S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 19

FØR OG NU

1. OKTOBER 1916

læggeisen, de hellige 3 Konger og Opstandelsen. De stammer alle fra Kirkens allerførste Periode. Prædikestol og Døbefont er fornyede. De første var, som ovenfor nævnt, hidbragte fra Amalienborgs Slotskapel. De nuværende hidrører vistnok fra Slutningen af det 18de Aarhundrede og ere forfærdigede af Marmor med Bronoeornamenter. Ved Fonten findes et Maleri fra Midten af det 18de Aarhundrede, forestillende K risti Daab. Paa Orglet over Kirkens Forhal læses A arstallet 1860. Til E rin­ dring om Biskop N. E d in g e r B a lle s Bibellæsninger i Kirken opsattes i 1894 en Mindetavle i Gibs med hans Brystbilled, ud­ ført af Th. S te in . I 1826 underkastedes Garnisonskirken en udvendig R estauration ligesom den Ringmur, der omgav den og

Mands Livskald skulde gaa i en helt anden Retning. Navnlig Orgelet lokkede ham, og dels af Faderens Anvisninger, dels ved Selvstudium, satte han sig snart i fortroligt Forhold til Manu­ alerne, allerede inden hans Ben endnu vare lange nok til at naa Pedalerne. Da Faderen havde meget at gøre, var det naturligt, at Sønnen ved Lejlighed hjalp til ved Orglet. Weyse lagde Mærke til Drengen og fik udvirket, at han fik Lov til at drive sin Musik mere planmæssig. For bedre at naa dette blev han taget ud af Skolen og læste privat, og baade Musik og Studeringer trivedes fortræffelig. Hartmann blev Student i 1822 og kun to Aar senere modtog han i en Alder af 19 Aar sin første offentlige Udnæv­ nelse som fast Organist ved Garnisonskirken, og allerede Anret

Præsteboligen.

Pot. Harnisch.

Garnisonskirke samt Garnisonspiadsen i 1890.

efter, sin Debut som Komponist med en Kantate, „Orgelets Pris“, (Text af Oehlenschlæger) udført ved en Koncert i Garnisonskirken. Hans Livsbane var nu definitivt afstukken, men Studeringerne forsømte han ikke, og i 1827 og 1828 tog han sin juridiske Exa- men og modtog samme Aar Udnævnelse til to nye Embeder, et musikalsk og et bo rg erlig t: Lærer i Klaver og Harmonilære ved Musikkonservatoriet, og Sekretær ved den borgerlige Indrullerings­ kommission, hvilket sidste han beklædte indtil Borgervæbningens Ophævelse i 1870. — Paa ydre Begivenheder har Hartmanns Liv ikke været rigt, Begivenhederne i hans Liv ere hans Værker. Da det ny Musikkonservatorium stiftedes .1867, blev Hartmann tilligemed N. W. Gade og H. S. Paulli ifølge Fundatsen Med­ bestyrer a f dette. Professortitlen havde han allerede i 1849. Universitetet udnævnte ham ved hans 50 Aars Organistjubilæum 1874 til Æresdoktor. Hartmann var gift første Gang med den højtbegfavede Emma Sophie Amalie Zinn, som selv var et betydeligt Musiktalent, hvis Sange hører til det fineste og smukkeste, dansk Romancelitteratur

Kirkegaarden. Dens Indre restaureredes i 1834, og endelig un­ dergik Kirken i 1886 under Professor L. K n u d s e n s Ledelse en Hovedrestauration, der androg ca. 70,000 Kr. og bestod i, at dens Indre opmaledes og forgyldtes, dens Vinduer omdannedes og nogle ny indsattes, et Spir blev opsat, Varmeapparatet for­ bedredes, og et nyt Lighus blev opført paa Kirkepladsen. Endelig indlagdes i 1894 elektrisk L y s .------------ Vi om talte paa Side 216 Komponisterne Hartmanns og Gades Monumenter, men m aatte paa Grund af Pladsmangel udskyde Omtalen af de to geniale Tonekunstneres Liv og Virksomhed til senere. Johan Peter Emilius Hartmann fødtes 4. Maj 1805 i Køben­ havn, som Søn af Kantor ved Garnisonskirken A. V. Hartmann, der im idlertid til Trods for sit eget Kald ansaa Musiken foi et lidet attraavæ rdigt Livskald, hvorfor Sønnen blev sat i Borger­ dydskolen for senere at studere og gaa Embedsvejen, et Maal, som ogsaa blev naaet. Allerede tidligt viste der sig im idlertid Tegn paa, at den unge