S_FørOgNu_1916_2

2 . AARGANG Nr, 19

FØR OG NU

1. OKTOBER 1916

At Planen strandede var nærmest begrundet i politiske Forhold, Og da G rundstenen omsider blev lagt til Garnisonskirken — nem­ lig i 1703 — valgte man ikke Pladsen paa H jørnet af Adelgaden og Dronningens Tværgade, men den nuværende ved St. Anna Plads, der dengang var en Del af Amalienborgs Haveanlæg. Garnisonskirken opførtes efter Tegning af D o m in ic o P ellj, for en væ sentlig Del af det ovennævnte M ateriale, og den fik j Marts 1706 sin højtidelige Indvielse under Navn af „D en Herre Z e b a o th s K i r k e “. Døbefonten og Prædikestolen hidrørte fra K apellet paa Sophie Amalienborg, men med K irkens øvrige Ud­ styrelse gik det iøvrigt kun frem med Snegleskridt. A lteret kom først til 18 Aar efter Indvielsen, Orglet 19 Aar efter. Indtil 1819, altsaa i over et Aarhundrede, prædikedes der i

kunde fremskaffes, er Ejerne blottede for Interesse derfor, og Lejerne — aa, Gud lijælpe os! Yi har adskillige Gange ønsket at udtrykke, hvor skuffede vi i denne Retning har følt os. Naar vi idag har givet efter for Trangen, er det, dels fordi vi netop i den Bydel, som vi i Øje­ blikket beskæ ftiger os med, har h aft særlige Vanskeligheder at overvinde, dels i H aabet om blandt rette Vedkommende a t vække den Interesse, hvis Mangel vi beklager. Selvfølgelig gælder vor Beklagelse særlig Privatejendommene i vor smukke, gamle By. Om de fleste af vore offentlige Byg­ ninger og Pladser foreligger jo som Regel gode og fyldige Op­ lysninger, selv om de ofte findes spredte og kun i fragm entarisk Form. — —

- ■

s. f

■

■

L a a n t a f Haadhusriruseet, Garnisonspladsen med Garnisons Kirke i Midten af 1859erne, efter Akvarel af Holm. Paa Billedet ses en „Handsome-cab“, 2-hjulet Kupé med Kusken højt tilvejrs bagude, som brugtes dengang og fremdeles bruges i England.

Før vi forlader St. Anna Plads, kunde vi ønske a t give vore Læsere et Uddrag af G a r n is o n s k ir k e n s H istorie og vil da henvise til, -hvad vi i et foregaaende Hefte allerede har bemær­ ket, at den af „Garnisonen“ først benyttede Kirke var Slots­ kapellet paa Sophie Amalienborg, der skaanedes ved den store Slotsbrand 1689, som vi i samme Hefte skildrede indgaaende. Garnisonens Trang til at have sin egen Kirke var im idlertid saa stærk, at den m aatte imødekommes, og Christian den 5te tog da den Beslutning paa H jørnet af Adelgade og Dronningens Tvær­ gade at opføre den paa denne Grund, som i sin Tid var skænket den hollandske lutheranske Menighed, men endnu ikke var bleven udnyttet. Planen kom im idlertid ikke til Udførelse, u agtet Teg­ ningen laa færdig, og forskellige Dispositioner allerede var trufne. M aterialet havde man saaledes besluttet at ville tage fra det brændte Sophie Amalienborg og fra Slotskapellet, der nedbrødes 8 Aar efter Slottets Brand. Ligeledes var det blevet approberet, a t der skulde tillægges den eventuelle K irke nogle Bøder, som ‘Christianshavns K irke h id til havde oppebaaret.

den Herre Zebaoths K irke afvexlende paa Modersmaalet og paa Tysk. Paa dette Tidspunkt fik den tyske Præ st sin Afsked, efterat Kirken allerede 15 Aar tidligere var bleven Sognekirke. K irken er opført af røde Mursten paa Granitsokkel, med korte Korsfløje nærmest Korets østlige Ende. Over Kirkens vestlige Gavl, hvor Hovedportalen findes, løfter sig et lille Taarn med Kuppel. Det havde i det 18de Aarhundrede flere Gange været paatæ nkt at opføre et højere Taarn med Spir, men Planen ble' hver Gang opgivet. Kirkens udvendige Længde er 136 Fod, dens Bredde i Korset 88 . Dens Indre, der er malet i lyse Farver, ha' tøndehvælvede Lofter med Stukbaand, og langs alle Kirkens Vægge findes Pulpiturer i to Stokværk, og paa hver Side af Alternichen er der et Sakristi. A lteret er af forskelligt farvet Marmor med Figurer og Relieffer af Korsfæsteisens Historie, forfærdiget al D id r. G e rc k e n og skænket af H a n s B e n z o n og Hustru, hvis Marmorbuster findes bag A lteret, og som begge er begravede under Koret i Marmorkister. I Koret findes fire Malerier, der forestille Korsfæstelsen, Grå'’' 220