S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r. 17
FØR OG NU
1 . SEPTEMBER 1916
Nr. 15 og Nr. 17 i Amaliegade, som i sin Tid udgjorde et samlet Palæ, men senere deltes i to, hvoraf det ene (tilvenstre) paasattes en Etage og ejes nu af Etatsraad Jakob H egel; det andet ejes nu af fhv. Udenrigsminister Raben-Levetzau.
sidste Led i Enevældens hele Hofapparat. Og saa opstod Tanken hos ham 0:11 at benytte Sophie Amalienborgs Grund til dette nye Slot. Her kunde man forme Anlæget langt friere end paa Slots holmen, hvor Kongeborgen efterhaanden var bleven klem t inde mellem andre Bygninger, og alle de Ulemper, der er forbunden med den successive Ombygning af et beboet Slot, vilde paa den Maade svinde bort. Men — det gik ikke efter Kongens Ønske. I sit Testamente
rede hele sin Formue til gudelige og samfundsnyttige Øjemed, deriblandt 80,000 Rdlr. til det Kollegium i København, der bærer hans Navn. J o h a n O c k se n forlod „i Anledning af sin vidunderlige Frelse fra Døden i Flammerne den 19de April 1089“, det Studiefag, han hidtil havde dyrket, nemlig Lægevidenskaben, for at hellige sig „den Gud mere velbehagelige Præ stegerning“. Og endelig er der en k arakteristisk Overlevering om den senere Overkammerherre og Statsm inister under Chr. den 6 te C a rl Ad o1p h v o n P ie s - sen. Han overværede den ulykkelige Fore stilling som kongelig Page og saa med For færdelse baade sin Mo der, sin Søster, sin Tante og sin Fæ tter omkomme i Luerne, medens han selv, som ved et Mirakel, und gik Døden. At han aldrig glemte sin lyk kelige Redning, viste han, da han i Januar 1705 som højtbedaget Olding lod indbyde den 70 Aar gamle Rebsla- iger B e r te l J a c o b s e n M ø lle r, der havde ,væ ret Vidne til K ata stro fen , til Taffel hos 1sig, for i Nærværelse af mange fornemme iHerrer ved Bertel Møl- : lers Fortæ lling at op- i friske Erindringen om den for ham saa betydningsfulde Dag i i-sit Liv. — i Sophie Amalienborg skulde ikke rejse ,sig af sin Aske. Efter Branden er det Kongens Agt a t genopføre Slottet som et konge- f ligt Lysthus, men sam tidig havde han andre og mere storstilede i Planer. Han havde allerede ved sin Regeringstiltrædelse tænkt fpaa at opføre et nyt Residensslot istedetfor Valgkongernes gamle, uregelmæssige og uanselige Borg — et Slot for Arvekongerne, det
af 1698 skriver han, at han paa Grund af „Krigsuroligheder og andre besværlige Kon ju n k tu rer“ er bleven hindret i at lade et nyt kongeligt. Slot op bygge, men da han dog gerne ser, at hans Fo rehavende til den sou- veræne kgl. Regerings „aere og anseende“ kunde fuldbyrdes, re- kommenderer han til „vorisz kiere Søn“ at optage hans Tanke. Og Aaret iforvejen har han resolveret, at alt, hvad der ved Nedbry delsen af Kirken i det nedbrændte Slot kan benyttes, saavel af ind vendige som udvendige Prydelser, skal anven des ved G a r n is o n s k i r k e n s Opførelse. Denne Kirke paabe- gyndtes i Juli 1703 og indviedes 24.Martsl706.
LiHe Amaliegade i 1860erne, set fra St. Annæplads. (Læg Mærke til de brede og dybe Rendestene med Rendestens-Brædderne over).
Christian den 5tes Amalienborgdrømme skulde dog ikke heller gaa i Opfyldelse under Sønnen Frederik den 4de, der vel havde samme Lyst som Faderen til at bygge et nyt Residensslot, - men han var uenig med sin Fader med Hensyn til dets Beliggen hed. Han ønskede nemlig at blive paa det historiske Sted, paa Slotsholmen. Han vilde bevare den gamle „Rede“, hvortil saa mange af Landets dyrebare Minder knyttede sig. Og saa laa da Terrænet omkring det ødelagte Sophie Amalien
oak
Made with FlippingBook