S_FørOgNu_1916_2

FØR 0 0 NIT

AARGANG Nr. 5

1. MARTS 1916

fra reaktionæ r Side følte ved den b ra tte Overgang fra politisk Umyndighed til den mest ubetingede Y ttringsfrihed. Og indrøm­ mes maa det, at ingen Statsm and kunde have indvarslet en ny Æ ra paa en kraftig ere og smukkere Maade end med dette Bud: bliv Lys! Og Slag i Slag fulgte nu Struensee’s Forordninger, — og næ­ sten for dem alle maa man bøje sig med Beundring og prise hans sunde Dømmekraft og klare Frem synethed. Han dekreterede, at for Frem tiden skulde Embederne ikke længere „beklædes af L ivréerne“. Embedsmændene m aatte før deres Ansættelse bevise deres Dygtighed ved Eksam iner og væ rdifulde Anbefalinger. End­ videre bragte han de filantropiske Ideer, med hvilke han saa længe i Forvejen havde sysselsat sig, til praktisk Udførelse. Han antog sig de F attiges Sag og formindskede de trykkende Skatter og Afgifter. Han søgte at afvende Faren ved den herskende Dyrtid, der yderligere truede med a t tiltag e paa Grund af Mis­ vækst og V interkulden, der netop samme Aar var ualmindelig streng. Han lettede Kornindførslen, og ved Anlæg af Reserve­ magasiner sikrede han den lavest stillede Del af Befolkningen billigere Brød. Og det fortjener at fremhæves, at Ophævelsen af Livegenskabet, der vel ikke retslig men dog faktisk bestod endnu, var blandt Numrene paa hans om fattende Reformprogram. Og hans Bestræbelser paaskønnedes. Bønderne kaldte ham „den brave Mand“, og den store Mængde hilste hans Bestemmelser „med drukkent B ifald“, som det hedder i en sam tidig diplomatisk Beretning. Selv hans Modstandere og Misundere m aatte bøje sig anerkendende for, hvad han virkede til det almene Bedste paa Sundhedsplejens Omraa.de, hvor hans Fortid som Læge kom ham saa fo rtrin lig t til Hjælp. Og ligesaa øjensynlige var hans For­ tjenester, naar han beordrede Torturen og det „pinlige Forhør“! fjernet i Retsplejen, og naar han i kirkelig Retning arbejdede for Frisind lige over for dem, der bekendte sig til andre Religio­ ner end den officielle. (Fortsættes.) Til Læserne! Den af os, i Heftet af 15. Januar d. A., lovede Be­ gyndelse til Artiklen om Slotsholmen i 1ste Aargangs (1915) Hefte 1, medfølger idag, tilligemed det samtidig lovede Ti­ telblad og Indholdsfortegnelse til samme Aargang. Ved at løsne de midt i nærværende Nummer anbragte 2 Staaltraads-Nitter, kan det ovennævnte Supplement ud­ tages, og Nitterne kan da lukkes paany; denne Bemærk­ ning hidsætte vi for at oplyse, hvor praktisk vi har ind­ rettet Sammenhæftningen, for at undgaa at Supplements­ heftet laa løst og muligvis blev borte eller beskadigedes paa Vejen ud til Abonnenterne. Vi beklager en Trykfejl, som findes i forrige Hefte. Side 44, 2den Spalte (under Billedet). Blandt Bastionerne nævnes „ P r e i s l e r s “ , — dette skal være „ P e u c le r s . Naar vi i næste Nummer afslutter vort Billedgalleri fra og Artikler om „ K a s t e l l e t “ , fortsætte vi med Gia- cierne mellem Ø s t e r v o l d og L a n g e l i n i e og medtage sam­ tidig S t r a n d p r o m e n a d e n . B i d r a g t i l B e l y s n i n g af d i s s e K v a r t e r e r , — som L æ s e r n e g o d h e d s f u l d t v i l se n d e os t i l Gengivelse. — b e d e s s a a v i d t m u l i g t s e n d t som „ F o t o g r a f i e r “, da s a a d a n n e egne s ig b e d s t f o r R e p r o d u k t i o n . Men o g s a a M a l e r i e r og T e g n i n g e r v i l vi t a k k e m e g e t for, da vi har haft stor Vanskelighed ved at finde Billeder fra dette Terræn: B l i n d e - I n s t i t u t e t , K a s t e l s v e j e n i ganik Dage, Bech s, E n g e l b r e c h t s og den m i l i t æ r e B a d e ­ a n s t a l t , I n g e n i ø r - K a s e r n e n p a a G l a c i e t ved Lange- l i n i e i 1 8 6 0 ’e r n e og 1 8 7 0 ’e rne , V i l l a e r n e ved S t r a n d p r o m e n a d e n o. s, v. Red.

følte sig sm igret i sin grænseløse Egoisme og fik sin medfødte, stæ rkt sanselige A ttraa tilfredsstillet i Dronningens Arme, glemte lian dog ikke at gøre sine kolde Beregninger. Kongens blinde Tillid og Dronningens Hengivelse var for ham kun Midlerne, der skulde krone Maalet for lians brændende Æ rgerrighed — at til­ rive sig Magten. Hans Maal var a t ville regere Landet, a t kuld­ kaste al gammel, nedarvet Slendrian og at reformere de usle L ove! Under en Rejse i Holsten, som Struensee i 1770 foretog med Kongeparret, indtraadte en Krise, der dog blev lykkeligt over- staaet, og som kun bidrog til, a t Struensee kom til at fole sig endnu sikkrere i Sadlen. Rygterne qm de skandaløse Forhold ved det danske Hof var nemlig naaet til England, og Prinsessen af Wales, Caroline Mathildes Moder, rejste i den Anledning over Havet for at opnaa en Sammenkomst med sin vildfarne D atter og tale hende til Fornuft. Hun udvirkede da ogsaa, at D atteren fra Holsten gjorde en Udflugt til Lyneburg, hvor Mødet mellem dem skulde finde S te d ; men derimod mislykkedes hendes Forsøg paa at faa en Sam tale under fire Øjne med Caroline Mathilde istand. Struensee veg ikke fra sin Elskedes Side, og efter en pinlig Sammenkomst skiltes man allerede den næste Dag. Under denne Rejse i Holsten spandt Struensee stærke Traade i det Net, hvormed han vilde tilrive sig Magten. Hans Plan var den at styrte M inisteriet B e r n s t o r f f og at bringe Grev Holck til Fald, og han vilde opnaa sin Hensigt ved at knytte to af sine holstenske Yenner til det danske Hof. Disse Yenner var Grev S c h a c k R a n tz a u og Kammerherre E n e v o ld B r a n d t. Og paa begge disse Punkter kronedes hans Bestræbelser med Held. E fterretningen om Bernstorffs Afsked i Septbr. 1770 kom som et Lyn fra k lar Himmel. Om denne Statsmands Retskaffenhed og Dygtighed var der kun én Mening, og han havde netop for ikke lang Tid siden erhvervet sig særlig Fortjeneste ved at faa gen­ nemført en vigtig T rak tat med Kathrine den 2den af Rusland. Samtidig med BernstorfE stod ogsaa de øvrige Ministre for Fald. Men til alm indelig Forbauselse udnævntes in tet nyt Ministerium, idet alle Embedsmænd fik Ordre til at indsende deres Forestillin­ ger direkte til det kongelige Kabinet, hvor de da fandt deres Af­ gørelse. Man forstod ikke, hvad dette skulde betyde, men fik snart Hemmeligheden afsløret. Med overlegen Forsmaaelse af M inistertitlen havde Struensee og Rantzau ganske simpelt delt Forretningerne mellem sig, — dog saaledes, at Struensee’s Magt sikkert var den afgørende. Uden nogetsomhelst Begreb om Forholdenes egentlige N atur gjorde Folket ikke uden Grund Dronningen ansvarlig for den skete Omvæltning. Hun var jo dog den, der i Kongens imbecile Tilstand, sad inde med den uindskrænkede, monarkiske Magt. Men Sandheden var alligevel den, at Caroline Mathilde, trods sin Magt over Kongen, ikke følte m indste Lyst til at blande sig i Landets Politik og Regering. Hun saa paa Forholdene udeluk­ kende med Struensee’s Øjne. Hun kendte kun én Vilje, — og det var hans. Og da BernstorfE var styrtet, lod hun Struensee regere som den absolute Suveræn. Han havde med klare Ord forestillet hende, at Tilstandene i Landet var raadne, og at han vilde skaffe det den Frelse og Lykke, som det jo ogsaa var hende magtpaaliggende a t bringe sine U ndersaatter. Hendes Tillid til hans Vilje og hans Evner var blind. Og paa sin Side var hun som Dronning p arat til at bære Ansvaret. Og fra det Øjeblik var Struensee Danmarks ukronede Konge. Og han forstod at ud­ nytte den Stilling, som en navnløs Lykke havde givét ham. I fortrolige Sam taler yttrede han frit, at Landets Styrelse hid­ til havde væ ret ledet urigtigt, og at han ikke vilde lade Sten paa Sten tilbage af den. Og i mange Henseender maa man give Struensee ubetinget Medhold i, hvad han foretog sig. Maa man f. Eks. ikke anerkende hans kraftige Bestræbelser for a t sæ tte en Stopper for den skændige Misbrug af Rang og T itler? Kun Mænd af virkelig og alm indelig anset Fortjeneste vilde for Frem ­ tiden kunne vente slige ydre Udmærkelser. Og var ikke det Reskript, som han faa Dage efter udstedte, og hvorefter den uindskrænkede Pressefrihed indførtes, af epoke­ gørende Betydning? Over alt i Europa vakte denne frisindede Lov Bevægelse og Opsigt. V o l t a i r e sendte Christian den 7de, der havde givet Loven sin Underskrift, en højtravende, poetisk Lykønskning, og i Danmark overdøvede Jublen over den tidligere Aandstvangs T ilintetgørelse ganske de Betænkeligheder, som man

60