S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 18

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1916

A lle de Lidenskaber, der holdtes i Ave ved Forældrenes Hof un­ der Paavirkning af stram Religiøsitet, slog sig, ligesom halvt paa Trods, løs hos den unge Kronprins Frederik. Daarlige Personer i hans Omgivelser fik allerede i en tidlig Alder Magt over ham og fik ham ført ind i Udskejelser af forskellig Art, og ofte af en Natur, der m aatte vække offentlig Anstød. Nætterne gik hen under Svir og Drik i løsagtige Fruentimmeres Selskab, og Dagens staaende Adspredelse var Jagt. Prinsens Virksomhed i Statsraadet var ham kun til Besvær, og han følte kun liden Trang til at udvikle sine ret mangelfulde Kundskaber. Faderens og Ungdomsvennen Adam Moltke’s Formaninger kunde hjælpe for en kort Tid, — saa faldt han paany tilbage til det slette Selskab, hvis værste E le­ menter man til ingen N ytte fjernede. Kronprinsen elskede sin unge, indtagende Gemalinde, men han manglede Vilje til at, rive sig ud af det tomme Liv, han førte. Hun tilgav ham Gang paa Gang og haabede sagtens ligesom Fol­ ket paa, at Alt vilde ændres, naar han om længere eller kortere

Det var til Ulykke og Sorg baade for ham og Landet, at den elskelige Dronning døde under et Svangerskab allerede i sit 27de Aar. Den Dronning — Juliane Marie, Prinsesse af Braunschweig- Wolfenbiittel — der allerede Aaret efter traad te i hendes Sted, var en samvittighedsfuld og pligttro Hustru, men hun evnede ligesaa lidt som den første a t faa Hold paa den urolige Konge. Trods Alt bey&rede han til sin Død (17(16) Folkets Kærlighed, og til Tak for de Fortjenester, han paa forskellig Maade havde, og ikke mindst fordi han ved sin Besindighed havde forskaanet sit Land for Krig, opnaaede han endogsaa at faa Tilnavn af den Ejegode. Sin ældste Søn Christian, om hvis Opdragelse han havde be­ kymret sig altfor lidt, efterlod han en skæbnesvanger Arv, da han døde. Folket sørgede notorisk, og Johannes Ewalds berømte K antate „Hold Taare op at trille “ gav Sorgen Udtryk. —- —- Amalienborg Plads blev virkelig det M idtpunkt i Byens for­ nemme Del, hvorom Kong Frederik havde drøm t. Kun paa en

Casino-Theatret i Amaliegade (Nr.

118 og 119 i 1845, nuværende Nr. 10). bestem t Tid af Dagen og kun for en Time har den i mange Aar • afgivet Skuepladsen for et m untert Folkeliv, naar „Vagtparaden“ trak op, og Garden defilerede gennem Byen for at lade Musikens Toner klinge udover den ellers saa stille og højtidsfulde Amalien­ borg Plads. Vagtparaden er i Tidens Løb bleven et populært Nummer paa Københavns daglige Program. Naar den flotte Tam­ burmajor i Spidsen for Musikkorpset og Vagtmandskabet trækkei gennem Byen ved Middagstid, hviler Arbejdet om end kun for et Par Minutter. Den knaldende Hornmusik kalder Husenes Beboere til Vinduerne. Tjenestepigen med Kurven paa sin Arm, Slagte­ ren med sit Trug over Nakken og den piftende Bydreng med sine Pakker; stjæ ler lidt Tid fra Herskabet og fra Mester og ser med undrende Øjne Gardisterne drager forbi. Og langs med Fortogene følger Lediggængere af alle Slags med den muntre Musik, og naar Maalet er naaet, og Toget svinger ind foran Kongens Slot, modtages det ogsaa dér af en Skare Mennesker, der venter paa at faa en Times gratis Friluftsmusik. Under stor Højtidelighed hentes Fanen ud fra det gamle Chr. den 9des Palæ, hvorefter Kompagniet med Musikkorpset marscherer hen foran Vagten og tager Opstilling. Og naar Koncerten er sluttet, og Fanen er a f­ leveret, er Festen forbi, og Torvet ligger hen i fornem Afsondret- hed som før. — — Fra Amalienborg Plads gaar vi nu ind i den Del af Amalie- 205

ro t. „Før og N u1, ved Peter E lfelt.

Tid besteg Tronen, og Ansvaret i den ophøjede Stilling blev ham klart. I 1746 blev han Konge under de lyseste Auspicier. Ungdom og Liv holdt deres Indtog ved Hoffet. Den pietistiske Tvang for- isvandt. Den danske Skueplads, der under Chr. den 6 te havde 'væ ret lukket, aabnedes igen. Regeringen prægedes af en Frisin­ dethed, man ikke før havde kendt. Kongen og Dronningen viste Mildhed og Godgørenhed til alle Sider, og Folket jublede ved E fterretningen om, at Landets fremmedfødte Dronning havde læ rt sig selv Dansk. Folket og Kongemagten havde paany fundet h in ­ anden, og det var et Tidernes Tegn, at Jernkæderne, der havde afspærret Slotspladsen, blev fjernede. Alt tegnede smukt og godt. j\jen _ seiv om Folket vedblivende, ligesom Dronningen, tilgav Kongens Svaghed, og selv om han indtil sin Død bevarede dets uskrømtede Kærlighed, skjules kan det ikke, at han i dybeste Forstand langtfra var en Konges Plads voksen. Regeringens Al­ vor var ham til Byrde, og det var kun periodevis, at han for- maaede at mande sig op til at varetage sin ansvarsfulde Gerning som Regent. Dog helt tabte han ikke Erkendelsen af sit Ansvar. Han lod R e r n s t o r f f og M o ltk e , der havde hans Tillid, styre, og han tillod ikke, at hans Yndlinge ved Hoffet og de letfærdige [Elskerinder fik nogensomhelst Indflydelse i Statssager.