S_FørOgNu_1918

kelserne udmærkede sig ved Humør og tydelig Karaktertegning, og Stykkernes dramatiske Virkning i Reglen var naaet ved solide kunstneriske Midler. Fru Borchsenius havde allerede i 1880 for­ ladt Folketeatret, da hendes Vej begyndte at gaa nedad, Severin Abrahams boede fra 1882 i Paris, og Carl Wulff lod sig friste til at følge Casinos Direktør, Th. Andersen, som i 1884 overtog Dag- marteatret. Meget tydede paa. at en lykkelig Periode var ved at ebbe ud, og som den kloge og heldige Mand Robert Watt var, forstod han at gaa i det rigtige Øjeblik. Otto Zinck viser sig derfor ikke som en Psykolog, naar han i sine „Erindringer“ skriver: „Hvorfor han opgav Teatret, er ikke godt at vide“. Watt havde under opadgaaende Konjunkturer været Direktør i otte Sæsoner, men just da de magre Aar kom, og Reaktionen — „Stukperioden“ — stod for Døren, trak han sig ud af Spillet og blev i 1886 lønnet Direktør for „Tivoli“. Ved at gaa medens Lyspunkterne i hans Ledelse endnu traadte skarpt frem og ved at efterlade en Bevilling, som 11 Aar frem i Tiden gav ham Ret til at være Teaterdirektør, opnaaede han 80.000 Kr. i Afstaaelses- sum. Til disse Grunde kom den, at Watts inderste Livstrang var Lyst til Forandring. Hans Energi vedblev at være springende, den trængte stadig til nye Stimulanser. I sine forskellige Stillinger som Korrespondent, Teaterleder og Tivolidirektør var Robert Watt en maître de plaisir for Kjøben- havnerne — i Typen ikke ulig Georg Carstensen. Men medens ingen formaaede at stække hans Fantasi som Skribent, hindrede Lovgivningen hans Initiativ som Teaterchef. Det tjener til hans Ære, at han alligevel evnede at føre Teatret frem til forøget Anseelse og gode Kaar. Han bevarede dets Tradition, og saavidt Forholdene tillod, hentede han det nyt Stof fra Tidens litterære Strømninger. Den 11. Juni 1894 døde Robert Watt, 57 Aar gi. I 1881 havde han ægtet Skuespillerinden D o r th e a A ugu sta In g eb o rg Olsen, som endnu overlever ham. Sangerinden L eon ie W a tt-B o o lsen er hans Datter. Inden denne Oversigt vedrørende Virksomheden i Langes, M. V. Bruns og Watts Periode sluttes, bør nogle af P r iv a tfo r e s til- lin g e r n e omtales, hvoraf enkelte fik Betydning for Teatrets Re­ pertoire. Saaledes opførtes den 29. Febr. 1866 William Fabers Farce „Den Trekantede“ som Studenterkomedie under Høedts Instruktion i Forbindelse med Carl Møllers „De Forlovede“, der helt op til 1915 er et af Teatrets hyppigst spillede Stykker. Ogsaa i anden Forstand fik Aftenen Betydning, idet Student Dorph-Petersen op- traadte paa den Scene, hvortil han siden i forskellige Egenskaber var knyttet i mere end en Menneskealder. Allerede i 1861 havde stud. philol. Em il P ou lsen spillet i Plougs Lejlighedsstykke „Sø­ rensen paa Eventyr“, og et Fotografi fra disse Aar viser ham fast, tæt og maskulim ved Siden af sin blidt smilende Medspillerske — stud. med. P e te r J ernd o rff, hvis Lod det blev i Studenter­ komediernes Dameroller at røbe et klædeligt Karakteriseringstalent. Det kgl. Teaters tidligere jeune premier W ilh elm H o lst — Fritz Holsts Fader — havde i Anledning af sin 70 Aars Fødselsdag en Forestilling, ved hvilken Lejlighed han sagde sit sidste Ord fra Scenen, og i Slutningen af Halvfjerdserne opførte Foreningen „Fremtiden“s Dilettanter Arnesens Vaudeville „Et Rejseæventyr“ og 2. Akt af „Jeppe paa Bjerget“, hvori den gamle Professor P h iste r endnu en Gang viste sig i to af sine Glansroller. Om denne Begivenhed fortæller C harles K je r u lf i „Grøn Ungdom“: „Folketeatret var fyldt med et festklædt, udsøgt Publikum. I første Loge til højre sad hele Kongefamilien med C h ristian den N iend e i Spidsen. Det var i Mellemakten før „Jeppe paa Bjær­ get“. Jeg havde taget Plads i første Kulisse til højre, lige ved Siden af Maskinmanden, der skulde passe Tæppet. Derfra havde jeg et udmærket Indkig til Scenen, hvor Baronens opredte Him­ melseng prangede — den, som Jeppe skulde ligge i, naar Tæppet gik op. Phister kom ind paa Scenen, kostumeret som Jeppe. Han var utrolig nervøs, dirrede formelig af Iver og Spænding — og skældte og smældte. Jeg hørte ham kommandere: „Hjælp mig saa op i Sengen, I Sataner! Og saa vil jeg have Ro — fuldstæn­ dig Ro omkring mig — ikke et Kny — ikke en Lyd. Jeg vil have Lov til at ligge fem Minutter og summe mig — Gud naade den, der vover at forstyrre mig — jeg slaar ham ihjæl! Saa skal jeg ogsaa nok selv sige til, naar Tæppet skal gaa, har I for- staaet . . .?“ Saa kom Professoren op i Sengen, hvorpaa alt blev saa tyst som i Graven. Tæppemanden stod blot og gjorde lange Øren for at opfange „Signalet“ fra Professor Jeppes højstegne Mund . . . Scenen tom . . . alt saa mussestille, at man kun hørte en hvislende Susen nede fra Tilskuerpladsen og en enlig Gasflammes melan­ kolske Fløjte-Solo oppe i en af Herterne over vore Hoveder. Da hændte der nøjagtigt følgende, jeg mindes det som igaar: Jærndøren bag mig gaar diskret op. Ind træder Kongen, fulgt af en Adjudant. Christian den Niende vilde gærne hilse paa Pro­ fessoren og sige ham et Par venlige Ord. Kongen gaar hurtigt de faa Skridt mellem Kulisserne og lige hen til Sengen: „God Aften, min kære Professor . . .“ — stille og diskret. Men Jeppe farer op, rasende over Forstyrrelsen: „Saa skulde da ogsaa Satan lyne og tordne . . .!“ Tæppemanden, der intet har set, hører blot Professoren bande . . . tror, han er vred over, at Tæppet ikke gaar. Han skynder sig at række Haanden ud for at indhente det forsømte, da det som et Lyn farer gennem min Hjærne: Gaar Tæppet nu, staar jo Kongen paa Scenen! D et maa for enhver Pris forhindres! Og jeg kaster mig over Tæppemanden med et saa opskræmt: „Lad være! Er De gal“, at han virkelig lader være, og Tæppet

svage Vilje. Hans Udholdenhed svarede ikke i mindste Maade til hans Evner og Selvfølelse. En forfængelig Ængstelighed for Kritik, en lad Utilbøjelighed til at staa til Ansvar paa en ud­ sat Post var punctum saliens i hans Liv. Efter en seksaarig, lykkelig Periode som kgl. Skuespiller lod han sig forjage fra Scenen af en øjeblikkelig Studenteropposition, virkede derefter en kort Tid som Sceneinstruktør, men blev snart træt deraf og tog sin Afsked, medens han som Elevinstruktør bestandig beholdt en Fod indenfor Teatret. Dog, hvorlangt han end gled bort fra Magten, var Alle enige om, at han besad en sjælden Forstand paa Skuespilkunst, og for unge Kunstnere var det en Lykke at blive instruerede af ham. To Gange tilbød Kultusministeren ham Direktørposten, men begge Gange veg han udenom, og da Fallesen var udnævnt, tog han ogsaa Afsked som Elevinstruktør. Det skal siges til Fallesens Ære, at han opbod, hvad han formaaede, for at bevæge Høedt til at blive Sceneinstruktør i Stedet for den dertil uegnede H. P. Holst., men Høedt vilde ikke. Denne Svaghed, der var at bestemme som en Hamletsk Mangel paa Vilje, gjorde ham efterhaanden uvirksom, menneskesky og angst. Inden Tungsindet formørkede hans Sjæl, høstede Folketeatret Gavn af hans sidste, spredte Kræfter, der dog var stærke nok til at føre Beviset for, at man ogsaa kan yde Skuespilkunst udenfor den kongelige Scene. Sidste Gang, Bang saa Høedt, var den Februaraften i 1883, da A ugu st L indberg med sit Selskab spillede „Hamlet“. Den tidligere Hamlet-Fremstiller stod i sit Vindue ligeoverfor Folketeatret og lignede en Skygge mere end et Menneske; gen­ nem sin Kikkert stirrede han ned paa Menneskevrimlen foran Teaterporten. To Aar senere døde han. Efter Ringteatrets Brand i Wien (Decbr. 1881) opstod overalt i Europa en panisk Skræk for Gentagelser af Katastrofens Rædsler. Alle brandfarlige Teatre blev slaaet i Laas. Hos os gik det ud over det gamle, morsomme Hofteater ved Christiansborg, hvor Faren i Tilfælde af Ild var aldeles utvivlsom. Politi og Brand­ væsen dikterede Aktieselskabet „Hippodromen“ en Del Forsigtig­ hedsregler, som i Forbindelse med Konkurrencefrygten for det kommende Dagmarteater nødvendiggjorde en Ombygning og en Forskønnelse. Watt lod Sæsonen slutte med en Slags Afskeds- forestilling, der samlede Teatrets Venner fra Kongehuset til Mid­ delstanden. „Gamle Minder“, et Potpourri af de mest populære Melodier fra Teatrets første 25 Aar ved C. C. Møller, indledede Aftenen, og derefter opførtes „Ægtemænd i Knibe“, „I Skjorte­ ærmer“, „Familiefvist“ og „Verdens Hercules“. Da Fru Holst var den eneste, som uafbrudt havde været knyttet til Institutionen fra Aabningsaftenen i 1857, sagde hun i en Epilog af William Faber paa Personalets Vegne Farvel til det ældste Folketeater: „. . . Tømmer- og Mursvende komme frem Og rive ned paa vort gamle Hjem,

Og Alt bli'er saa grundigt omkalfaltret, Saa knap man kan kende Folketeatret, Ja, efter hvad Arkitekten har sagt Saa bli’er her en ganske storartet Pragt: Joniske Lamper og doriske Søjler Og tænk! Ligefra første til sidste Bænk Kommer Alle til at sidde paa ægte Fløjler!“

Ombygningen blev ledet af den ene af det kgl. Teaters Byg­ mestre, Professor Dahlerup, og fuldendtes i Løbet af Sommeren 1882. Den forbedrede Tilskuernes Garderobe og Foyér og gennem­ skår Logerækken for at skaffe Passage til Reserveudgange. Samt­ lige Staapladser bortfaldt, alle Siddepladser paa Balkonen fik Nummer, og tændte Olielamper anbragtes rundt om i hele Lo­ kalet. Paa Jubilæumsdagen den 18. Septbr. 1882 genaabnedes Huset i sin nymalede Skikkelse med en Festforestilling, hvortil C. C. Møller havde komponeret en Marsch, og William Faber skrevet en Prolog, som Fru Holst fremsagde. Efter at Reprisen „Græd bare“ var spillet, kom Aftenens Clou: „F o lk e te a tr e t rund t i 25 Aar“, hvori Carl Wulff i en morsom Ramme (ved F. Bauditz) præsenterede en Række Scener af Repertoirets mest kendte Stykker. Til Slut samledes Personalet in pleno. Dette bestod i Sæsonen 1882—83 af:

Frederik Christensen. J. F. Dorph-Petersen. H. Hellemann. A. J. Jansen. Harald Kolling. Lehrmann. H. Lindemann. Benjamin Pedersen. Albert Price. Elith Reumert. Laurids Stigaard.

Frk. Anna Bjerregaard (a: Fru Frederik Jensen). Frk. Augusta Christensen. Fru Louise Holst f. Carpentier. Fru Alma Pedersen f. Rosenstand. Fru B. Rosenbaum f. Kruse. Frk. Lydia Sorensen (a: Fru Linde­ mann). Fru Betty Smidth f. Christensen. Fru Dorothea Watt f. Olsen. Fru J. B. Wulff f. Locken.

Carl Wulff. Otto Zinck.

Robert Watts Personale tyndede efterhaanden ud. Fru Julie Hansen var atter for en kort Tid draget til Casino, og i den føl­ gende Sommer (Aug. 1883) døde Fru Holst. Dette store Tab blev end mere føleligt, da Fritz Holst ved sin Hustrus Bortgang mi­ stede Lysten til at skrive. Hans borgerlige Muse havde i høj Grad præget Folketeatret i de forløbne 25 Aar. Ikke mindre end 10 Originaler og 27 Oversættelser, der ofte under hans Behand­ ling blev selvstændige Arbejder, forelaa i 1882 fra hans flittige Pen. Skuespillerne spillede gerne i hans Komedier, fordi Skik­

244