S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG NR. 6

F ø r q q

15. MARTS 1916

Med overlegen Kulde og Ro mærkede Struensee Uviljen vokse. Tanken om at danne sig et Parti, paa hvis Medhold lian kunde vide sig sikker, afviste han med Foragt. Men Frafaldet bredte sig endogsaa til den Kreds, paa hvis Sympati og Taknemlighed han burde have kunnet stole, — Rantzau og Enevold Brandt! Dem havde han dog ført fra Skyggen ud i Lyset og givet dem P lad­ ser nær ved Tronen, — men hvorledes gengældte de ham? De følte sig begge skubbet til Siden — krænket, og nærede i deres H jerter en nagende Misundelse mod hans enevældige Herskesyge. Og har Struensee end lige overfor Rantzau været paa sin Post, havde han udset Brandt til sin eneste Fortrolige ved Hoffet, hvilket siden kom ham dyrt til at staa. Endogsaa i sine dybe­ ste Intim iteter, i Forholdet til Caroline Mathilde, havde han ind­ viet ham og skænket ham en Tillid, der gør hans ellers skarpe Menneskekundskab ringe Ære. Overfladisk set havde Brandt Træk tilfæ lles med den om trent

S tru en see.

(Fortsat.) E n af Tysklands første H istorikere har hævdet, at mange n y t­ tige og nødvendige Foranstaltninger, der maaske ikke vilde liave set Lyset i et helt Aarhundrede, under Struensee kom frem i mindre end to Aar, — th i længere varede jo håns mærkelige H erre­ dømme ikke! Ikke m indre end 600 K abinetsordrer udstedte han, mens han stod ved Statsroret, -— hver Dag bragte nye Indretninger og nye Udkast. Som ved et Trylleslag løstes de gamle, møre Baand, og forfriskende Pust af sunde og rensende Luftstrømme strøg over Danmark og Hertugdømmerne og kuldkastede raadne Fordomme og utaalelig Slendrian. Struensee var et Geni, en Fornyer, en Mand, der i meget var forud for sin Tid. Og kan man end ikke forsone sig med hans Personlighed og K arakter, maa man dog

beundre hans klare Aand, hans faste Vilje, lians Uforfærdethed og hans Kæmpeenergi. Struensee havde H ast­ værk. Det var, som om han ikke turde spilde et Øjeblik for at føre sine mangfoldige Anordninger ud i Li­ vet. Det kunde se ud, som om han havde Forudanelser om sit snarlige Fald, — en Fornemmelse af, at Øksen laa ved Roden af Træet! Men saaledes forholdt det sig ikke. Han vid­ ste sig fuldkommen sik­ ker paa Kongeparrets uforanderlige Yndest, og i sit Overmod mente han ikke at burde tage Hensyn til den offent­ lige Kritik, der uund- gaaeligt m aatte kom­ me. Ligegyldig for Po­ pularitet i Folkets b re­ de Lag var lian lan g t­ fra. Men han bejlede ikke til Folkegunst. Og han frygtede ikke den Modstand, han mødte hos de privilegerede Stænder, pa,a hvis Om- raader han havde gjort saa voldsomme Indgreb. Han lod dem rose og dadle, smigre og bag­ tale i Flæng. Som god Psykolog kendte han Menneskers V ankel­ mod. Han havde Mag­ ten, og det var ham nok. Fra Begyndelsen hav­ de Struensee lagt sig ud med det absolute Monarkis to Hovedstøt­ ter — Gejstligheden og Adelen. Gejstligheden havde brændemærket ham som Atheist, som

jævnaldrende Struen­ see. Som denne var han en udpræget Liber­ tiner, en begejstret Be­ undrer af Voltaire, hen­ given til Elskovsæven- tyr, fuld af Livslyst og Vid. Og som Struensee var han udgaaet fra et strengt pietistisk Hjem. Men ved nærmere Un­ dersøgelse viste deres K arakterer sig dog ret forskellige. E fter Struensee’s Øn­ ske havde Brandt faaet Stilling som den sinds­ svage Konges Selskabs­ broder i Stedet for den styrtede Grev Holck, et Embede, der ikke har væ ret tillokkende. Det var for Brandt et Plaster paa Saaret, at Posten forbandtes med Stillingen som Inten- dant ved H ofteatret og D irektør for Kunstkam­ meret og Malerigalle­ riet. Det var Brandts Orm at agere Mæcen for de ædle Kunster, men hans Interesse har sikkert væ ret overfla­ disk og nærmest et Middel til at skaffe sig Indflydelse. Han var Hoffets selvskrevne måitre de plaisir og havde et fremragende Talent som Arrangør af blændende Fester. Og han skal i den R et­ ning have udvist en Ødselhed, der stod i grel Modsætning til Struensee’s økonomiske Principer og gav An­ ledning til Sammen­ stød mellem de to Ven­ ner. Desuden —Stillingen som Kongens uadskil­ lelige Selskabskavalér

C itadellet Frederikshavn. Møllen paa Kongens Bastion. 1915.

var uudholdelig, et Embede, der Dag for Dag blev ham mere og mere modbydeligt.- For Struensee’s Skyld m aatte han im idlertid varetage denne næsten vanærende Pligt, maaske ogsaa, fordi han frygtede at miste sine andre Embeder. Hvorom Alting er — i Stilhed voksede hans Misstemning mod Struensee sig stærkere og stærkere, og denne Venskabsforbindelse var i Virkeligheden ganske illusorisk. I Byen tog farlige Rygter Overhaand. Det fortaltes, at Adgangen til Tronen efterhaanden var spæ rret for dens Undersaatter. Ja, hvad værre var, det blev paastaaet, at Hans Majestæt var Fange i sit eget Slot, — og, værst af Alt, det hviskedes rundt i Krogene, at han mishandledes, og at man i Forvorpenhed var gaaet saa vidt, at man korporlig havde lagt Haand paa hans hellige Person! Kongen, der dog, som Hvermand vidste, havde prisgivet sig for Folkets Øjne paa den mest nedværdigende Maade, blev nu plud­ selig lovprist som Folkets bedste Ven, som dets ophøjede Fader! Han, der henslæbte Livet som et levende Lig! Dér sad han Dagen lang _ ogsaa under Maaltiderne og ved Aften, naar Forlystelserne af forskellig Art kaldte Hoffet sammen — ubevægelig, i dyrisk Apothi, mumlende 1111 og da uforstaaelige Ord mellem de visne Læber! Eller han kunde pludselig gribes af sit gamle Ødelæg­ gelsesraseri, slaa Alt omkring sig i Stykker og kaste Borde og Stole og Spejle gennem Vinduerne ud i Slotsgraven og raabe op

Religionens svorne Fjende og en samvittighedsløs Gudsbespotter. Og Adelskabet, hvis hidtidige Forrettigheder han havde tilføjet saa mange Grundskud, betragtede ham med Foragt som en fræk og forvoven Lykkeridder, en ordinær Parvenú, en K arrikatur paa en virkelig Statsmand, der endogsaa havde h aft den uhørte Dristig­ hed at ophæve Geheimekonseillet, den ærværdigste og fornemste af Landets Kollegier, og at afskedige Hestgarden, dette gamle, eksklusive Korps, der var Adelens Stolthed. Den egentlige Fare ved Struensees kraftige Reformer laa i den Voldsomhed og Hast og Uforberedthed, hvormed han ivæ rk­ satte dem. Han forsatte, indsatte og afsatte Embedsinænd paa den mest hensynsløse Maade. Man saa en kongelig Betjent ride gennem Byens Gader med Afskedsordrer, og det blev et staaende Spørgsmaal: ,,Hos hvem har den gule Hest været idag.-' Der fandtes snart ikke en Familie i København, der ikke havde en Slægtning eller Ven mellem de styrtede. Og hvad der lorøgede Misstemningen var, at alle. disse Kabinetsordrer udfærdigedes i det tyske Sprog. Endogsaa de nye Love og Forordninger udsted­ tes paa Tysk, Og naar Struensee til sin Undskyldning lejligheds­ vis erklærede, at han ikke havde Tid til a t lære Dansk, gjorde dette kun ondt værre. Med Taalmodighed havde man i lange Tider fundet sig i Hoffets tyske Tilsnit, — men dette gik dog for vidt!

61