S_FørOgNu_1916_2

15. FEBRUAR 1916

FØR OG NU

“2. AARGANG N r . 4

beredt sig til Døden. G eneraladjudanten meddeler ham, a t Kon­ gen har behaget at benaade ham med evigt Fængsel, og Schu­ macher — thi Navnet Griffenfeld existerede jo fra nu af ikke mere! — mumler en Tak for denne „Naade“ og beder, om Naaden maa blive ud strak t til, at han kan indtræde i Kongens Armé som simpel Soldat, — men dette kan ikke blive ham tilstedt, og det gribende Optrin ender med, at Natmanden kaster Stum ­ perne af det grevelige Griffenfeld’ske Vaaben i Ki­

Den svenske Feltherre Grev M a g n u s S t e n b o c k ’s Navn er det mest betydningsfulde, der blandt K astellets Fanger kommer efter Griffenfelds. Han var anklaget for at have ført en for Danmark farlig Korrespondance med Sverig og førtes derfor under Bevogtning fra Slesvig cilKøbenhavn og anvistes Ophold i Ellen Marsvins Gaard paa Højbroplads. Men da han blev

grebet i Forsøg paa at unddrage sig sin Straf ved Flugt, blev han i November 1714 anbragt som A rrestant i Kastellet. At han skulde finde sit Fængsel netop her, smagte lid t af Skæb­ nens Ironi, idet man i Begyndelsen af samme, ovennævnte Aar havde givet Ka­ stellets Kommandant Ordre til at forhin­

sten, der har staaet beredt til at modtage lians Lig. Dagen efter faar Schumacher i „Stjernestok­ ken“ anvist et m idlertidigt Fængsel. Selv om der i vore Dage ikke staar meget af de op­ rindelige Bygninger tilbage, mener man dog endnu at kunne paavise det Sted, hvor Ind­ gangen til hans Fængsel har været. Nu, da den endelige Dom var falden, blev hans Fængselsophold selvfølgelig af langt strengere K arakter end før. At hans Arrest dog har væ ret forsynet med Vindu fremgaar af Meddelelser om, at der som en sær Begunstigelse blev an­ bragt en Rude, der kunde lukkes op. Li­ geledes blev det ham tillad t a t læse i Bøger fra hans eget Bibliothek og hvad hans legemlige Forplejning angik, blev der med Proviantskriveren, N ie ls S im o n se n , truffet Overenskomst om, at han for IV 2 Rdlr. om Dagen skulde forsyne Fangen med Mad og Drikke. I lid t over fire Aar sad den berøjnte Stats

dre, at Stenbock kom ind i Fæstningen, for at han ikke, hvad man nok kunde tiltro ham, skulde give sin Regering Meddelelser om dens Forsvarstilstand. Og da han indsæ ttes i K astellet faar Kommandanten Paabud om a t vaage nøje over, a t Feltherren ikke faar Lej­ lighed til at føre nogensomhelst Korre­ spondance.

løvrigt synes Stenbock’s Fangenskab at have været ret kom fortabelt. Han havde en Dagligstue, et Sovekammer og en Tje­ nerstue, alle forsynede med Ovne. Og hans Beværtning har væ ret upaaklagelig, — 4—5 R etter Mad daglig. Han forstod at fordrive Ti­ den med at dreje kunstfæ rdigt i Rav og Elfen­ ben forskellige Smaating, som han lod bringe som Gaver til Kongen, rimeligvis for at blødgøre hans H jerte, hvilket dog ikke lykkedes. Af samme Grund forsømte han heller ikke a t bringe Kongen sine

mand fængslet her. I Maj 1680 føres han i lukket Vogn fra Kastellet, ledsaget af sin Broder A lb e r t G y ld e n s p a r r e , og bliver gennem Norgesporten kørt til Rungsted, hvorfra han paa F regatten „A ntonette“ indskibes til Trondhjem. Her — paa M u n k h o lm e n — indlogeres han i „tvende bekvemme Værelser udi det inderste Taarn, varme og digte til a t opholde sig udi“. Beretningen om Griffenfelds senere Skæbne hører ikke ind her —, men bekendt er det, at han paa Munkholmen holdtes fængslet i atten lange Aar, og at han først, da han var Døden nær, fik sin Frihed. Det varer efter Griffenfelds og den senere her om talte Kielmann v. Kielmanseggs Fjernelse en Del Aar, inden et kendt Navn paany knyttes til Kastelsfængslet. Fanger har der im idlertid siddet til enhver Tid, navnlig militære, — Officerer der i Be­ ruselse har brugt Kaarder mod hinanden, eller som fængsles paa Grund af Gæld eller „uordentligt W irtsch aft“ og Leve- maade, ligesom menige Soldater, der forsér sig mod Tjenestens mangehaande strenge Reglementer. Men ret længe ansaa man det ikke form aalstjenligt at holde Soldater indespærrede, idet disse paa de Tider, da man til alle store offentlige Arbejder benyttede sig af Ar­ méens Folk, repræsenterede en A rbejds­ kraft, som man d aarligt kunde undvære. Man kom saa ud over Vanskelighederne ved, naar det lod sig gøre, a t konvertere Fæng­ selsstraffene til korporlige Revselser, der ri; tignok ofte var saa eftertrykkelige, at Delin­ kventerne for længere Tid blev udygtige til Arbejde. Udenfor det m ilitæ re Element var det i Aarenes Løb et højst forskelligartet Selskab, der frekventerede Kastellets Fængsler, — snart en Smedesvend, der har øvet Klammeri paa offentlig Gade, — snart en 'Præstesøn, der af sin egen Moder anklages for „Liderlighed“. — snart en Bonde, der har gjort sig skyldig i ulovlig Skovhugst, — snart en stak ­ kels Bondedreng, der har omgaaedes uforsigtigt med Lys, — ja, man har endog det Tilfælde, at Forældre har ladet deres ugide­ lige Sønner lide Fængselsstraf for a t „holde dem til Bogen“, en Methode, som dog neppe har vist sig at føre til det forønskede Maal. —

Johan Adolf Kielmann v. K ielm ansegg.

gode Ønsker paa Aarets Festdage. Fangenskabet blev opretholdt som en Retorsion, fordi man fra svensk Side ikke vilde imøde­ komme Frederik den 4des Krav i et Løsepenge-Spørgsmaal, der endnu stod ubilagt fra sidste Krig. Im idlertid — Stenbocks Fængselstid blev ikke af lang Varighed. Han blev syg, og i Be­ gyndelsen af 1717 døde han. Hans Lig blev udstillet paa lit de parade med Officerer som M arskaller, og

Begravelsen foregik med alle mulige militære Æ resbevisninger fra Garnisonskirke. Men først tre Aar senere føres hans Lig til Sverig. Som en halvt humoristisk K arakteristik af Datidens mangelfulde Fængselsordning kan det endnu blot anføres, a t en af Stenbocks

T jenere først løslodes tre Aar senere. Havde man glem t ham? Muligvis. Det er ialtfald konstateret, a t en Fange nu og da har siddet adskilligt mere end sin Tid ud, fordi han var gaaet i Glemme­ bogen. Af notable A rrestanter i Citadellets Fængsel i de første paafølgende Aar, nævnes Generalkrigskommisær von

P I a te n , der havde gjort sig skyldig i Underslæb, en Generalmajor W i l s t e r og en Geheimekrigsraad M ü lle r, om hvis Brøde vi savner Oplysning. Deres Fangen­ skab har væ ret af strengere K arakter end Stenbocks, idet der først efter Ansøgning tilstaas — i hvert Fald von P laten — 1 Bord, 2 S'tole og en Natstol, ligesom deres Forplejning i Retning af Mad og Drikke har været af betydelig ringere Kvalitet. U agtet der var haarde Paabud om, at Fængselspersonalet skulde holde sig i behørig Afstand af Fangerne, fremgaar det dog af sam tidige Skrivelser, at de A rrestanter, der var i Besid­ delse af tilstræ kkelig Snedighed, ret bekvemt kunde sæ tte sig 1 Forbindelse med Omverdenen. I 1704 blev den nuværende Kastelskirke opført for Enden at den rummelige Plads, der brugtes og endnu idag bruges som Exercerplads, og som dengang kaldtes: Torvet.

M agnus stenbock