S_FørOgNu_1916_2

15. MARTS 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 6

i ubehersket Vildskab! — Den 7de Juli 1771 fødte Caroline Ma­ thilde en D atter, „hvis virkelige Fader man ikke kunde være i Tvivl om“. Om trent sam tidig lod Struensee sig udnævne til Ge- hejme-Kabinetsminister, og faa Dage efter ophøjede han baade sig selv og sin svigefulde Ven B randt i den danske G revestand! Even­

han dyrt bøde for. Hemmelige Truselbreve sendtes de to ny­ bagte Grever, og navnlig lod man B randt vide, a t baade han 0 » Struensee inden føje Tid vilde miste deres Hoveder. Bægret var fuldt. Det danske Folk havde m istet Taalmodigheden. Alen Struensee, var tilsyneladende hævet over al Frygt. Alis­

tyreren spandt det fa r­ lige Net fastere og fa­ stere omkring sig. Fra nu af havde han of­ ficielt — th i i V irke­ ligheden havde han længe havt det! — en Magt, som i Danmark ingen Undersaat hid­ til havde siddet inde med. Han var Lan­ dets Rigsforstander, og hvad det betød, naar man ved sin Side hav­ de en elendig, sinds­ svag Konge og en Dronning som sin E l­ skerinde, behøver in ­ gen Forklaring. Ved en egenhændig Ordre af Christian den 7de, hvem Struensee selvfølgelig havde lagt Ordene i Munden, fik han den uhørte Fuld­ magt til frem tidigt at udfærdige K abinets­ befalinger ogsaa u d e n Kongens Underskrift! Stæ rkere kunde Buen vejede Beskyldningen om, at Struensee berigede sig paa Statskassens Bekost­ ning, ikke synderligt, seb. om man fandt det forarge­ ligt, at han, paa samme Tid som han overalt ind­ førte et utroligt Kniberi, ødslede med Penge til sin egen Fordel. Uviljen mod ham havde naaet sin Kulmination. skamløs Parvenu, der hav­ de misbrugt Kongens Navn og havde opbygget sin eksempelløse Lykke paa Landsfaderens Skændsel. Ligesom Verdenshisto­ rien neppe kan opvise Mage til den Struensee’ ske Periode i Danmark, frembyder den neppe hel­ ler et Eksempel paa en Mand, der i Løbet af saa forbausende kort Tid er naaet saa højt i Magt og faldet saa dybt, og vel ikke heller paa en Mand, dér har væ ret saa levende opfyldt af Ønsket om at gøre N ytte og virke for det alméne Vel, men som paa samme Tid har sam­ let en saa lidenskabelig Forbittrelse imod sig som Struensee. Man kan døm­ me ham saa strengt, man vil, — der var i hans Livsskæbne et tragisk Moment, der i ikke ringe Grad forsoner med hans Karakters store Mangler Pamfleter og Skandskrif­ te r af pøbelagtig Fræ k­ hed bredtes nu over Lan­ det. Den Pressefrihed, han selv havde indført, m aatte Alle hans Fortjenester Man saa formastelig Frækhed næsten utvivlsomme var glemte, ham kun en Person, hvis og Overmod var fantastisk, en

stemningen vilde læg­ ge sig. Han fortjente ikke dette Had. Hans H ensigter var redeli­ ge, og hans Samvit­ tighed god. Sandheden var dog den, a t han var gre­ bet af dyb Bekymring. Faren var for aaben- bar, til a t han ikke skulde kunne se den. Men vige v ild e han ikke. Hans Ærgær­ righed var stærkere end hans F ry g t.------ Den giftige Sæd modnedes langsomt men sikkert. I Slut­ ningen af Aaret 1771 havde Byen været Vidne til alvorlige Pø- belrevolter, og det nye Aar, det skæbnesvang­ re 1772, begyndte un­ der Auspicier, der lod ane nærforestaaende, store Begivenheder. København ventede hver Dag en alminde­

H ovedvagten i K astellet, til højre Sjæ llandsporten. V agtparaden m usicerer.

ikke spændes. Hans eneste trofaste Veninde, Dronningen selv, havde indtrængende raad et ham fra at gøre dette sidste, dum­ dristige Skridt, — men forgæves. Kongen var jo enevældig Mo­ nark, saaledes ræsonnerede han, og naar Kongen havde udstedt Dekretet, var Alt i Orden. — Ved Siden af en saadan Anmasselse

lig Folkeopstand, der skulde styrte Rigsforstanderen, og Adel­ skabet, der hidtil havde holdt sig forsigtig tilbage, mentes at have faaet mere Alod til a t puste til den ulmende Ild. Og navn­ lig var Grev Rantzau virksom. Hans Had til Struensee lod ham ikke et Øjeblik i Ro, og det paastaas med Sikkerhed, at de hef­

tigste Skandskrifter, som spredtes ud til Byens Pø­ bel, stammede fra ham. Han var Sjælen i den store Sammensværgelse mod Struensee og Dron­ ningen, den, som baade støbte Kuglerne og skød dem ud. Og til ham slut­ tede sig Æ ventyreren Ge­ neralkrigskommissær Be­ r in g s k j o1d, der paaGr und af personlige Fornærmelser og Tilsidesæ ttelser nærede et glødende Had til Stru­ ensee, og som snart viste sig som en Alester i Kon­ spiration. Til disse to Alænd sluttede sig efter­ haanden to andre som vil­ lige Redskaber; General­ major E ic k s t e d t, en li­ denskabelig og ærgerrig dansk Officer, og Oberst K ø lle r , en stortalende Skryder, en dumdristig tysk Soldat af den Type, der paa de Tider hyppigt søgte fremmed Krigstje- Det gjaldt fremfor Alt om a t formaa Enkedron­ ning J u l i a n e og Arve­ prins F r e d e r i k til at del­ tage i Sammensværgelsen. Ved a t spille en opdigtet Proklamation fra Struen­ see, angaaende Kongens snarlige Afsættelse, i Hæn­ derne paa disse to konge­ lige Personer, lykkedes Anslaget. Og i Enke­ dronningens Gemakker blev P lanerne fastslaaede under Ledelse af hendes nærmeste Fortrolige, den pietistiskeE tatsraadG u 1d- b e rg , der var Kabinets­ sekretæ r hos hendes Søn. Alt var h u rtig t b e re d t. Struensee og hans „Ven Brandt, disse to Vampy­ rer, der havde snyltet sig

O pfyldning af Stadsgraven im ellem Ø sterport o g Langelinies Prom enade i 1880erne; den æder sig frem fra Sm edelinien over m od Østre G lacis. — 1ste Stadium , se Teksten og Bil­ ledet Side 66, som gen giver Fortsæ ttelsen af Stadsgraven forbi Ingeniørernes Barakker.