S_FørOgNu_1916_2

1. SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG Nr, 1 ?

antagelig fæ rdigt inden samme Aars Udgang. De B ro c k d o rff- ske og L e v e tz o w ’ske Palæ er fuldendtes først 1760. Midt paa den skønne, af Palæ erne indrammede, Plads lagdes ved Hundredaarsfesten for Souverainitetens Indførelse den 18de

borg un y ttet hen, indtil Frederik den 4de anlagde en Mønstrings- plads her Derimod blev straks efter Branden den skannede Kirke tag e t i Brug til Garnisonens Gudstjenester, og den blev vistnok først nedrevet, da „Zebaoths-Kirken“ — den nuværende Garnisonskirke var ble- ven opført. — Det nuværende Ama­

Okt. 1760 Grundstenen til den af det asiatiske Kompagni bekostede og af J. B. S a lly udførte B ronce-Rytterstatue af Frederik den 5te. Først i A aret 1768 var Sta­ tuen støbt og opstillet den 16de August for endelig den 1ste Au­ gust 1771 at afsløres. Bekostningerne til den­ ne Forevigelse af femte Frederik androg over 1 Mill. Kroner, men Sta­ tuen, der er en af Eu­ ropas skønneste, var æ rligt Pengene værd. Ogsaa Frederik den 5te var, naar man ser re t til, denne Hæder værd. Mindesmærket netop paa dette Sted,, der omgives af Vid­ nesbyrd om hans Rege­ ringstid, har sin for­ tjen te Plads. Og vi vil, før vi forlader Ama­ lienborg, give en kort Skildring af denne ol­ denborgske Konge, der med alle sine Fejl var en af Danmarks folke­ kæreste. Han var født paa Christiansborg Slot den 31te Marts 1723 som. Søn af Christian den 6 te og Sophie Magda- lene. Naar det tyske Sprog gennem hele hans Liv blev det, der faldt ham naturligst, maa man ikke i den Anledning gøre ham for stæ rke Bebrejdel­ ser. Hans Faders Hof var jo udpræget tysk,

lienborg Slot, N utiden kender, opførtes under Frederik den5te i Aaret 1750, oprindelig som lire P riv atslo tte af de fire Grever B r o c k - d o r f f , R a b e n -L e - v e tz o w , M o ltk e og S c h a c k , og toges først efter Christiansborg Slots Brand i 1794 i Brug som Kongebolig. I Aaret 1749 blev den Kanal, der dannede Grænsen for Amalien- borgs Have ud mod St. Anna Plads og Bred­ gade, tilk astet, og hele T erræ net blev regule­ ret og udlagt til Byg­ gegrunde. Der skulde her efter Bestemmelsen opstaa en ny og meget for­ nem Bydel, Frederiks- staden, hvis M idtpunkt en Kirke, der i P ragt vilde overgaa Koben­ havns andre, skulde være. Den lidie Okr. 1749 fik Københavns Kom­ mune Skode paa Stør­ stedelen af Terrænet, medens M ajestæ ten for­ beholdt sig de Grunde, paa hvilke de fire P a­ læer omkring den store Frederi kspl ads skulde opføres. Disse Grunde skænkede Kongen da til Overhofmarskal Gre v A. G. M o ltk e , der op­ førte det Palæ, der lig­ ger tilvenstre for Ko­ C. F. L e v e t a ow , der byggede det nordøst­ lige Palæ, og endelig til Baron J o a o h i m B r o c k dp r f f, der byg­ gede det nordvestlige, lr. ori vor nuværende Konge, Chr. den 10de har Bolig, indtil Chri­ stiansborg staar fæ r­ dig. Disse fire, oven­ nævnte Adelsfamilier forpligtede sig til ef­ te r E i g t v e d 's Teg ning a t bygge fire P a­ læ er i samme Stil: en Hovedbygning i Ro­ koko med Kælder og tre Stokværk, ialt 149 Fod lang, CO Fod bred og 56 Fod høj til Ge­ simsens Overkant,samt to Stokværk høje P a­ villoner paa Siderne; m idt paa Hovedbyg­ ningens Façade skulde der være et Fremspring med jonisk Søjleparti, mellem hvilke tre store V induer ind til Rid­ dersalen var anbragte.

Lille Amaliegade i 1890erne, set fra St. Annæplads.

og hans egen Opdragelse blev lag t i Hænderne paa Tyskere. I Dansk modtog han simpel lien sietik ke Undervisning, Geheime- raad Rosenkrantz, der ved hans unge Hof var den øverste Leder, var vel udpræget dansk, men han formaaede ikke at lede Prin­ sens Opdragelse i den­ ne Retning. Allerede i en tid­

lonnaden, naar man kommer fra St. Anna Plads, — til Ivon- ferensraad S e v e r in L ø v e n s k jo ld , der begyndte Opførelsen af P alæ et tilhøjre for Kolonnaden men i 1754 overdrog Bygningen til Enkegrevinde S c h a c k , endvidere til G enerallieutenant Grev

lig Alder vandt Tron­ arvingen Folkeyndest. Han lignede ikke sine

der var stive og tunge af

Livssyn. Kronprinsen var naturlig, lige til, mild og venlig mod Høje og Lave og af et livligt Naturel — kun altfor livligt. Det var altsammen Egen­ skaber. der tiltaler det brede Befolkningslag. Han havde tillige det uvurderlige Held, i den engelske Kong Georgs Datter, Louise, at faa en Hustru, der var ganske efter Fol­ kets H jerte. Hun var ung, smuk og elskvær­ dig, mild og vennesæl- Kronprinsens glade Hof viste sig hurtigt at være en tiltalende Modsætning til Fade­ rens pietistiske. Men — desværre

havde den unge Prins Frederiks elskværdige og muntre Natui er mindre heldig Revers. Hans K arakter var uden Fasthed, hans \ iljf slap, hans Pligtfølelse ringe og i sædelig Henseende viste han snai 1 T ilbøjeligheder,der skulde kaste Skygge over hans iøvrigt sympatne tiske Personlighed oghans kommende Værdighed som Landets Konge (F o itssettes).

Over Gesimsen opførtes en høj, gennembrudt Brystning, afbrudt af P iedestaler med S tatuer og Vaser. Endelig var der over Mid­ ten en Opsats med Vaaben og kvindelige Figurer. Det Moltke’ske Palæ indviedes allerede i 1754. Det Scliack’ske brændte tildels under Opførelsen i Begyndelsen af 1755 men var ___________ ________________ - . ■ 204