøre Forsøg p a a “ ; d et m inder om M eissener F abriken, som i August den S tæ rkes sidste L eveaar stod u n d er Kongens personlige D irektio n. N aar F ab rik en a llered e var dødsdøm t før T ro n sk ifte t i 1766, kan M isfornøjelse med P o rcelain et ik ke have væ ret G runden dertil, m en senere er det, sik k e rt med R ette, an ­ ført, a t P o rcelain et blev „overm aade k o stb a rt, saa d et ik k e kunne

være sikker paa, at de ikke sprang, naar den varme Suppe østes op i dem. D et rigtige, „ h aa rd e “, europæ iske P orcelain opfandtes i Dresden i A aret 1709 af J. F. B øttger. F ødt 1685 a fslu tte d e B øttger a lle ­ rede i 1719 sit korte, æ ventyrlige Liv, i h v ilk et han erhvervede sig R etten til a t kaldes Europas stø rste K eram iker. E fte r a t være beg ynd t a t stud ere Kem i fik han allered e 16 Aar gamm el det Lov p a a sig a t have fu ndet de Vises Sten og kunne frem stille Guld. Da Kongen a f Preussen d erfor vilde bemæ gtige sig d e tte „Guds N aades M iddel“, flygtede han fra Berlin, m en kun for i D resden a t blive sa t fast a f Kong August den S tæ rke. En af denne F y r­ stes m ange L idenskaber var P o rc e la in e t; h an sk ab te den første, store Sam ling af chinesisk P orcelain i vor V erdensdel, og i D res­ den, hvor denne enestaaen d e Sam ling endnu bevares, kan m an beundre en sta te lig Ræ kke b laam alede, m onum entale P rag tvaser, „D ragonvaserne“ k aldet, fordi Kong A ugust i 1717 erhvervede depi som B etalin g for e t R egim ent saxiske D ragoner, han overlod Preussen. Da nu B øttgers „ T in k tu r“ viste sig ikke at have K ra ft nok til a t afsløre Guldets H emm elighed, søgte han, for a t m ildne Kongens Skuffelse, a t løse d et næ sten lige saa v anskelige Porcelains My­ sterium . Han synes,

blive til B rug for d et a l­ m indelige og derved op- naaes H ovedøjem edet: a t spare de Penge, som da gik for Fremm ed P orselin“. Em il H annover har k a ld t F o u rn ier’s P o r­ celain for „V erdens sjæ ld n este“. M æ rkeligt nok e je r vort Konge­ hu s’ Sam ling paa Ro­ senborg kun nogle faa S ty k k er d eraf, som vistnok alle er e rh v er­ vede i d et 19. A arhun- dredes sidste H alvdel. Hos den fran sk -in te r- esserede O verhofm ar­ skal, Grev A. G. M oltkes E fterkom m er p a a Bre- gentved findes derimod 46 T allerk n er af e t fo r­ dum s d e jlig t Bordser- vice (Side 218) og fire sm aa P o tpo urriv aser

vejled t af K em ikeren Tschinhaus, a t have fu lg t en hel vid enskabe­ lig, planmæ ssig Frem - gangsm aade, hvor Jo rd ­ a rt p aa Jo rd a rt u n d er­ søgtes e fte r den Maa- de, hvorpaa den fo r­ holdt sig under B ræ n­ ding ved forskellige T em p eraturer. D et fø r­ ste R esultat, B øttgers Forsøg b rag te, er det saak ald te „røde Bøtt- • gerske Stentøj “, der h ar sit F orbillede i chine­ sisk, „Buccaro S te n tø j“ . D et er ved sin u alm in ­ delige H aardhed og F in ­ ko rn eth ed et re t en e ­ staaende keram isk P ro - dukt, der lad er sig fo r­ ædle p aa samme Maade som Glas ved Slibning og Polering. P a a Ro­

senborg findes fra gamm el T id nogle sm ukke P røver p a a denne kostbare og sjæ ldne Vare. E t ualm in d elig t godt S tykke er den k a rak teristisk e lille firkantede, polerede K ande med K ugleslibnin­ ger, som K unstin dustri M useet hat erh v erv et for ik ke re t m ange A ar siden (Side 216). Bøttger, der hele sit Liv holdtes indespærret som en Fange, fort­ satte energisk sin Søgen efter Porcelainet, til han fandt den hvide Kaolin, som ikke forandrer sig under Brænding, blandede den med sm elteligt Kridt eller Marmor og fik en virkelig Porcelains- masse. En morsom lille Thepotte af dette første europæiske Por­ celain gengives Side 216. — F ra en beskeden Begyndelse som denne gik P o rcelain et h u rtig t sin Sejrsgang over vor V erdensdel; dets kunstneriske M uligheder opdagedes og ud n y tted es og v and t det de Fornemm es Y n dest; bestem t til a t gøre F ester festligere blev d et d et 18. Aarhun- dredes Kæ lebarn, p a a hvis U dsm ykning der ofredes m ange Penge og udm æ rkede k u nstneriske K ræ fter. M eissener F abriken, hvor B øttgers Opfindelse udnytted es, søgte med den største Omhu a t bevare sin Hemm elighed, sit „A rkanum “. F ørst om kring 1750 sivede saa m eget ud, a t en Ræ kke tyske F y r­ ster kunde forsøge a t kon kurrere i P o rcelain sfrem stillin g med d e­ res saxiske Kollega. Da opstod M an u fak tu rern e i Høchst (1746), F tirstenb erg (1753), N ym phenburg (1753), F ra n k e n th a l (1755), Lud- w igsburg (1758) o. s. v. og en P orcelain sfab rik b lev : „et S ta tsa n ­ liggende, en A ttrib u t til (Fyrste) Glansen, en Æ ressag for H offet“ i m ange tyske Sm aastater. Ogsaa i D anm ark fik L andets Fader, F red erik V., Interesse for P orcelain stilvirkn ing . En dygtig E lfenbensskæ rer, men i Porce-

(Side 217); og p aa GI. E strup findes en smuk, lille T errin. K unst­ ind u strim u seet eje r fire S tykker, hvoraf vi afb ild er en lille Créme- kop og en P ud derdaase (Side 218). F ournier frem stillede d et „bløde“ fransk e P orcelain, og m ere stilfu ld t og bedaarende P orcelain er ik k e u dfø rt i K jøbenhavn. Massen, som de lysende, æ d elsten sklare F arver h e lt sm elter sam ­ m en med, er a f en egen blid, flødelignende F a rv e ; Form og D e­ koratio n bæ rer den m un tre og gratiøse Rokokos Præ g eller viser allerede den tid lig e Louis XV I’ Stil. II. Den kjøbenhavnske P o rcelainsfab riks G rundlæ gger var ikke en forløben U dlæ nding, der mod dyre Tenge og store L ø fter røbede en H emm elighed, han havde a fla g t sin Ed paa a t bevare. En dansk K eram iker og A potheker, F ran tz H enrich M üller, gjorde læ nge Forsøg paa a t udfinde P o rcelainets Samm ensæ tning. I A aret 1772, 36 Aar gamm el, frem lagde han for Kommerce-De- p u tatio n en sin første Prøve p a a æ gte dansk Porcelain, som han selv havde opfundet, og søgte om en U n d erstø ttelse til videre F o r­ søg. H an fa n d t K ollegiet re t køligt stem t, d et h a r vel væ ret imod, a t S taten paany skulde ofre store Summ er p aa disse k o st­ bare og usik re E ksperim enter. Men Hoffets Interesse for P orcelain viste sig usvæ kk et den samme som i F red erik V’s Tid, og A rveprinds F red erik udvirkede en K abinetsordre, hv orefter K ollegiet skulde lade sig Sagen væ re „højst angeleg en “. For M üller betød d e tte paa en Gang P ro te k ­ tion og Penge. H an rejste til Bornholm og fa n d t K aolinen fortrinlig, vendte 214