S_FørOgNu_1918

at lade grave en Grav fra Nørreport, uden om Rosenborg og i en Bue ned mod Toldboden, — i det væsentlige den Voldlinie, som endnu markeres af Boulevarden fra Nørreport til Kastellet. Og her i den nordligste Del af det saaledes afmærkede Terrain paabegyndte Kongen — der allerede nogle Aar forinden havde udvidet Havnen til nuværende Toldbod — i 1680—1636. Op­ førelsen af St. Anne By eller „Byen ved St. Anne“, den gamle Anløbsbro fra M iddelalderen inden for Toldboden. Byen ved St. Anne Bro skulde befolkes af Kongens Skippere og Baadsmænd, til hvem der var bleven for ringe Plads inde i Skipperboderne ved St. Nicolai. I Modsætning til de gamle Boder inde i Byen fik de sidst opførte ude ved St. Anne Bro Navnet de nye Boder eller Nyboder. Og Gaderne mellem Husene her tog

ud gennem Nyboder, dens sydlige Gavl laa ud mod St. Anne Stræde, siden St. Kongensgade, og dens sydlige Facade ud til en aaben Plads. Her boede Niels Juel som Holmens Admiral som første og for nemste Mand i Sømandsbyen bag hans Gaard. E fter ham ejedes den af Ulrik Frederik Gyldenløve, og han har maaske en ganske kort Tid boet her med sin skønne Viv, Marie Grubbe, og i 1668 tilhørte den Henrik Ruse, der anlagde de nye Gader under Fre­ derik III. Da Kongen byggede Admiralgaarden paa dette Sted, har han muligt tænkt sig, at hans Sømandsby efterhaanden vilde vokse her hen imod. Men det skete ikke, selv om Nyboder mulig op­ rindelig har strak t sig paa den anden Side Klærkegade og H in­ degade læn­

Arv efter de gamle Bodega- der ved St. N i­ colai, af hvilke endnu kun Hummergade og Laksegade minder om det gamle Slægt­ skab med Ny­ boder og om Christian IV.s Princip at be­ nytte Dyrenav­ ne til a t be­ tegne de nye Gader med. Vest for Ho­ vedgaden i Ny­ boder, hvis op­ rindelige skraa Retning var betinget af Li­ nien fra den gamle By ud til den nye Østerports Plads, og som oprindelig kaldtes den store Stenbro og til de se­ neste Tider dannede Fo rt­ sættelsen gen­ nem Nyboder af den under Frederik 111 anlagte Adel­ gade, — altsaa Vest for Hoved­ gaden fik Ga­ derne Navne efter Datidens mest kendte og væ rdsatte Blomster : Me­ rian ogTimian, Salvie- og Kru­

gere ind mod Københavnend nu. Da Nybo­ der blev udvi­ det, gik det i den modsatte Retning ud ad Volden til, da Frederik V. byggede Læn­ gerne mellem Elefantgade— Tulipangade og Elsdyrsgade— H jertens fryds- gade. Senere, underChristian VII, kom T re­ kanten uden for de sidst nævnte Gader, Grønlandsgade paa den ene og Store Kongens­ gades Forlæn­ gelse paa den anden Side, til. Med en sted­ kendt Mand, Pastor Lind, barnefødt i Ny­ boder, som Vej­ viser, vil vi af­ lægge et Besøg i et af Christian IV.s 600 Nybo­ dershuse. Vi kan nøjes med at kigge ind i et af dem, ti de er i Hoved­ sagen alleeens. Vi gaar ned a,d den henved 25 Alen brede Gade, som dan­ ner en hæder­ lig Modsætning

F o t. „Før og N u“ ved E lfelt. Den nyopførte Bygning paa det Hjørne af St. R egnegade og G othersgade, som vises paa det foregaaende B illede.

til det daværende Københavns snævre G yder; her er gode Be­ tingelser for uhindret Luftfornyelse. De rødmalede Vindues­ skodder og Døre skinner os i Møde; de er grelt afstikkende mod de hvidkalkede Murflader, hvis Grundmur er mærkelig, ef­ tersom Datiden ofte lod sig nøje med Bindingsværk i Ydermurene. Gadedøren er simpel, sammenslaaet af Brædder ; den bestaar al to Halvdøre, hvoraf hver kan lukkes op for sig, og har som alle Husets Døre det saakaldte Klinkefald, men desuden en stor Træk-Laas. Har vi faaet Døren lukket op, maa vi bukke os for at gaa ind, ti Døraabningen er lav. I hele Lejligheden er der lavt til Loftet, — lidt over 3 Alen. Ja, Huset selv er ikke højere, end a t vi magelig kan naa Tagskægget med Haanden. Vi træder først ind i den lille Forstue — 27a Alen i Firkant — der fortsættes umiddelbart af et lille mørkt Køkken, som er

semynte, Rose og Tulipan m. m. Øst for Hovedgaden fik Gaderne Navne efter forskellige Dyr: Løve, Ulv, H jort o. s. v. At Mineral­ rigets Navne dog ogsaa har været benyttet, ses af den stadig blomstrende Sølvgade, Nyboders Grænse mod Kongens Have, me­ dens andre som Vitriolgade, Alungade, Kobbergade m. fi. er for­ svundne i Tidens Løb. Da den nye Østerport i 1647 blev anlagt i Volden udfor den store Stenbros Udmunding i Hjertensfrydsgade, faldt den gamle Færdselsvej ad Strandvejen til Helsingør, som har givet Navn til og endnu existerer i Helsingørsgade, bort. „Den store Stenbro blev nu den frem tidige Vej til Østerport og til Helsingør. Hvor den skar den noget senere anlagte Store Kongensgade, omtrent ved nuv. Nr. 21, lod Christian IV 1648 opføre en Admiralsgaard, der først forsvandt i det sidste Aar af forrige Aarhundrede. Den skraa Gavl mod Nord viste endnu da den store Stenbros Retning

173