S_FørOgNu_1918

Nu havde selve Formand Koch sagt, at den var netop ideel! Men skønt Figuren viste — nok sagt, mored’ den Folk alligevel.

Kasteskyts i Mængde, som blev anvendt med al Kraft, indtil Po­ litiet gjorde Udfald over Højbro og ryddede Pladsen. Endnu et Par Dage senere var der fornyede Optøjer og derefter følgende Scener i Politiretten. Men fik „Pastillens Erobring“ eller Ødelæggelsen af „Taarnet“ paa Højbroplads end ikke politiske Følger, blev disse Optøjer og Politiets over for Byens Borgere ud­ viste Brutalitet dog medvirkende til, at Københavns Politi kort efter blev fuldstændig omordnet. Længe efter disse Begivenheder, saa længe at man kunde gaa ud fra, at de var glemt, blev der i 1892 ved Majestæternes Guld­ bryllup rejst en Æreport i Form af et Hymens Tempel paa Høj­ broplads foran Højbro — omtrent paa det Sted, hvor Didrik Slaghech i sin Tid havde knælet paa sin sidste Vandring —. Grundtanken var vel den, at det høje Brudepar, naar det fra Gudstjenesten i Kirken paa Slotsholmen kom over paa Stadens Grund her skulde modtages af Hymens Genius, der stod paa Toppen af Templet, og tillige af Hovedstadens Magistrat, som stod ved Templets Fod, med Velkomsttale af Overpræsident o. s. v.

Man kunde ogsaa tænke sig, at Absalon og hans Hest helst burde have „drejet Ryggen om“, inden Statuen blev opstillet i 1902. Ti den staar saa uheldigt og saa historisk urigtigt som vel muligt. Den Plet Jord, Holmen foran København, hvor han byg­ gede sit Taarn, og som han forsvarede til Held for Land og Rige, vender han sig nu fjendtlig imod, med bister Mine og truende Blik. Kunde han engang blive flyttet lidt højere op paa Pladsen og drejet rundt og maaske ved samme Lejlighed faa en ordentlig Slagøkse i Haanden, i Stedet for den latterlige Køkkenøkse, han har, kunde der blive lidt mere ud af Figuren, end der er, hvor den staar. Og vi kommer dog vel nok engang til at revidere vore offentlige Monumenter og deres Opstilling. Men Tiden dertil er ikke inde endnu. Den var det i hvert Fald ikke i 1894, da det uheldige Storkespringvand for Enden af

Eot. Tillge.

U dsigt gennem K øbm agergade i 1860erne. Den kgl. Porcellæns- fabrik. Rundetaarn. Det kgl. Vaiseiihus.

Schieltveds Ejendom. Hj. af Itlareboderne.

Den kgl. Postgaard.

Men medens dette med Magistraten var godt nok, dog kun for saa vidt man kunde gaa ind paa, at Slotsholmens Grund i 1892 ikke tillige var Stadens Grund, var det derimod galt med Hymen paa loppen af Templet. Ti det var jo netop i Anledning af det lange, af Lykke og frugtbarhed velsignede Ægteskab, at Højtide­ ligheden fandt Sted. Brudeparret havde jo været lykkeligen fulgt af Hymen i de 50 Aar, der var gaaet, saa det var jo nok lidt underligt at opstille en Genius, der først skulde afvente for at slaa Følge fra den 50 Aars Bryllupsdag. Man kunde jo nok slaa sig til Taals med, at Hymen repræsenterede nu engang Ægte­ skabet, og det var den eneste plastiske Figur, man havde at anvende ved en saadan Lejlighed. Men det gale var, at man havde stillet Figuren op med Ryggen mod Slotskirken. Det virkede paa en ganske ejendommelig Maade, og et Vers i Aarets „Blæk­ sprutte“ (citeret her efter Hukommelsen) løste mangfoldige Køben­ havneres bundne Tanke: Nede ved Højbro stod et Tempel, et med en dejlig Engel, som

Højbroplads i 1894 var blevet trodset igennem. Det fik den kø­ benhavnske Ungdom at vide, som lavede Optøjer rundt om det. Det var maaske ikke nogen ilde Idee, at flytte Absalon op paa Springvandets Plads og flytte det ned midt paa Højbroplads. Der kunde det muligvis komme til at springe efter sin Bestemmelse, hvad det ikke kan, der hvor det staar. Det er jo dog Meningen med et Springvand, at Vandet skal springe, sprudle festligt op i Luften. Derfor maa der være Plads omkring det, saa Folk kan passere det uden at behøve at gaa med Paraply. Og det skulde de kloge Hoveder, der med Vold og Magt vilde have et „Spring­ vand“ sat op paa dette Sted, have betænkt i Tide. Mod Vest udgaar fra Højbroplads Læderstræde, der indtil Bran­ den 1795 udgik fra Højbrostræde. Det er foran omtalt, at Læderstræde -— en Tid kaldet Lær- stræde — er en forvansket Udtale af det oprindelige Navn Lad­ brostræde — Strædet, der førte til Ladbroen eller Skibsbroen. Men medens det i vore Dage for os, der ubevidst, endnu gaar ud fra Kongens Nytorv som Byens Midtpunkt, ligger nær at tænke os Ladbrostræde som udgaaende fra denne Side, har det for Køben­ havns Borgere paa Absalons Tid og i den nærmeste Tid derefter 46

nok jeg nu tror at for Exempel skulde ha’ drejet Ryggen om.