S_FørOgNu_1916_2

2. AAR.GANG NR. 10

15. MAJ 1916

FØR OG NU

--------------Vi fortsæ tter Vandringen over Langelinie fra hvor vi standsede i H efte 8, Side 96, nærmer os omsider Indgangen til Langelinie, og indbyder for sidste Gang vore Læsere til Hvile paa den Bænk, vi selv erindrer levende, og som maaske ogsaa Læ­ serne ved Betragtningen af vort Billede Side 107, vil hilse med Genkendelsens Glæde. Mens vi sidder her og kaster B likket ud over Kobenhavns Rhed, drager en Række Minder frem for vor Tanke, Minder, der knyt­ ter sig til denne og til vor Toldbod, snart stolte og glade, snart vemodige og sørgelige, men altid højtidsfulde og bevægende, Min­ der om Begivenheder, der afspejler det danske Folks Liv gennem svundne Tider. Vor Tanke standser da først ved hin Efteraarsdag, d a B e r te l T h o r v a ld se n vendte hjem fra Italien til Danmark og af sine Landsmænd fik en Modtagelse som ingen anden, hverken før eller senere, kan rose sig af. Det var i hine lykkelige Tider, da Kunsten var en Stormagt, der formaaede at samle Folket om sin Trone og henrive det til en Begejstring, der maaske for en N utidsbetragter kan synes naiv og barnlig, men som var Udtryk for et aandeligt Liv, der er en Nations Styrke.

Beskytter og Lærer i Thorvaldsen. Haabet svigtede ham ikke. Men det var ham en Skuffelse, at da Mesteren i August 1838 drog til Danmark, holdt dette ham fast for Frem tiden. Med Und­ tagelse af Aaret 1841—42, da Thorvaldsen arbejdede paany i sit romerske Værksted, forblev han jo Resten af sit Liv i Fædrelandet. Den 16. September 1838 om Morgenen ankom Fregatten „Rota“ med Konferensraad Thorvaldsen ombord paa Hornbæks Rhed. En Del Beundrere og personlige Venner af den berømte Kunstner var paa Dampskibet „Dronning M aria“ tag et ham imøde. Og blandt dem, der saaledes modtog ham paa første Haand ved den sjællandske Kyst, var ogsaa en anselig Forsamling Svenskere af de forskelligste Samfundsklasser. Thorvaldsen gik ombord paa „Dronning M aria“, og efter at en af Pastor Boje fo rfattet Sang var afsungen, bragte den fejrede Kunstner Forsamlingen sin hjertelige Tak for de gentagne Beviser paa Højagtelse og Beundring. Den paafølgende Dag om Eftermiddagen Kl. 372 tilkendegav et paa Nikolaj Taarn i København ophejst Flag, a t F regatten „Rota“ var under Opsejling, og kort efter ankrede den op paa denne Side af Trekroners Batteri. Desværre — det øsregnede. Men Befolkningen trodsede det

I 1 1 i

t 1

i

t s t Q

e e 18 it

is e e

Thorvaldsens Ankomst til Københavns Rhed (17. September 1838).

n l- a n

uheldige Vejr og strømmede i umaadelig Mængde ud til Told­ boden for at være til Stede ved Thorvaldsens Modtagelse. Uden­ for Toldbodbommen ordnedes en Vrimmel af Baade, der var smyk­ kede med Flag og Blomster, og som efterhaanden fyldtes med begejstrede Mænd og Kvinder, der agtede sig ud til Fregatten. I mange af Baadene ordnede man sig korporationsvis, — i én af dem saas Kunstakadem iets Professorer, i en anden Universitetets Lærere, i en tredie lu tter Malere, i en fjerde vore bekendteste Digtere — osv. Med Flagene vajende for Vinden og under Musikfanfarer gik de blomstersmykkede Fartøjer ud paa Strømmen, og da de i sam­ let Flok havde lejret sig omkring Fregatten, jublede Hurraraabene gennem Luften. Derpaa indtraadte et Øjeblik en højtidsfuld Stilhed, Musikken intonerede Melodien til „Vi Sømænd gør ej mange Ord“, og man afsang efterfølgende Sang af Professor J. L. Heiberg: Paa Danskes Vej til Ros og Magt Vi hilse Dig, hvis Hæder Har Fædrelandets Hæder bragt Til Verdens fjerne Stæder. Da H jertet under Nordens Pol Dig sendte Længselssukke, Da drog Du fra Din varme Sol Hid til Din kolde Vugge.

Endnu ma.a der iblandt os leve Enkelte, der som Børn har op­ levet Thorvaldsens Triumftog gennem Øresund den 17. September 1838, og som husker den Bevægelse, der herskede i København, da Befolkningen bød sit berømte Bysbarn Velkommen og viste ham, ikke blot hvor stolt man var over den Glans, han med sit Geni havde kastet over vort lille Land, men tillige hvor nær han var vokset fast til Nationens H jerte, hvor elsket og højagtet han var af Høje og Lave. I 1796 var han med den danske Fregat „ T h e tis “ sejlet fra Danmark til Palermo, hvorfra han over Napoli var draget til Rom. I 1819 havde han aflagt sit Fædreland et kort Besøg, og derefter havde han atte r i atten lange Aar opholdt sig i den evige Stad og vundet sig et Verdensnavn som den Billedhugger, der, støttende sig til den antikke Kunst, havde frembragt det ene moderne Mesterværk efter det andet. Længslen efter Danmark og Fædrelandets Længsel efter ham kaldte ham nu atte r til Hjemmet — for hvor lang Tid vidste vel hverken han selv eller vi — og i Maj 1838 sendtes da Fregatten „ R o ta “ til Livorno for at hente ham. Ombord paa „Rota“, da den sejlede til Italien, var en anden Billedhugger, A d o lf J e r ic h a u , der af Regeringen havde faaet Tilladelse til saaledes at gøre Rejsen frit. Han var ung og endnu ukendt og havde hidtil helliget sig Malerkunsten. Nu havde han fast besluttet at bytte Penselen for Hammer og Mejsel, og det var hans Haab, at han ved sin Ankomst til Rom m aatte finde en

k ir !■ le

i- iff ■e i-

le

Ir le r i

1 0 9