S_FørOgNu_1918

kunnet være Trængsel. — Det var derfor det Sted i København, hvor man skulde passe mest paa, hvad man havde i Lommen, ti Lommetyvene florerede her, som intet andet Sted. De arbejdede som oftest i det skjulte, saa de gjorde sig ikke gældende i det brogede Folkelivsbillede af Borgere, Fiskere, Søfolk og Fiskekæl­ linger, militære og andre uniformerede Personer, og bredskørtede og pudrede Damer, som færdedes her til Vogns, til Hest, i Bære­ stol og til Fods paa Baggrund af Børsen, Christiansborg Slot, Ka­ nalen til bægge Sider med sine Skibe, med Sejl los til Tørring, Flag og Vimpler og endelig i Midten den maleriske Højbro med sine Vippegalge, en paa hver Ende af de Dæmninger, der førte ud fra Slotsholmen paa den ene og Byen paa den anden Side. Disse Brodæmninger var paa bægge Sider optaget af Smanhuse, Boder, i hvilke der blev solgt Galanterisager, Signeter, Briller, Spænder o. lign. — ganske som i sin Tid paa Pont neuf i Paris, London bridge og endnu paa Rialtobroen i Venedig.

Skaane, uden for den forbitrede Faders og den Dansk-lutherske Gejstligheds Rækkeevne, velsignede det unge Pars Forbindelse og gav den Kirkens Autorisation. Nu blev det galt for Værten, Gæstgiver Henrik Grøper i „Bre- mer-Schløssel“. Han blev ved en Politiretsdom dømt til at aflægge Ed paa, at han ikke kendte Navnene paa de Personer, der paa den og den Tid havde boet i hans Hus og siden havde været med til at bortføre Grev Gyldenstens Datter; yderligere blev han dømt til at gøre sin Ed paa, at han heller ikke havde været vidende om, at den ene af bemeldte Personer havde været katolsk Præst. Politimester Ernsts Indberetning til Kongen 0111 denne Sag er ikke uden Lune. Paa den høje Rets alvorlige Forlangende havde Værten svaret, skriver Ernst, med at undskylde sig ligesom Klok­ kerens Kone i Pfalz, da hun blev karesseret af en Spansk Soldat: Kan jeg Spansk? Mindre forstaaeligt føjer han til: Jeg svarede saa skulde I have givet mig det tilkende, som lærte i Rostok fire

ltaadhusbibliotheket.

U dsigt gennem K øbm agergade Aar 1870erne.

Yaisenlius A potheket, Hj. af Kronprinsensgade.

Den kgl. Dostgaard.

Gamle Huse ved Hj. af Døvstræde.

Det kgl. Yaisenlius.

Sprog i et Aar, deriblandt var det Spanske. Men Henrik Grøper synes ikke bevidst at have forbrudt sig imod Landets Love ved at huse en saa farlig Person som en katolsk Præst. Og andet kunde han jo ikke tiltales for. „Bremerschlossel“ laa paa det livligste Hjørne i København. Den livlige Færdsel i Højbrostræde er omtalt foran, og her skal kun tilføjes Pernilles spydige Replik til sin Herre i „Uden Hoved og Hale“ : Naar Herren fastendes vil stikke sit Hoved gennem Vinduet udi Højbrostrædet, betyder det ufejlbart, at en Vogn vil komme forbi. Ti saasom der altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl. Paa dette Hjørne blev Færdslen saa meget mere concentreret, som Passagen her var urimelig smal. Oppe i den anden Ende af Højbrostræde var der kun 6 Alen mellem Rendestenene; naar det i en kgl. Ordre af 1665 hedder, at den liden Bod, som er bygget op til Baltzer Condevins Gaard, skal brydes ned, efterdi Strædet sammesteds er paa det smalleste, kan man forstaa, at der har

Hver Dæmning dannede saaledes ud til Galgen, ved Hjælp af hvilken Broklappen blev vippet op, en Gade, kortere eller længere efter Dæmningens Længde. Og den har i Tidens Løb været meget forskellig. I Begyndelsen af 1400-Tallet, da Højbro — Magna Pons, den store Bro, som den hedder i de gamle paa Latin affat­ tede Dokumenter — blev anlagt, var Brobygningskunsten her­ hjemme ikke stor. Da gjaldt det at føre en Dæmning fra hver Side saa langt ud i Sundet som muligt, for at gøre Broens Spænd­ vidde saa ringe som mulig. Fra Enden af hver Dæmning byggedes saa en Træbro paa nedrammede Pæle, som tillod Strømmen frit at passere, og i Midten blev der dannet en Vindebro med en Klap til at vinde op til hver Side. Under Christian IV var man kommen saa vidt i Vandbygningskunst, at man kunde føre Dæm­ ningerne længere ud og bygge Broen af Sten. Det skete i Anled­ ning af det store Bryllup i 1634. Senere blev den atter ombygget, idet Strømmen — særlig efter at Opfyldningen paa bægge Sider havde indsnævret Sundet — var for stærk til at nøjes med den

44