S_FørOgNu_1918

derfor var det naturligt, at hun ikke vilde have hende opfattet som saadan. Og derfor var det saa grumme uheldigt, at hendes Datter Katrine, hendes eget Kød og Blod, stillede sig paa sin Skolekammerat Kirstines Side og bekræftede alt, hvad hun havde sagt samt erklærede at hendes Mor og Kirsten Doktors var gode, gamle Venner. Om lille Katrine ellers kendte noget til Kirsten Doktors? Byfogeden vilde gerne have alt at vide. Lærerinder i vore moderne Pigeskoler vil vist kunne tale med af Erfaring om, hvad visse Pigebørn kan finde paa, naar de op­ flammes af ædel Lyst til at hjælpe en Kammerat, der er kommet i Fedtefadet ved Løgnagtighed, eller naar de tror, de kan komme til at spille en Rolle, kan komme til at tage sig ud. Havde de

ningen om det ugudelige Barn, der havde villet ombringe sin Stifmoder, og endte tilsidst, hvor alle Byens Sladderhistorier endte, oppe paa Københavns Slot, hvor den blev fortalt Maje­ stæterne som det sidste Vidnesbyrd om Tidernes Fordærvelse og om Himlens Fortørnelse, som det gjaldt at afværge, for at det ikke skulde komme til at gaa ud over Onde og Gode i Flæng. Og saa fik Borgmester Ordre til at sætte de to Kvinder fast og lade Kirstine Runkel hente fra Hamborg, saa den hele Sag kunde blive oplyst og de Skyldige faa deres velfortjente Straf. Byfogedens Forhør giver et levende Billede af Tanker og Fø­ lelser i det mørke København i Slutningen af det 17. Aarhun- drede — Begivenhederne foregaar 1691—1692 —, og man maa blot ikke tro, at dette Billede passer alene paa det Bykvarter,

kunnet komme til at tale med Kristen Nat­ tergal, Holder af Po­ geskolen i Store St. Clemensstræde i 1691, kunde de vist være bievne enige om man­ ge Ting, trods de omtr. 280 Aar der er gaaet siden da. Omhun ikke kendte noget til Kirsten Dok­ tors ? Jo, Katrine kendte hende og kun­ de rigtignok fortælle om hende, og det saa Haarene maatte rejse sig ret rav op paa Hovedet. Engang havde Kir­ sten Doktors kaldt hende hen i Katte­ sund, straks ved Hen­ rik Fyrens Gang, der gik mellem Katte­ sund og Mikkelbryg- gersgade, og forført hende til at love at give sig Fanden i Vold. Og ligesom hun havde kaldt paa ham, stod han for hende i en rød Kjortel, bræn­ dende som Ildslue, med sort Ansigt og sorte Hænder. Han havde talt .Dansk og Tysk imellem hinan­ den, rakt Haanden frem og sagt, at om hun vilde være hans Kindt, vilde han give hende Penge i Over­ flod og gøre hende til en Dame. Da Katrine ikke straks havde slaaet

vi omtaler, og som sikkert hørte til det mørkeste København. Men der er dog et Lyspunkt. Ti en Men­ neskealder i Forvejen vilde der være kom­ met den skønneste Hekseproces ud der­ af, og baade den haa- befulde Kirstine, hen­ des to Hjælpere og maaské flere endnu vilde „have faaet en sviende Hale“ for at bruge den gemytlige Betegnelse for at bli­ ve brændt som Heks. Men nu var Øvrighe­ den dog blevet saa oplyst, at den ikke tænkte paa at gøre en Trolddomssag ud deraf men tog saa let og saa lempeligt paa det som muligt. Og det maa beteg­ nes som et stort Frem­ skridt. Ti Sagen var saa oplagt som faa Trolddomssager. Det elskværdige Barn gentog sin tid­ ligere Forklaring, men kunde nu tilføje, at Maren Anders’s havde lært hende, at hun hver Morgen og hver Aften skulde „kryd­ se“ sig, d. v. s. Kors for sig i Fan­ dens Navn. Men Maren erklæ­ rede sig uskyldig i dette som i alt andet, hun var bleven be­ skyldt for af Kirstine.

Ejendomm en Nr. 10 H øjbroplads, hvor i sin Tid B ankieren, Baron G edalia i en lan g A arræ kke havde sin V irksom hed.

Hun kendte ikke engang Kirsten Jens Pedersens ogsaa kaldet Kirsten Doktors. Og samme Kvinde nægtede under „gruelig Svær­ gen“ at kende det mindste til Maren Anders’s. Og det kunde denne kun være glad ved. Ti Kirsten Doktors var ikke af de Bekendtskaber, der pyntede paa en skikkelig Kone. Hun levede bl. a. af at gaa rundt og sælge noget, som var godt for Ligtorne. Det var jo meget uskyldigt; kun kunde hun ikke opholde Livet ved det, men har doktoreret paa Folk som klog Kone, har kendt adskillige hemmelige Midler og har sikkert været i Stand til at signe og maale og læse for Skæver m. a. m. Man har sikkert efter et af Vidneudsagnene Lov til at tænke sig allehaande om hende, selv om det ikke nu kan op­ lyses, hvad nedsættende der var i at gaa ind til Rustefils : „Hun ser ilde ud, har ogsaa et ondt Lov paa sig og gaar altid ind næste Dør til Rustefils.“ Det var jo ikke en Kvinde, Maren Anders’s kunde staa sig ved at have til Veninde under en optrækkende Trolddomssag. Og

til, havde gamle Kirsten begyndt at snakke om, at hun maatte da endelig ikke staa sin Lykke i Vejen. Hun skulde bare gøre som Manden eller Fanden sagde, — først og fremmest læse Fader­ vor „med en leende Mund“ og uden nogen Andagt eller Tanke til Gud. Han kunde jo dog intet, men denne Mand kunde hjælpe hende til alt, — blot maatte hun som sagt læse Fadervor med Latter, aldrig nævne Jesu Navn og aldrig have nogen Tanke til Gud eller til hans Ord fra denne Dag. Og saa overgav Katrine sig. Da Fanden paa ny rakte hende Haande7i, rakte hun ham sin igen, den Fanden krystede, saa det knasede. Men dog kunde hun mærke, at hans Haand var saa kold som Is og saa haard som Jærn, og han havde Negle som Kløer og de var saa hvasse som de hvasseste Knive. „Nu est Du min Kindt!“ sagde Fanden, og Kirsten Doktors sagde: Nu est Du hans Kindt!, og Katrine maatte selv sige: Nu er jeg hans Kindt! Men saa kom det mærkelige, at da Fanden nu viste hende en

22