S_FørOgNu_1918

stor Pose med en Mængde „hele Penge“ og sagde til hende, at hun skulde forsyne sig, saa sagde det mærkelige Pigebarn Nej Tak! hun skulde ingen Penge have! Det fandt Fanden og Kirsten Doktors uhyre grinagtigt; de lo, saa det skogrede, tog hinanden i Favn og holdt meget af hin­ anden, og saa gik Katrine hjem, hvad de to andre ikke kunde lide, men Barnet var bange for at faa Skænd af sin Moder, og siden havde hun ikke set noget til Fanden. Om det var Fandens Tilbøjelighed t il”at tale Dansk og Tysk imellem hinanden, eller hendes Beskedenhed med Hensyn til Pengene, eller om der paa anden Maade har været nogen Tvivl om Fandens Optræden, kan ikke afgøres nu. Nok er det, By­ fogeden kunde ikke rigtig faa sig selv til at tro paa den Historie. Og da han et Par Dage efter tog liden Kirstine for sig igen, viste det sig, at hun ikke kendte det mindste til sin Veninde Katrines Oplevelser. Og lidt efter lidt kom det da ud af hende, at der ikke var et sandt Ord i hele Historien. Alt var Løgn og

gersgade. 9. April 1726 blev hun, efter at have siddet arresteret for Rufferi m. m. i omtrent 3 Aar, efter Lov og Dom pisket paa Kaget paa Nytorv med 9 Svøber og derpaa vist ud af Byen og af Landet. I „Det lykkelige Skibbrud“ forekommer Madame Dus med sine Stadsmøer, der er af samme Slags som Damerne af Anne Hatte­ magers Bataillon. Om det er hendes Navn, der er bleven over­ ført paa et bestemt Ølhus i Byen, der forekommer under Navnet „Dusehuset“, eller om dette Navn skyldes en særlig Slags 01, som fremstilledes der, og som kaldtes „Dus, fordi det ruser saa brav“, vides ikke, og det er saaledes tvivlsomt, om Dusehuset skylder Bachus eller Venus sin Berømmelse. Sandsynligheden taler fol­ det sidste; men der er jo ogsaa en Mulighed for, at Madam Dus med sine Stadsmøer har haft til Huse i samme Sted, der var be­ kendt for sit stærke 01, hvor Folk „gik ædru ind og kom drukne ud“, som det hedder i en Retssag fra 1713.

Digt, uden det, at hun undte sin Stifmoder alt det Onde hun kunde faa, og at hun hav­ de hørt i Sko­ len, at naar man vilde læg­ ge Ondt for no­ gen, skulde der være afskaarne Negle og Haar af vedkommen­ de Person deri. Og dermed mente hun vel sagtens, at den hele Historie havde været omsomst, efter­ som de to Kær- linger ikke hav­ de forstaaet de­ res Sager ret. Ti der var jo hverken af­ skaarne Negle eller Haar af hendes Stifmo­ der i noget af det, der var lagt ud for hende. Men den ler bedst, som ler tilsidst, og det var i dette Til­

Vesterport har sikkert i Byens ældste Tid staaet inde i Gaden, idet det maa anta­ ges, at Katte­ sund en Tid har været By­ ens Begræns­ ning mod Vest og ledet Van­ det fra Søerne mellem St. Pe­ ders Kirke og Vestervold ned til Bugten, der skar op over Vandkunsten. Den oprindeli­ ge Fæstnings­ linie fra Hjør- netaarnet „Ha- netaarnet“ vi­ ser ogsaa at Porten — hvil­ ket tillige fremgaar af paaviselige Re­ ster af Vand­ løb —har staa­ et inde i Ga­ den. Det er vist­ nok under Fre­ derik I, at Ve­ sterport blev bygget for En­

Ejendom m en Nr. 10 H øjbroplads om bygget 1 Aaret 1906 af Det kgl. ok troiered e alm . Brandassurance-K om pagni, som har sine Lokaler i Bygningen.

den af Vestergade, og at Fæstningslinien blev lagt langs den nuværende Husrække fra Hjørnet af Nørre- og Vestervold og ned til Farvergade. Men 1545, efter Belejringen, lod Christian III Værkerne udbedre og byggede en ny Vesterport. Denne kom som alle Byens Porte til at bestaa af et indre Porttaarn, der stod i Volden, ind mod Byen, og et ydre, der stod i Volden ud mod Gra­ ven. Indbyrdes var de to Taarne forbunden med en Hvælving, der ved sin stærkt bøjede Retning gjorde det vanskeligere for Fjen­ den at trænge ind. Porttaarnene havde kamtakkede Gavle som vore Kirltetaarne, og fra det yderste af dem løb der en Fæstnings­ mur, indvendig forstærket med en Vold, ned til Hjørnetaarnet i Vartovsgaard, der er omtalt foran under Navnet „Køge Barfred“. Det var et af de gamle Taarne — beffroi paa Fransk, Barfred paa Dansk — fra Middelalderen ; det havde sit Navn af, at det vendte mod Køge og mulig kunde ses fra Køge og maa antages at have staaet omtrent i Forlængelsen af Husrækken paa Raadhuspladsen. Da Christian IV omgav sin Hovedstad med et System af moderne Skanser eller Bastioner, blev der lagt en Skanse foran Taarnet — der ses som et halvt nedbrudt Fæstningstaarn, midt i Skansen paa v. Wycks Billede fra 1611 (se foran S. 354) — og da der senere blev bygget Huse paa Skansens Plads, sidst Vartov under Frederik IV., kom den nye Bebyggelse til at springe et betydeligt Stykke længere

fælde Maren og Kirsten Doktors. Ved Dommen blev Johan Runkel tildømt at betale hver af dem, for Tort, Tidsspilde og LTlejlighed 25 Rdl. hver — saa rige havde de sikkert aldrig været. Disse maatte Johan Runkel bøde, fordi han havde tilladt sig at tage Sagen i sin egen Haand og anstillet et ulovligt Forhør. Hans gode Nabo, Søren Rasmussen, og den Guds Mand, Kapellanen, maatte bøde hver 50 Daler til den nye Kirke paa Christianshavn, fordi de havde staaet ham bi i hans ulovlige Fremgangsmaade, — de to fremmelige Skolepiger endelig maatte lægge Ryg til. De skulde i Byfogedens Nærværelse hudstryges tre Gange. Det er at antage, at Lysten til at lave Hekseri og Trolddom en anden Gang forgik dem. Men saadant kunde hænde i Hoved- og Residensstaden Køben­ havn endnu i det Herrens Aar 1691—1692. I dette Kvarter træffer vi ogsaa den berygtede, fra Holberg kendte Anne Hattemagers, der med sin „Bataillon“, d. v. s. sin Stab af løse Kvinder holdt til i Mikkelbryggersgade nuværende Nr. 8. Hun hed egentlig Anne Polmann, men bar Tilnavnet Hat­ temagers efter sin første Mand, der havde drevet denne hæderlige Haandtering. Tidligere havde hun haft sit Dueslag i mindre ob­ skure Bydele, i Bredgade, ja paa Østergade, men var derefter bleven reduceret til Tornebuskegade og nu endelig Mikkelbryg- 23