S_FørOgNu_1918

dende Begfakler, medens en stor Oval paa Pladsens Midte oplyst af Templer i B røndpunkterne og m arkeret af 32 Obelisker „dan­ nede ligesom en mægtig Hal under Stjernehim lens Dække“. Hver af Obeliskerne var 10 Fod høj, prydet med Dannebrogsflag og med et stort Skjold, hvorpaa læstes i T ransparent Navne paa fremragende Faldne, paa Sejre og Begivenheder i Krigen. Foran Kasernens Midterpavillon var rejst en Estrade for Musikken. Fra det ene af de to Templer, „E rindringstemplet“ op mod Goters- gade, vistes en Række af Bournonville arrangerede Tableauer, „Fredstid“, „K rigstid“, „Sejren“ o. s. v., og efter Sangen „Slumrer sødt i Slesvigs Jord“ tilsidst „M indet“. P aa hver Side af „E rindringstemplet“ stod en 18 Alen høj Pyram ide med Navnene Fredericia og Isted. Lige over for dette Tempel, i Ovalens andet Brændpunkt, op mod Rosenborg Slot, stod det andet Tempel, „Sejrens Tempel“, smykket med Vaaben, Kanoner og Flag og med Kongens N avnetræk lysende i T ranspa­ ren t i Midten. I E fteraaret 1852 blev der i Forbindelse med den 4. Landmands­ forsamling holdt Dyrskue paa Exercerpiadsen, hvor der var udstillet

Den 27. Marts 1848 Kl. 6 Efterm iddag stod 1. og 5. Linie- bataillon sam t 2. Husareskadron opstillet, paa Rosenborg Exercer- plads. Det var de Tropper, der næste Morgen skulde afgaa til Hertugdømmerne, hvor Oprøret var brudt ud straks efter Chri­ stian YIIFs Dod. Og i Overværelse af Arveprinsen og sam tlige Prinser oplæstes Kongens Proklamation. S o ldater! Hele det Danske Folks Øje er henvendt paa Eder! E t skønt Hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfæ rdige Sag. Eders Konge er overbevist om, at denne Følelse besjæler eder alle. Saa antager da eders Konges Løsen: Med Gud for Konge og Fødeland! og Kongens og Folkets Velsignelse følger eder! Christiansborg Slot 27. Marts 1848. Frederik R. Proklamationen blev modtaget med Begejstring, og da Kongen kort efter indfandt sig og endte sin Tale til Tropperne med

O verlæge H alks Sam ling H jørnet af G othersgade o g Store R egnegade, det m odsatte af det paa de to foregaaende B illeder viste H jørne, nedrevet i 1902 og erstattet af B ygn ingen, som ses paa B illed et ligeoverfor.

Ordene „Lev vel, vi sees snart derovre!“ brød der en stormende Jubel løs, der fulgte Kongen paa hans Ridt gennem Gaderne til Slottet. I den nærmest følgende Tid blev der lagt Beslag paa Haven til en Række Fester, der alle var foranledigede af Krigen. Saa- ledes i August 1849 Festen for de nødlidende Jyder, som blev sat i Scene af Kunsthandler Bin g, Balletm ester Bournonville, cand. phil. Borgaard, Teaterm aler Christensen og L iterat Magnus og som formede sig som et stort Marked i Forbindelse med alle Dyrehavens Forlystelser. Her hørte man første Gang den senere saa berømte V ise: A aret efter holdtes Høstfest til Fordel for de Faldnes E fter­ ladte, hvor det gik løs med sædvanlig Lystighed i Haven, medens Exercerhuset var omdannet til en Basar, der forestodes af Byens fornemste borgerlige Damer. En b rat Modsætning til Havens brogede Illum ination, Liv og Larm dannede Arrangementet paa Exercerpiadsen, hvortil Adgangen først aabnedes ved Mørkets Frembrud. P aa alle fire Sider var Pladsen omgivet af bræn- Grum, hjærteløs og fræk, var Borgermester Tscheck.

om trent 500 Dyr, Heste, Hornkvæg, Faar og Svin, alle tillag t i det Danske Monarki og tilhørende Danske Ejere. Og Aaret efter, i Kolerasommeren, blev Livgardens Kaserne rømmet af M ilitæ ret og ligesom Brøndsalen indrømmet husvilde Fam ilier til Bolig. Et Forslag om at opføre en Række Huse i Kongens Have, til Bolig for Familier, som var bleven flyttet ud fra deres usunde Boliger i de af Koleraen mest hærgede Kvarterer, blev heldigvis ikke til noget. Men i Anledning af Pesten og den af denne følgende Nød og Elendighed blev der givet en Række Koncerter og Fester til For­ del for Børn, som havde m istet deres Forældre under Sygdom­ men. I senere Aar har bl. a. Grundlovsfesten regelmæssig væ ret fej­ ret i Kongens Have af et af de politiske P artier. Da Christian IV i 1623 nedlagde Ladegaarden i sin Have og flyttede det der drevne Landbrug ud til den nye Ladegaard ved Aaens Udløb i Peblingesøen, blev det store Terrain Øst for Ro­ senborg ledigt. I 1629 paatæ nkte han som ovenfor om talt en Udvidelse af Byen og afstak Hovedstadens nye Begrænsning ved 172