S_FørOgNu_1916_2

1. OKTOBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . ]k AARGANG N r . 19

1. OKTOBER 1916

FØR OG NU

h ar frembragt, hun døde 1851. 4 Aar efter ægtede Hartm ann Thora Camilla Jacobsen, som blev ham en tro fast Livsledsagerinde til sin Død 1889. H artm ann døde 1900 og er begravet paa den lille K irkegaard ved Garnisons Kirke. Niels W ilhelm Gade er født 22 . Februar 1817 i København, Faderen var Musikinstrumentmager, og baade han og Moderen stammede fra Landet. Gades Barndom hengik ret frit og ubunden ; Skoleundervisnin­ gen indskrænkede sig til det nødvendigste, ogiøvrigt morede det ham at gaa til Haande i Faderens Værksted, hvor han tidlig blev bekendt med Instrum enterne. Oprindelig var det ogsaa Meningen

ning fulgte nogle Arbejder, der vel ikke bleve modtagne mladministrativ Evne, blev ogsaa her den ledende Aand. 1856 ud- synderlig Opmærksomhed fra Publikums Side, men som vidne otnævntes han til Professor, og i 1879 til Æresdoktor i Filosofi ved at Gade, efter a t Isen var brudt, følte en levende Trang til ¡Kjøbenhavns Universitet. frembringe. Disse Arbejder, bland t hvilke nævnes „6 dans! Gade var to Gange gift, første Gang (1852) med J. P. E. Hart- Sange (tilegnede Weyse), Musik til H. C. Andersens „Agnete imanns D atter Sophie, og anden Gang (1857) med Mathilde Stæger, H avmanden“ og til Oehlenschlægers „St. Hans A ftenspil“ kulnvhan døde 2 1 . Decbr. 1890. nerede i den „ 1 . Symfoni i C-mol“. — —----- ------------------- I København kom Gade snart i Forbindelse med Musikfo K irkegaarden ved Garnisons Kirke fik, samtidig med Kirken, sin eningen, og 1850 overtog han Ledelsen af dens Koncerter, (¡Indvielse i 1706, og efterat den ved tilkøbte Grunde flere Gange var besad som O rkester- og Kordirigent Evner som ingen af haludvidet, nedlagdes den i 1851. Paa Kirkepladsen, der ud mod St. Forgængere eller Efterfølgere. For Musikforeningen komponeredAnna Plads er indhegnet af et Jerngitter, findes flere Mindesmærker, G. nu næsten alle sine større Arbejder, og hans Produktion i dblandt hvilke kan nævnes det over General S tiir u p og hans

østlige Side og er stillet til Brug for dens Sognepræst. — —- Vi finder Anledning til i denne Forbindelse at mindes Ligvogns­ kusk Frederiksen, som i et Par Menneskealdre tronede paa den høje Buk, som var anbragt paa disse Ligvogne, i Lighed med den som fandtes paa de kongelige Vogne. Han var „marchalsk“ med hvidt Haar og hvidt Skæg og rød Næse. Han var absolut en Seværdighed, og vi har opbudt alt for at opdrive et Fotografi af ham, men forgæves. Som Illustration til Begravelser i 1820—50’erne, en Begivenhed, som paa den Tid ikke var langt fra at henregnes under Begrebet Adspredelse, bringer vi Side 225 en højst interessant Reproduk­ tion efter en Tegning af Klæstrup.

G an D el a f St. Anna Plads med J . P. Hartmanns Monumentet. D atter Generalinde S o p h ie H a u c h fra Midten hundrede, over Generalmajor S c h im m e lm a n n , C. A. L o r e n tz e n og Skuespillerinde M. DL A s tru p delsen af forrige Aarhundrede, endvidere ovei Malerne

Pot. „Pør og N u“ ved T. Elfelt.

TJdsigt fra Nr. 24 i Lille Strandstræde over Store Strandstræde, følgende Aar var meget betydelig. Paa en vis Maade kan Fo: holdet til Musikforeningen siges a t fortsæ tte den Indflydels Mendelssolms Kunst og Person har h aft paa Gade, hos hvei Bestræbelsen fremdeles kom til at gaa i Retning af de kla rene Linier og det lettilegnelige Indhold; men den direkte Mei delssohnske Tone forsvinder hurtig fra Gades Kunst, snarere ka dens kække Rytm ik minde om Schumann, dog ikke anderledt end at hans egen Tone fuldt og k raftig t klinger igennem. 0 denne Tone er den „danske“ der præger Værker som „Foraar: fan tasien “, B alletten „Et Folkesagn“, (komponeret i Forenin med Hartmann) og først og fremmest den geniale Ballade „Elverskud“, sikkert Gades mest ejendommelige og fuldendt Værk. 1851 blev Gade ansat som Organist ved Garnisons Kirke, 185 forflyttedes han til Holmens K irke og beklædte Organistpladse der til sin Død. 1866 stiftedes det kjøbenhavnske Musikkonser vatorium , væsentlig efter Gades Plan, og han, der besad megei

Saa meget er afgjort, at Ligbegængelser i visse Kredse stæ rkt nærmede sig det, de endnu ere mange Steder paa Landet. I Reglen holdtes der vel ikke Gilder, men Følget trakteredes med Vin og Kage i større eller mindre Overflod, og man kunde ved saadanne Lejligheder høre en og anden, med et Glas Vin i den ene Haand og et Stykke Kage i den anden, samt iført den uund­ værlige Sørgekappe, udtale sig højrøstet om den Aldødes For­ tjenester og skildre det Savn, som han havde eiterlad t i hans Vennebryst. Kuskene og Tjenerne nedenfor paa Gaden bleve heller ikke forglem te; de opvartedes med Snapse og Kommens- kringler. Som en Følge af den Skik at beværte ved Begiavelsei var der Folk, som altid indfandt sig ved Ligbegængelser, enten de kendte den afdøde eller ikke, og de havde da til dette Øje­ med anskaffet sig egen Sørgekappe. Men der var ogsaa Folk, som af religiøs Trang ikke forsømte nogen Ligbegængelse af Hensyn til den Opbyggelse, de kunde øse af den præstelige \ el- talenhed. løvrigt blev der, selv af de mere ubemidlede Klasser,

af det 18deAar- Portræ tm aler fra Begyn- J. Th.

at G. skulde følge i Faderens Fodspor, denne Plan blev dog op­ givet til Fordel for Musikervirksomheden, og 18 Aar gi. fik han den da bekendte Violinspiller F. T. Wexschall til Lærer, og gjorde saa hurtige Fremskridt, at han dels blev Elev i det kgl. Kapel, dels kunde optræde som Solist ved Koncerter. Hans første Skridt paa Komponistbanen blev ledede af A. P. Berggreen, som ogsaa offentliggjorde hans første (Sang-) Kompositioner, dels i sin „Mu­ sikalsk Tidende“, dels i „Melodier til fædrelandshistoriske D igte“, hvoriblandt findes „Paa Sjølunds fagre S letter“ 1838. Gade havde vel i 1839 komponeret Musik til „Aladdin“ og senere til B alletten „Fædrelandets Muser“, men ingen saa dog i ham andet end en lovende Violinspiller. Som Komponist brød han pludselig og ubetinget igennem med et eneste Værk, sit Op. 1 : Ouverturen „Nacklange von Ossian (1840). Ouverturen var for saa vidt et Lejlighedsarbejde, som det var fremkaldt ved en Konkurrence, til hvilken Musikforeningen havde indbudt, og som indbragte Gade den første Pris. E fter denne glimrende Indled-

L u n d b y e og C. V. E c k e r s b e r g (de to sidste med Bronce- mindesmærlcer i Kirkens nordlige Mur — henholdsvis af H. V. B is s e n og J e r ic h a u ) og endelig over Komponisten J. I . E. H a r tm a n n , der døde i Aaret 1900, og hvis Fader, Kapelmusikus A. W. H a r tm a n n , ogsaa er begravet her. Foruden det nævnte Lighus er paa Kirkepladsen i 189.) opført et Menighedshus under Ledelse af Prof. L. Knudsen, Til Slut­ ning vil vi kun anføre, at Kirken fra 1711 havde Privilegium paa den Ligvognskørsel, der fra 1782 overdroges til Stadens saa- kaldte „Bedemænd“. Fra hin Periode stammede selvfølgelig det Ligvognsskur, som ældre Københavnere sikkert vil erindre, og som laa ved Indgangen til Store Strandstræde paa den I lads, der nu er inddragen i det Haveanlæg, der er anlagt foran Kirkens