S_FørOgNu_1918

orkester paa 70 Mand spillede i den ene Del af Haven og „Lum- byes Selskab“ spillede „Straussisk Musik“, altsaa Dansemusik i en anden Del. Imellen Musikafdelingerne optraadte et Tyroler- selskab. 22 . September holdt Georg Carstensen sin anden Figaro-Koncert i Haven, der denne Gang straalede i Skæret af 4000—5000 ori­ entalske Lamper. Og til Musikkens Glæder var der nu føjet andre Forlystelser, Taskenspillere, Jongleurs og et stort Fyrvær­ keri. Og alt imens kunde man forfriske sig hos Hovedstadens fineste Konditorer, Gianelli, Pedrin, Mini og Firmenich. Det følgende Aar var Carstensens Vauxhal vokset til at omfatte 15000—20000 orientalske Lamper plus illuminerede Balloner, le­ vende Tableauer, Templer, Kanonskud paa forskellige Steder i Haven og endelig Fyrværkeri. Men dermed var ogsaa de Erfaringer vundet, med hvilke Car­ stensen Aaret efter, i 1843, gik til at anlægge Tivoli.

ikke i deres Skoletid var bemærket noget hos dem i Retning af Republikanisme eller Revolutionisme, men at de tværtimod var loyale af Tænkemaade, slap de tre Hovedmænd med Arrest, den ene — som alt havde været Student i eet Aar „og saaledes burde være mere fornuftig“ — i otte Uger; den anden, der lige var kommen ud af Skolen, i sex Uger. En tredie, der ved at ville undersøge, hvad Busten var lavet af og derved var kommen til at støde lidt af Broncemalingen af, fik som Kur mod utidig P il­ fingren og Nysgerrighed fire Ugers Arrest. Om denne Begivenhed blev der digtet følgende berømte Strofer: Hvor Soldaterne forlyste

sig paa gammel Krigsmaner, stod engang en gammel Bøste, nu den staar der inte mer. Ak, ti tre Studenter kom, som jeg nu vil synge om.

Det samm e Parti af G othersgade som paa forrigeBillede, — som det præ senterer sig nu.

F ot. „Før og N u “ ned E lfelt.

Og saa sagde da den første : — ej jeg siger, hvad han hed — „Lad os sla til denne Bøste, saadan at den falder n ed !“ Og skønt det var inte Ret, gav de den paa Hovedet. Stedse sanlcer, Syndens Børn, paa sit Hode gloendes Kul. Og saa sagde Guvernøren: „De skal puttes i et H u l! Om de bliver nok saa vre’ skal de sidde alle tr e ! “ Yngling, agt paa denne Lære! Vogt Dig vel for Syndens Rus! Dyden e lsk ! og hold i Ære Kongens Exercerehus!

En Maaned efter a t de sidste Festblus i Kongens Have var slukkede, hændte det inde i Exercerhuset at nogle Studenter under en Bajonetfægtning af Kaadhed havde stukket med Bajo­ netten efter en Gibsbuste, der stod i en Niche derinde. Og stukket den saa eftertrykkeligt, at Hovedet faldt af. Det var en yderst alvorlig Sag, ti Busten forestillede Kong Frederik VI som Kronprins, og kunde de to Studenters Adfærd ikke ligefrem stemples som Majestætsforbrydelse, saa var det dog efter gamle og kloge Mænds Skøn ikke langtfra. Der blev naturligvis straks Krigsforhør; men de Skyldige gjorde gældende, a t de ikke havde nogen Anelse om, hvemBusten fore­ stillede. Nogle mente, det var en eller anden gammelMilitær, andre havde nok set, at der stod Frederik paa den, men troede, at det var Frederik V, „der vistnok havde bygget Exercerhuset , eller maaske Frederik III. Og Tilføjelsen „Kongens Søn , der betegnede vedkommende som Kronprinsen, havde ingen af dem set, sagtens paa Grund af den daarlige Belysning. Og saa var de for Resten fra Provinsen og ikke saa fortrolige med de kon­ gelige Ansigtstræk som Københavnerne. Da Rektoren i den Latinskole, hvorfra Forbryderne for ikke længe siden var udgaaet, paa Forespørgsel kunde bevidne, at der

Derfor vogt Dig vel for sligt paa Prins Wilhellems Distrikt. De to førstnævnte kom i Hullet i Kastellet, den tredie i Stu­ denterfængslet i Køkkenbygningen paa Rosenborg.