S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1916

Bagved den nye Kirkebygning og sammenbygget med denne opførtes nu en Bygning, der udelukkende skulde forbeholdes A rrestanter og da særlig fornemme Militærpersoner. I Sommeren 1726 var denne nye Fængselsbygning færdig, og dette Aarstal staar den Dag idag a t læse over Indgangen, der vender ud mod Volden. Den sydlige Del af Bygningen benyttedes udelukkende som

stille. Han var en meget livlig Fange. — John Norcross var født i England 1688 og deltog som Kaperkaptajn i den store nordiske Krig paa svensk Side. Han havde i 1718 udkastet en Plan til at føre Kronprinsen, den senere Christian den 6te, som Fange til Sverig. Forsøget mislykkedes, han blev selv tag et til Fange og anbragt paa Bremerholm, hvor han snart efter viste sin livlige F antasi ved et snildt udspekuleret F lugt­ forsøg. Nogle Aar senere

Statsfængsel, i den nordlige Del indkvar­ teredes Slaverne. Til at varetage Opsynet ansattes en saakaldet Stokmester og en Stokkeknægt. Stokmesterens In­ struktion indeholdt 29 Punkter, hvoraf liere er gode at faa For­ stand af. Navnlig Punkt 8, der bestem­ mer, a t Arrestdørene skal være laasede, er ikke uden Humor. In ­ teressant er Punkt 10, der indeholder Be­ stemmelser om, hvor­ ledes Opsynet har at forholde sig, naar Ar­ restanterne skal over­ være Gudstjenesten, hvilket bekvemt lod sig arrangere, idet

dukker han paany frem i Danmark, hvor han tilbyder Frederik den 4de at tage P e­ ter den Store af Rus­ land til Fange. Kon­ gen afslaar det ge­ nerøse Tilbud, forvi­ ser ham fra Landet og lader ham underskrive en Erklæ ring om for bestandig at holde sig udenfor dansk T erri­ torium. Mr. Norcross vender

ikke destom indre et Par Aar senere tilbage til København og har endogsaa den utrolige Frækhed at melde sig paa Frederiksberg Slot for at faa Kongen i Tale. Han bliver im idlertid strax genkendt og sat i Arrest, først paa Hovedvagten, senere i Kastellet. E fter at have siddet syv Uger i Kachotten lykkes det ham at flygte. Man kan paany ikke undlade at beundre hans Opfind­ somhed og Fantasi. Han har faaet indkøbt en Skinke med et godt Skankeben, som han ved Hjælp af en itubrækket Sax tilspidser. Med Skanke­ benet, Saxen og Foden af sin Brix som Værktøj faar han Muren

John Norcross i Buret.

Arresterne, som ovenfor nævnt, var sammenbygget med Kirken. Ud for hver enkelt Arrest var der en lille Aabning i Muren ind til Kirken, der gjorde det muligt, at Fangen, uden selv at blive set, kunde deltage i Gudstjenesten, og da der fra Kirkens Pulpiturer var Adgang til disse Aabninger, er det ikke urimeligt, at man havde forudset, at der kunde udvikle sig en livlig Kom­ munikation mellem Fangerne og de mere regulære og skikkelige Kirkegængere. Det var derfor en af Stokmesterens fornemste

lnstruxer, a t han under Kirkegangen skulde have et vaagent Øje med, at der ikke i Aabningerne blev henlagt mistænkelige Genstande, Instrum en­ ter, der kunde benyttes af Fangerne til Udbrud, — Brevskaber, osv. osv. Punkt 12 i Instruxerne er heller ikke ueffent. Det paabydes i den, at naar der om V interen udleveres Ild- tænger til A rrestanterne, m aatte disse „ikke være spidse, men forsynede med en rund Knop“. Ogsaa Punkt 14 er godt, hvori det siges, at Bræn­ det om V interen leveres af en Ge- frejter fra Vagten, og at Stokmeste­ ren skal passe paa, at Gefrejteren ikke benytter sig af Lejligheden til at forsyne sig selv og sin Familie. At den honnette Ambition, som Holberg paa de Tider havde et godt Øje til, ogsaa har faaet Indpas i Ka­ stelsfængslet, fremgaar af Oplysnin­ gen om, a t Stokmesteren senere lod sig kalde Justitssergenten, hvilken pragtfulde T itulatur omsider endog- saa forskønnes til Kaptejn-Vagtme- steren eller Vagtmester-Løjtnanten! Blandt de Fanger, som Skæbnen viste den tvivlsomme Ære at være de første, der indviede det nye Fæng­ sels Æra, indtager Englænderen Jo h n N o r c ro s s en Særplads, ikke blot paa Grund af hans Forbrydelses K arak­ ter men ogsaa fordi han forstod at give Fængselsopsynet noget a t be­

gennembrudt, sprænger derpaa en Dør i Etagen ovenover, arbejder sig i Løbet af fire Timer gennem Ydermuren og hejser sig ved Hjælp af en Strikke, som han har snoet af sin Sengehalm, ned paa Jorden, hvorefter han svøm­ mer over Kastelsgraven til Langelinies Pynt, og derfra ivæ rksæ tter han sin eventyrlige Svømmetur til Hveen og herfra til Sverig. Man maa sige, at det er godt gjort! E fter denne K raft­ produktion er man næsten tilbøjelig til at glæde sig over hans Frihed. Men den varede kun kort. Nogle Maaneder efter genkendes han i Hamborg og sidder paany i sit gamle Fængsel i Kastellet, hvor der nu tages skarpere Forholdsregler mod ham. Selvfølgelig pønser han bestandig paa at bryde ud, saa meget mere som hans sidste Dom lyder paa livsvarigt Fængsel. Og paa et hængende Haar var det nær lykkedes ham. Fra Tid til anden havde han skaffet sig rige­ lig Forsyning af Olie og Sæbe, og en tidlig Morgen indsmører han sit Le­ geme dermed, og idet Justitssergenten viser sig i hans Dør, slaar han ham ned, naar over Volden og kaster sig i Voldgraven, hvor Skildvagten netop kommer tidsnok til at nappe ham. E fter dette Flugtforsøg beordrer Kongen, at Norcross skal sæ ttes i et Bur af Egeplanker, lænket -til en Jern­ stang, saaledes at han fra nu af be