S_FørOgNu_1918

bliver nede. Jeg sveder ligefrem af Spænding og Aandsnærvæ­ relse. Men ét er sikkert: Uden min Ringheds hurtige Indgriben i Maskineriet, var Christian den Niende hin Aften uvægerligt kommet til at debutere paa Folketeatrets Scene. Man udmale sig Virkningen! Hvorledes ellers Téte-å-téten mellem Kongen og Professoren forløb, melder Historien ikke noget om. Den varede kun nogle faa Sekunder. Begge Parter var sandsynligvis lige for- bausede . . . Sandsynligvis erfarede Kong Christian aldrig, hvor nær han havde været ved at debutere“. — Olaf Poulsens Parodikomedie „Robert og Signe“, hvori teater­ lystne Studenter omkring 1879 svælgede paa Hofteatret, blev og- saa en enkelt Gang (3. April 1880) opført paa Folketeatret i For-

optiæden af Skuespillere til Sjeldenhederne i det sammenspillede Ensemble. Under Lange agerede den i Slesvig (Aabenraa) fødte, navnlig i Sverrig og Tyskland virkende Sensationsprimadonna R o sa lind e Thomsen (Magda von Dolcke) ti Gange i „Et Vajsen- husbarn og i „En lille Hex“, men medens Watt var Direktør, optraadte ingen Gæster. Derimod begyndte Teatret at staa aabent for Turnéer fra andre Lande. Fremmede Selskaber — R istor i, Sarah Bernhard to g Coquelin — havde hidtil benyttet det kgl. Teaters Scene, men August L indbergs Turné fandt Vej til Publikum fra Teatret paa Nørregade. Den 10. Febr. 1883 opførte han med sit Selskab „Hamlet“, der ikke var spillet siden de be­ rømte Høedt-Aftener i Halvtredserne. Maaske bidrog hans Frem-

M. V. Brun,

Robert Watt.

Severin Abraham s, D irektør 1884—1900.

D irektør 1873—76.

Direktør 1876—84.

bindelse med „Eventyr paa Fodrejsen“ til Fordel for fhv. kgl. Skuespillerinde Fru S ch iem ann , og den 5. Maj 1882 samlede den ældre V ilh e lm W ie h e sine Venner og Beundrere til en Aftenunderholdning, som havde Vemodets Skær over sig, fordi det var utvivlsomt, at det Ønske, han syg og nedbrudt udtalte i Plougs Epilog:

stilling til, at Emil Poulsen omsider bestemte sig til at spille Rollen, i hvert Fald var den svenske Skuespiller fra den Aften et Navn i Kjøbenhavn. Allerede i Maj kom han igen og opførte „Den hvita Halsduken“, men sit store Slag slog han, da han ti Gange fra den 28. August 1883 vovede at opføre „Gengangere“, som det kgl. Teaters Censor, Erik Bøgh; nylig havde kasseret med en Beklagelse af, at Henrik Ibsen spildte sin Begavelse paa et saa umoralsk Emne. Mange Teaterinteresserede vil endnu mindes disse rystende Aftener. August Lindberg fandt med sin moderne, nervøse Spillemaade natursande Udtryk for Osvalds Lidelser. Nav­ nene paa de Skuespillere, der vovede „Gengangere“-Forsøget og førte det til Sejr gennem Norden, var: Fru A lv in g .......................... Fru Winter Hjelm. O svald ........................................ Hr. August Lindberg Svensk Skuespilkunst kom nu paa Mode i Kjøbenhavn. Lind­ berg, som kun var omrejsende Provinsteaterdirektør, banede mor­ somt nok Vejen for det Stockholmske „Kungl. dramatiska Thea- terns“ Personale, som fra den 3.—11. Juni 1884 opførte 6 Fore­ stillinger („Odette“; „Plet“; „Fyrstinde Gogøl“ m. fl.); blandt de Spillende var Gustaf Fredrik son, N ils Personne og Frk. B jorkegren. Inden Aaret var omme, just da Abrahams afløste Watt, gav Folketeatret fra den 24.—28. August 1884 Plads for endnu et interessant Gæstespil, idet Madame Judic, en Mester i Antydningens Pikanteri, med sit Selskab opførte „Niniche“, „Lili“ og „Frk. Nitouche“, som var skrevet for hende. Kort efter kreerede den danske Judic, Fru Oda N ielsen , Rollen paa Dag- marteatret. Med Johannes Henrik S everin Abrahams rykkede A k a ­ demikeren ind i Folketeatrets Direktørkontor. Han var i Mod­ sætning til sine Forgængere et Produkt af Slægtskultur, udmærket Opdragelse, boglig Dannelse og ejede charmerende Egenskaber, et indtagende Væsen og selskabelige Talenter. Han fødtes den 28. Juli 1843 i et gæstfrit og lykkeligt Hjem, hvor Faderen, den franskkyndige Professor, Notarius publicus N. C. L. Abra­ ham s, samlede alt, hvad der af fransk mon de kom til Kjøben­ havn. 1 1862 blev Severin Abrahams Student. Nogle Aar studerede han Statsvidenskab, men gav omsider efter for Skuespillerlysten, som havde levet i ham fra Barndommen og givet sig Udslag i adskil­ lige Skole- og Studenterkomedier. Debuten fandt Sted paa det kgl. Teater den 20. Maj 1868, men Rollen, Ridder Albert Ebbesen i „Elverhøj“, var ganske misvisende for hans Evner. En davæ­ rende Kritiker bemærkede privat: „Jeg fik mindre Indtryk af en Yngling fra Middelalderen end af cand. phil. Abrahams paa Stu­ denterkarneval“. Hans bløde Sangstemme og Evne til at fore­ drage smeltende Romancer havde dog vundet den Stormagt, som hed Sceneinstruktør Johanne Lu ise H eiberg; men hendes sceni„Dør og N u “. 4. A arg. N r. 11. 245 Pastor M anders...................... Hr. G. Ranft. Snedker E n gstran d .............. Hr. Axelson Regine E n gstran d ................. Frk. Rustan. V. 1884— 1900.

„Nu haaber nye Kræfter jeg at vinde for i mit vante Kald at gi’e dem hen“,

aldrig vilde gaa i Opfyldelse. Det blev sidste Gang, denne store Skuespiller talte fra en Scene; halvandet Aar senere døde han. Den 3. Marts .1883 gav Skuespillerforeningen en Forestilling, som var ejendommelig derved, at Kunstnere fra forskellige Teatre med P e te r Schram og O la f P ou lsen i Spidsen samvirkede til et fælles Formaal, nemlig det, at skaffe Penge til Standens unge Forening. Dengang var det enestaaende, at se fungerende kongelige Skuespillere optræde udenfor Scenen paa Kongens Ny­ torv— -—hvor anderledes nu! Ejendommelig, omend paa en ganske anden Maade, var ogsaa den Forestilling, som historisk-filologisk Samfund gav den 14. April 1883. Under Instruktion af Otto Z inck opførte latinkyndige Studerende Plautus’ 200 Aar før Kristus skrevne Komedie „Miles gloriosus“ i selve Grundsproget. „Den stortalende Soldat“ danner Forbilledet til Holbergs „Jacob v. Tyboe“, og til yderligere Forstaaelse af Indholdet havde Dr. Chr. J ø rg en sen forfattet en Vejledning for mindre lærde Til­ skuere, medens Komediens Tekst var forkortet og tillempet af Professor Dr. U ssin g . Ved Kostymeringen medvirkede P ietro Krohn. Rollerne var saaledes fordelt: Pyrgopolinlces, K rigshøvding. . . [Overbibliotekar] H. O. Lange. Artotrogus, S n y lte g æ s t................. [Prof. v. Univ. Dr.] Dines Andersen. Palaestrio, S la v e................................ [Prof. v. Univ. Dr.] Vilh. Andersen. Sceledrus, S la v e ................................ [Prof. v. Univ. Dr.] Chr. Blinkenberg. Periplecom enus, gammel Borger [cand. mag.] Mozart Cohn. P leusicles, ung Borger fra Athen ]Borgmester] C. Zahlmann. Philocom asium , hans Elskede .. [stud. philol.] Chr. Wilster. Acroteleutium , H etæ re.................... [Dr. phil.] Martin Goldschmidt. Milphidippa, T jen estep ig e [Prof. v. Univ. Dr.] Dines Andersen. Cario, K o k ............................................ [stud. jur.] Andersen. En T jen ested ren g...................... [Prof. v. Univ. Dr.] J. P. Bang. I 1878 havde Studenter paa Hofteatret opført Forbilledet til Holbergs „Abracadabra“, nemlig Plautus’ „Mostellaria“ („Spøgelset ) med Bistand af Zinck, og det var Erindringen om denne Dilletant- forestilling, der ved Holbergjubilæet i 1884 bevægede ham til i dansk Bearbejdelse at optage Stykket paa Folketeatrets Reper­ toire, ligesom Dagmarteatrets Opførelse i 1891 af „Miles gloriosus under Titlen „Praleren“ var en Følge af Studenterforestillingen paa Folketeatret i 1883. Det skyldtes altsaa historisk-filologisk Samfunds Initiativ, at ogsaa det almindelige Publikum fik Kend­ skab til den gamle latinske Digters Komik. I Watts Periode havde Teatret ligesom i Langes Tid nu og da frem­ med musikalsk Assistance. De verdensberømte Kunstnere, Violin­ virtuosen P a b lo de S a ra sa te og Pianisten Joseph W ieniaw- sky har begge spillet paa Folketeatret, men derimod hørte Gæste-