S_FørOgNu_1918

Øren, hvor haard og ond hun var mod sin Stifdatter Kirstine, Johan Runkels 12aarige Datter af første Ægteskab. Kirstine kom ofte hjem hos Maren, ti hun gik i Skole sammen med hen­ des eget velsignede Pigebarn Katrine henne i Store St. Clemens- stræde hos Skoleholderen Kristen Kristensen med det skønne

og derefter med Aandenød, og det vil endelig til sidst blive hendes Død. Der skete nu ikke noget af det, som det smukke Kompagni­ skab havdeventet og ønsket, ogdet helevilde vel været gaaet sporløst hen, som det meningsløseVaas det var, om ikke noget

Tilnavn Natter­ gal. Og det stak­ kels Barn hav­ de tit og ofte klaget over, saa ondt hun havde det hjemme, og saavanskeligden Stifmoder var med al sin Syge­ lighed og sin Tro paa, at onde Men­ nesker havde sat noget Ondt for hende. Og saa kunde endelig Maren Anders's til sidst ikke holde ud at høre paa det sølle Barns Kla­ ger. „Jeg skal vel fly dig noget, som skal gøre godt!“ havde hun sagt til Kirstine og havde straks sendt sit Bud ef­ ter en gammel Kone, som mær­ var dette Pulver sammenblandet, sort og rødt. Her af skulde Barnet tage saa meget, som der kunde ligge paa en Knivsod, • og i Fandens Navn anbringe det paa tre forskellige Steder, hvor hen­ des Stifmoder havde sin Gang. Ogsaa dette blev udført nøj­ agtigt, som Kir­ stine selv beret­ tede sin kloge Raadgiverske: den første Del af Pulveret blev lagt paa Loftet under Trappen, den andet i Stal­ den, den tredie under den Trap­ pe, som gik op til Moders Kam­ mer.

andet var kom­ met til. Og det var, at liden Kir­ stine ogsaa paa anden Maade havde lagt visse Sider af sin smukke Karak­ ter for Dagen. Der var nemlig blevet nogle Pen­ ge borte i Johan Runlcels Stue. Og ved nærmere Un­ dersøgelse viste det sig, at det var hans kære Datter, der hav­ de rapset dem, hvilket hun selv tilstod. Men da Faderen saa

trængte ind paa hende for at faa hende til at be­ kende, hvad hun havde brugt Pen­ gene til, kom hun frem med, at dem havde hun givet nogle gamle Koner, der havde skaffet hende Midler til at sætte Ondt for hendes Stifmoder. Johan Runkel fortrød sikkert, at han var gaaet saa grundigt til Værks, ti dette var mere end han som en stakkels ulærd Mand kunde klare. Saa gik han da ind til sin gode Nabo Søren Rasmussen Hjortshøj og paa hans Raad søgte han Hjælp hos den gode Mand, vellærde Hr. Magister Laurids Hylling, som var Ka­ han i sin Stue Forhør over den vanartede Dat­ ter, efter hvis Bekendelse det oven for med­ delte er fremsat, hvorpaahun blev sendt bort, ud af Landet, til en Købmand i Ham­ borg, hvor hun skulde lære Dyd og bedre Sæder, end hun havde næmmet i sit Hjem. Og der­ med mente, Jo­ han Runkel, at Sagen var endt, og det saa han helst. Men den gode Mand maa have kendt Køben­ havnerne slet. Der var alt for mange, der havde været indviklede i den Sag, ogsandsynligvis harhverkenMaren Anders’s eller Kirsten Jens Pedersens kunnet lade væremed at snakke om, hvad den Kir­ stine dog havde været for en Skarns Unge, at hun havde lagt dem ud for saadanne Sager. Og fra Mund til Mund løb Beret­ Minister Kode Folkethingsm. A lf. Christensen, taler, Minister Hage. pellan ved Frue Kirke. Og i disse to Mænds Nær­ værelse holdt

r o t. P. Elfelt. Kong Christian X b egiver sig over Slotsgaarden til R ejsegildet paa det nyopførte C hristiansborg Slot, som fandt Sted d. 28. Oktober 1916. Hofmarskal Kothe. Slotsark. Indenrigsminister O. Ilode. Tli. Jørgensen. Lelmsgreve Baben-Levetzau.

keligt nok ikke hed Gunil, som den Slags gamle Kvinder plejer at hedde, men slet og ret Kirsten. Samme Kirsten havde givet Barnet en liden Glasflaske med noget hvidt vaadt noget i, og givet hende Anvisning paa, tre Gange, naar hun kunde se sit Snit, at komme tre Draaber i sin Stifmoders Ølogbrød. Den lærvillige Kirstine fulgte Anvisningen til Punkt og Prikke, og Kirsten flyede hende Dagen efter noget Pulver i et Papir, og

Fot. P. Elfelt.

H øjtideligheden ved samm e Lejlighed,

Hs. Majestæt Kong Christian X.

Folke- og Landstingsmænd samt højerestaaende Embedsmænd.

Minister J. C. Christensen. Folkethingsm. N. Neergaard.

Højesterets Justi-

tiarius Hvidt, f Decbr. 1917.

Minister Stauning. Folkethingsm . Jul. Wulff.

Det er godt! sagde Kirsten Jens Pedersens, der ogsaa bar det betegnende Navn Kirsten Doktors, og nikkede, og saa hviskede hun det kærlige Barn i Øret, at nu skulde hun passe paa, nu vilde hendes Stifmoder snart blive saadan af Kuld, at hun blev helt sammenkrympet; saa vilde hun faa det med Sting i Hjærtet

21